Solfaktor official logo

Fly + Hotel

Kun hotel

Rejser til Madonna di Campiglio

Skisportsstedet Madonna di Campiglio ligger i 1550 meters højde i den norditalienske region, Trentino. Stedet er ren nostalgi for specielt svenske skisportsentusiaster, fordi den svenske skisportsstjerne, Ingmar Stenmark, fik sin første World Cup sejr her i december 1974. Det er til dels hans fortjeneste, at vi har fået øjnene op for dette fantastiske skiområde i Dolomitterne.

Oplev Madonna di Campiglio's mange aktiviteter

Når du befinder dig i et af Italiens bedste skiområder, er det selvfølgelig oplagt, at den primære aktivitet er at stå på ski. Madonna di Campiglio har 57 stolelifter, som giver dig mulighed for at stå på ski i et område, der breder sig over 150 km og når op i 2600 meters højde. Der er en 40 km lang strækning, hvor du kan dyrke langrend og en 50.000 kvm stor snowpark. 

Om vinteren er bjergene dækket af sne, men her er også meget smukt om foråret og sommeren. Det giver mange muligheder for en aktiv ferie i Madonna di Campiglio, hvor vandring, trekking, mountainbiking og klatring blot er nogle af disse. I kort afstand fra Madonna de Campiglio finder du Parco Naturale Adamello Brenta, hvor søer, dale og skove byder på oplevelsesrige dage i det fri.

Vil du krydre din aktive ferie med lidt kultur, kan du tage til Pinzolo, hvor der råder en nærmest middelalderlig stemning. Her kan du besøge den antikke kirke, St. Vigilio, som blev færdigbygget i 1515. Kirken er kendt for sine kunstneriske altre og de smukke freskomalerier - ikke mindst La Danza Macabra af Simone Baschenis. Hvis du holder ferie i februar, så gå endelig ikke glip af Madonna di Campiglios karneval, der afholdes på ægte, italiensk maner med udklædning og karnevalsoptog. 

Mad og drikke i Madonna di Campiglio

Gastronomien i Val Rendena - dalen, hvor Madonna di Campiglio ligger - er baseret på produkter fra skoven, som f.eks. vild cikorie, som vokser i 2000 meters højde. Der er også lang tradition for at tilberede og spise lokale oste af høj kvalitet samt skivepålæg og pølser, gerne krydret med hvidløg.

En af de mest populære forretter (primi priatti) er den klassiske polenta, som her serveres med vildtkød og surkål. Hovedretterne kredser typisk omkring vildtkød som gemser, rådyr og vildsvin, som altid er godt krydrede og ofte i kombination med lækre grøntsager fra området. Blandt de mest typiske desserter finder du strudel og lokal yoghurt, og et måltid er naturligvis ikke komplet, før du har fået den lokale grappa, her ofte smagt til med enebær.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Hoteller i Madonna di Campiglio

Billeder fra Madonna di Campiglio