Fly + Hotel
Kun hotel
Boutique-hoteller
Boutique-hoteller har intet med en butik i detailhandlen at gøre. Tværtimod. For her er ingen sirligt opstillede hyldevarer, og der findes oftest heller ingen former for metervarer. Et boutique-hotel er nemlig sin helt egen. Med sin egen stil, med sin egen personlighed og med sit helt eget ’koncept’.
Bevares, nogle hoteller rundt om i verden kalder sig selv et boutique-hotel, selvom det i vores øjne ikke er det, men det vil oftest udmærke sig på en eller flere parametre under alle omstændigheder. Det kan være serviceniveauet, hotelstandarden eller indretningen.
Oftest har et boutique-hotel ikke mere end 50 værelser – altså et mindre hotel. Men ikke to boutique-hoteller er ens, så der er ikke en officiel regel for, hvor stort eller lille det må og kan være.
Du skal kigge efter et boutique-hotel til din næste ferie, hvis du gerne vil have det ’lille ekstra’ og bo på sted, hvor de fleste andre gæster giver deres bedste anbefalinger og gerne kommer igen.