Solfaktor official logo

Fly + Hotel

Kun hotel

Rejser til Montalcino

Montalcino er en by med en lang og fascinerende historie. Den har været et symbol for Republikken Siena siden 1555, da den ydede beskyttelse til de sidste stolte forkæmpere for Republikkens frihed, der havde lidt nederlag til Kejser Karl V's hære.

Fra fattig

Indtil for få årtier siden var Montalcino en særdeles fattig og tilbagestående by. Landbruget gav ikke stort udbytte, og de mange forladte gårde omkring byen kunne købes for latterligt lave beløb. Selv da Toscana begyndte at blive fashionabelt i 1960’erne og 70’erne var interessen for denne del af regionen begrænset, da den lå lidt fra langt fra ”Chiantishire”. I 1980’erne begyndte bøtten markant at vende, samtidig med at vinproduktionen blev mere og mere kendt. Den Brunello di Montalcino, som en håndfuld familier havde lavet de sidste 100 år, var blevet verdenskendt, og gårdenes antal voksede eksplosivt. I 1967 var der sølle 12 gårde, der aftappende denne vin, i dag er der 141! På samme måde er antallet af hektarer, der bruges til fremstillingen af Brunello, eksploderet fra 65 til 1500!

Til rig

Nu om stunder koster én enkelt produktionsmoden hektar vinmark op mod 4 millioner kr., og en forfalden lille gård kommer let op på 3-4 millioner kr. I 1970 kunne man få en hektar for 12.000 kr... Denne hastige udvikling har medført, at Montalcino i dag er en af Italiens rigeste byer. Den massive interesse fra udlandet har også bevirket at et væld af restauranter og vinhandlere er skudt op i byen. Heldigvis har det nuværende bystyre for øje, at dette ikke må tage overhånd, og der er derfor forbud mod at åbne flere turistbutikker i byen!

Vinkældre m.m

Montalcino ligger i hele 567 meters højde over havet, og herfra kan man se hele det omkringliggende område. Den imponerende fæstning fra 1300-tallet giver byen karakter, og i den gamle bydel finder man adskillige vinkældre, håndværkssteder, små hyggelige caféer, restauranter og butikker som sælger specialiteter fra lokalområdet, såsom honning og "ossi di morto" kiks.

Det kan desuden nævnes, at der afgår gode busforbindelser til og fra byen, der bl.a. forbinder med Siena.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Hoteller i Montalcino

Billeder fra Montalcino