Solfaktor official logo
Terrasse på Relais Paradiso

Velkommen til

Relais Paradiso

Beskrivelse

Kort

Værelse

Faciliteter

5 stjerner med udsigt på Amalfikysten

Relais Paradiso er et moderne 5-stjernet hotel på Amalfikysten med både pool, spa, restaurant og udsigt. Det er et godt sted til en romantisk ferie i minimalistiske men kvalitativt gode omgivelser.

Relais Paradiso ligger på en bjergside i landsbyen Raito med udsigt over den smukke by Vietri sul Mare og havet på Amalfikysten. Der er under en kilometer til centrum af Vietri, så hvis ikke du har lyst til at starte bilen, er det ikke noget problem, hvis du er godt gående, for så kan du være fremme på under et kvarter. Vietri sul Mare er "verdensberømt" i Italien på grund af den meget karakteristiske keramik, som fremstilles i byen, og som i mange år har været byens økonomiske fundament, og du finder de typiske håndmalede fliser i stort set alle badeværelser på Amalfikysten. En anden typisk ting for området er ansjoser, som serveres på mange forskellige måder. Du kan bl.a. tage på udflugt til den nærliggende by Cetara, hvor du finder Amalfikystens eneste rigtige fiskerihavn. Byen har også et stort udvalg af gode restauranter, hvor du kan spise fisk på alle mulige og umulige måder. Det er også i Cetara at de fortsat fremstiller en helt særlig fiskesovs, som minder meget om den romerske garum, som fortsat også serveres til pasta på udvalgte restauranter.

Et godt udgangspunkt for udflugter

Relais Paradiso har en god beligenhed hvis du vil bruge din ferie på at udforske Amalfikysten og den nærmest omegn. Vietri er den første by på selve Amalfikysten, og derfra er der kun en kort køretur til den noget større by Salerno, hvor du kan tage båden til både Amalfi og øen Capri. Den offentlige bus mellem Salerno og Amalfi kører blot 350 meter fra hotellet, og fra Amalfi kan du komme videre til nogle af kystens mest berømte byer som Ravello og Positano. Du bor også tæt på motorvejen, så har du lyst til at køre en tur til den gamle romerske ruinby Pompeji, tager det dig under en halv time.

Et lille boutique-hotel med god standard

Hvis du vil forkæle dig selv i moderne omgivelser, er Relais Paradiso et godt valg. Hotellet har en hyggelig opholdsstue, hvorfra du har udgang til den store terrasse med udsigt over kysten. Restauranten holder samme gode standard som resten af hotellet, og køkkenchefen benytter så vidt muligt lokale produkter. Hvis du ønsker at spise morgenmad eller middag på din egen balkon eller terrasse, kan det naturligvis også lade sig gøre. Hotellet har også en hyggelig tagterrasse med en mindre swimmingpool og solsenge. Hvis du ankommer til hotellet i bil er der mulighed for at parkere i garagen, og du har også mulighed for at medbringe familiens kæledyr. Der er gratis wi-fi på hele hotellet.

Nyd den stor spa på søsterhotellet

Et ophold på Relais Paradiso lægger op til selvforkælelse, og det er ikke bare beliggenheden og servicen, som er i top men også faciliteterne. Relais Paradiso er det perfekte sted til et par, som ønsker at bo på et mindre, charmerende hotel. På det 5-stjernede søsterhotel Raito som ligger ca. 1 km fra Relais Paradiso, har du mulighed for at benytte den store spa ExPure SPA som er på hele 300 m2. Foruden den indendørs afdeling med pool, jacuzzi, sauna, tyrkisk bad og wellness-afdeling, er der også en tagterrasse med solsenge. Du kan benytte spa'en til en favorabel pris, når du bor på Relais Paradiso.

Værelse med balkon eller terrasse

Hotel Relais Paradiso er et lille hotel med blot 22 værelser og suiter i forskellige kategorier. Alle værelser er indrettet i moderne stil og med god komfort, som også inkluderer egen balkon eller terrasse med udsigt mod bjergene eller havet. Alle værelser har som minimum aircondition, satellit TV, værdiboks, minibar, gratis wi-fi samt badeværelse med toilet, bruser og/eller badekar samt hårtørrer. Enkelte værelsestyper har også jacuzzi.



Officiel kategori

Solfaktors kategori

Priser og tilgængelighed

Vælg afrejsested og datoer for at se tilgængelighed og priser for dette hotel

Loading feed...

Værelser

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Faciliteter

Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Relais Paradiso. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.

Spa / Wellness

Pool

Wi-Fi

Restaurant

Mulighed for hav- eller søudsigt

Parking / Garage

Hotelbar

Tæt på by (under 3 km)

I by eller landsby

Tæt på vandet (under 4 km)

Mulighed for A/C

Mulighed for balkon/terrasse

Køleskab/minibar

Safe

Hårtørrer

NB: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restaurant kan være sæsonlukket og kan indebære betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og Kanarieøerne). For Thailand er det næsten omvendt (højsæson er normalt fra oktober til april) - men der kan være forskelle fra rejsemål til rejsemål. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via Nuova Raito, 10

84019 Vietri Sul Mare

Koordinater

Breddegrad: 40.67157

Længdegrad: 14.722967

Kort og afstande

  • Nærmeste strand ca. 1.6 km

  • Afstand til centrum ca. 1 km

  • Cava de' Tirreni ca. 4.9 km vis på kort

  • Hyggelige Salerno med dejlige strande og hyggelig promenade ca. 6 km vis på kort

  • Amalfikystens største strand findes ved Maiori ca. 15 km vis på kort

  • Hyggelige Minori ca. 16 km vis på kort

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.

På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Hoteller i nærheden

region image

Raito Hotel

92

Fantastisk

Raito Hotel ligger højt på en bjergskråning lige uden for Vietri sul Mare på Amalfikysten. Her kan du se frem til en storslået udsigt over havet, en dukkert i poolen, wellness og lokale specialiteter i restauranten.

region image

Overnatter du ved Lloyd's Baia Hotel, som ligger i et område med direkte forbindelse til konferencecentret i Vietri sul Mare, er du kun 1 minutters gang fra Sorrento Peninsula og 6 minutters gang fra Vietri Sul Mare Rådhus.