Fly + Hotel
Kun hotel
Rejser til Tavarnelle Val di Pesa
Rejsemålet Tavarnelle Val di Pesa hører til Chiantis mere upåagtede byer, ikke desto mindre udgør den med sin centrale placering i Toscana og den forholdsvis uspolerede bymidte såvel et godt sted at bo som et godt lille udflugtsmål. Og muligheder for at spise og drikke godt skorter det naturligvis ikke på i byen!
Historie
Byens historie hænger nøje sammen med den for området Chiantigiana. Man hører første gang om hovedsædet i 790, oprindeligt kaldet Tabernulae, som kom af ordet taberne, de gamle taverner. Taverner, fordi de rejsende gjorde holdt her for at samle kræfter og skifte hest under deres vej mod Val d'Elsa, hvor Via Francigena krydsede.
I det 12. årh. kommer byen under Firenzes indflydelse, men da den ingen strategisk funktion havde, bliver den eksempelvis aldrig omringet af bymure – muligvis fordi man fandt at den var beskyttet tilstrækkeligt af de omkringliggende borge ved San Casciano, Barberino, San Donato in Poggio og Tignano. For disse byer udgjorde Tavarnelle dog et vigtigt handelscentrum, når der skulle udveksles varer.
Med sin position midt mellem Siena og Firenze, hvorfra den altid har suget kulturel og historisk inspiration, ligger byen den dag i dag velbevaret og smuk.
Trekking og gastronomiske udflugter
Egnen ved Tavarnelle kan inddeles i ruter, hvor hver rute adskiller sig fra den forrige ved sine farver, dalforløb og serie af bakker, den løber over. Her kan man opleve landbruget med deres villaer, gamle slotte, små byer og klostre, kirker og kapeller omgivet af en ubeskrivelig natur, der udfolder sig mellem cypresser, vinmarker og olivenlunde. Tavarnelle, sammen med de øvrige 7 kommuner i Chianti, er en del af et turismeprojekt, der har sammensat 64 ruter, der henvender sig til passionerede cyklister, gående og ridende. Ligeledes er man i færd med at udvikle lignende ruter for de vin- og gastronomiinteresserede.
Landbruget
Den store tegning, som mennesket har malet på jorden i form af kultiverede marker, producerer afgrøder, som sammen med regionens kulturhistorie gør Chianti så berømt på verdensplan. Blandt de vigtigste produkter, der kommer ud af jorden i Chianti finder man vin og olie.
Vinen er primært Chianti, kaldet Chianti Classico og Chianti dei Colli Fiorentini. Chianti vinen er et vellykket produkt, der kommer af ægteskabet mellem druer af forskellig farve og dufte, og som i midten af 1800-tallet blev defineret af baronen Bettino Ricasoli som en kombination af druerne sangiovese, canaiolo, trebbiano og malvasia.
Olien har i Tavarnelle en særlig plads, der dels skyldes den værdifulde produktion, dels fordi der i området findes mange virksomheder, som forhandler olien videre til resten af verden.
Byfester og markedsdage
Hele sommeren afholdes der diverse arrangementer i Tavarnelle, der henvender sig til store som små: udstillinger af landbrugsmaskiner og andet maskineri, astronomiske observationer, gastronomiske aftner, kunstudstillinger, koncerter og andre folkelige indslag.
Turistsæsonen afsluttes i november og december med en festlig begivenhed, der kaldes Chianti d'Autunno – Chianti om efteråret, og som løber af stablen i de otte kommuner, der hører under Chianti. Her kan man tage på opdagelse i de mange smagsoplevelser og dufte, der stammer fra det smukke Toscana.
Og søndag efter den 13. december kommer Lucia til Tavarnelles centrum.
Der er marked hver torsdag morgen og formiddag på Piazza Matteotti, og i den nærliggende by San Donato in Poggio hver fredag morgen og formiddag på Piazza del Pozzo Nuovo.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Vi har personligt udvalgt alle hoteller
Hoteller i Tavarnelle Val di Pesa