Praia Art Resort

Officiel kategori

Solfaktors kategori

9,6
Fabelagtigt
172 anmeldelser

Den sydlige region Calabrien, der udgør tåen i den italienske støvle, er stadig en ukendt perle for mange rejsende. Og det er der virkelig ingen grund til, for regionen er fuld af smukke kyststrækninger, dramatisk landskab, kulturelle seværdigheder og spændende madoplevelser. Midt i denne region, kun 20 meter fra stranden og et par kilometer fra de smukke bjerge, ligger et lille fristed kaldet Praia Art Resort. Beliggenheden ved havreservatet, Capo Rizzuto, er et perfekt sted, hvorfra du kan udforske den calabriske kyststrækning ved Det Joniske Hav. Velkommen til Calabrien og Praia Art Resort. 

Praia Art Resort er et lille paradis ved havet. Hotellet ligger spredt i en stor frodig have, hvor planter, træer og blomster skaber både skygge og hyggelige hjørner. Midt i denne have ligger den indbydende swimmingpool, hvor du kan køle dig ned på de varme sommerdage. Du kan jo vælge at starte dagen med at svømme et par baner, inden du sætter dig til rette og nyder en god morgenmad. En bedre start på dagen fås vidst ikke. Rundt om swimmingpoolen er komfortable liggestole, og dem finder du også ved den private strand få skridt væk, hvorfra du har udsigt til horisonten, mens du nyder selskabet og en velsmagende drink. 

Fyld dine dage med aktiviteter

På Praia Art Resort kan du fylde dine dage med forskellige aktiviteter alt efter dagens energiniveau. Er du interesseret i mad og madlavning, så kan du booke et madlavningskursus eller et pastakursus sammen med profesionelle kokke. Du kan også tage på en bådtur, få en aperitif ved solnedgangen, eller booke en skøn og afslappende massage. Tal med det venlige og opmærksomme personale i receptionen om alle de forskellige muligheder.

Italien er lig med store madoplevelser

Praia Art Resort har 2 restauranter, så du behøver ikke forlade hotellet for at nyde lækker mad og gode drikkevarer. I hovedrestauranten, Pietramare Natural Food, bydes du velkommen til en raffineret og hyggelig atmosfære. Menuen består af sæsonens råvarer, der forvandles til store smagsoplevelser af køkkenets kokke. Ansjoser, blæksprutte, lam og pasta er bare nogle af de retter, du kan se frem til at nyde i restauranten, der også er blevet nævnt i Michelin-guiden. I Pietramare Food Café kan du nyde enklere retter til frokost, der spises under fyrretræerne og til havets brisen. 

Derfor skal du vælge Praia Art Resort

  • Du vil opdage den syditalienske region, Calabrien
  • Du ønsker at bo med havet som nærmeste nabo
  • Du har swimmingpool og en stor have med hyggelige hjørner
  • Du vil spise godt på hotellets restauranter
  • Du vil kunne deltage i forskellige aktiviteter i løbet af dine dage
  • Du har mulighed for at nyde en massage

Godt at vide om Praia Art Resort

Vi anbefaler, at du har bil under opholdet. Gratis offentlig parkering findes i nærheden. Gratis Wi-Fi findes på hotellet. Receptionen er åben hele døgnet. Aktiviteter og behandlinger koster ekstra og skal bookes/betales direkte på hotellet. Morgenmadsbuffet serveres kl. 07:00-10:00

Derfor skal du vælge Praia Art Resort

  • Nærmeste lufthavn: 77 km
  • Nærmeste strand: ca. 20 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Kort og afstande

  • Nærmeste strand: ca. 20 m
  • Afstand til centrum: ca. 6 km
  • Nærmeste større by (Crotone): ca. 30 km
  • Kom helt ned i gear og nyd naturen omkring Capo Rizzuto: ca. 12 km
  • Lamezia Terme Lufthavn: ca. 77 km (1h 10m)
  • Reggio Calabria Lufthavn: ca. 205 km (2h 30m)

Praia Art Resort har 15 værelser og suiter i forskellige størrelser og kategorier. Alle værelser er individuelt indrettede i naturlige farver og materialer. Værelserne har balkon eller terrasse. Alle værelser har faciliteter som aircondition, TV, Wi-Fi, telefon og minibar. Badeværelset har brusebad og/eller badekar, badekåbe, tøfler, hårtørrer og luksuriøse toiletartikler. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Praia Art Resort. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • By under 3 km væk
  • Strand under 1½ km væk
  • Hotelbar
  • Mulighed for privat pool
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Localita Praialonga
88841 Isola Capo Rizzuto

Koordinater

Latitude: 38.9320
Longitude: 16.9965

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere