Rejser til Israel

Israel optager meget plads i de internationale medier, men er et lille land geografisk: Landet måler kun 424 kilometer fra nord til syd, 114 kilometer fra øst til vest og er ikke mere end 15 kilometer bredt på dets mest smalle sted.

Den lille størrelse er på mange måder en fordel for nysgerrige rejsende, der ønsker at få det hele med: Man kan leje en bil - eller benytte sig af offentlig bustransport - og derigennem nå at komme omkring alle seværdigheder i løbet af en ferie på et par uger.

Der venter fantastiske oplevelser på enhver slags rejsende i Israel:

Landet bugner med lækre strande med rig mulighed for afslapning under solen og for at dyrke vandsport som dykning og snorkling. Især Eilat er et godt rejsemål for feriegæster, der ønsker en strand- og vandsport-ferie.

Moderne storby- og caféliv med alt, hvad der dertil hører, venter på bymennesket i pulserende Tel Aviv og historiske Jerusalem.

De religiøse seværdigheder og pilgrimsmål, der primært er samlet i Jerusalem, er naturligvis noget, der ikke kan overses - uanset, om man er religiøs eller ej - og for arkæologi- og historieinteresserede findes der næppe noget land i verden med så rig en arv at byde på som Israel.

Naturen er også overvældende smuk: Alt fra det krystalblå hav ved kysterne, over ørkenen og Det Døde Hav mod syd til frodige, grønne bakker i billedskønne Haifa i nord.

Temperaturen er maksimalt behagelig om foråret, hvor det ofte er omkring 25 grader. Lige vejr til at sidde på café under en parasol med et glas iskaffe, og betragte det forskelligartede byliv strømme forbi.

Jerusalem-syndromet

Men pas på, når din rejse i Israel fører dig forbi selve den hellige stad: Jerusalem har så stærk en indvirkning på nogle rejsende, at de bogstaveligt talt bliver syge.

Jerusalem-syndromet er en velkendt psykotisk tilstand, som flere psykiatere i Israel er specialiserede i at behandle. Det består i, at i udgangspunktet helt raske mennesker på besøg i Jerusalem pludselig udvikler en psykose, hvor de fikserer på forskellige religiøse temaer. Somme tider bliver de overbeviste om, at de er en historisk eller bibelsk person.

Syndromet er kendetegnet ved, at personen bliver fuldstændigt rask efter at have været væk fra Jerusalem i nogle uger. Både muslimer, kristne og jøder har været ofre for Jerusalem-syndromet.

Langt de fleste gæster bevarer dog deres mentale helbred i Israel - også i Jerusalem: Omkring 3 og en halv million besøger Jerusalem hvert år, og ud af dem rammes cirka 100 af syndromet.

Så godt som alle rejsende, der har været i Israel, har dog det tilfælles, at de vender hjem en uforglemmelig ferie rigere, med dybe og smukke indtryk i bagagen.

Mange rejsende, der har besøgt Israel, siger om landet, at det har en stærk magnetisk tiltrækningskraft. Efter en gåtur på et par timer i Tel Aviv forstår de fleste, hvad der menes med det. Måske er det effekten af, at landet er helligt for så mange religiøse fra såvel jødedommen som kristendommen og islam, måske er det historiens vingesus eller landets mystiske skønhed - hvordan man end ser på det, er Israel et rejsemål, man ikke bør gå glip af.

Hoteller i Israel

Populære hoteller i Israel

Israel, Tel Aviv
  • Nærmeste lufthavn: 19 km
  • Nærmeste strand: ca. 300 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Israel, Tel Aviv
8,5
Meget godt
969 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 19 km
  • Nærmeste strand: ca. 250 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Israel, Tel Aviv
9,1
Fabelagtigt
1343 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 20 km
  • Nærmeste strand: ca. 300 m
  • Internetadgang/Wi-Fi