Hotel Armando

Officiel kategori

Solfaktors kategori

8,8
Meget godt
913 anmeldelser

Bo godt kun 5 min's gang fra arenaen i Verona

Hvis du drømmer om at bo i centrum af Verona, kun 5 minutters gang fra den gamle romerske arena, så er Hotel Armando et godt bud. Der er ikke det store udvalg af services, men du får en god seng at sove i og glimrende morgenmad.

Fugl Fønix

Hvis ikke jeg lige vidste det, ville jeg aldrig have gættet, at Hotel Armando for blot få år siden var et 1-stjernet studenterhotel, men sådan forholder det sig faktisk. Familien som ejer stedet, tog efter mange overvejelser en drastisk beslutning, og lukkede hotellet ned i en længere periode, hvor de stort set rev al indmaden ud. Efter at have brugt en mindre formue genopstod Hotel Armando som en Fugl Fønix, og er i dag et godt 3-stjernet hotel i Best Western-kæden. Hotellet ligger i de små hyggelige gader lige inden for de gamle bymure, og hvis du ankommer i bil, er der flere parkeringshuse i nærheden.

Opera under åben himmel

At bo i centrum af Verona, er en helt særlig oplevelse, ikke mindst hvis formålet er at gå til opera i den gamle romerske arena. Hvis du vælger at bo på Hotel Armando, tager det dig kun ca. 5 minutter at gå til Piazza Bra, og har du købt nummererede pladser, kan du oven i købet nå at spise en god middag inden forestillingen, men det er næsten synd. Skal du til opera, og samtidig forsøge at genopleve noget af den stemning, der var i romertiden, så skal du komme i rigtig god tid, og sidde på de gamle stenbænke. Du skal naturligvis også medbringe en picnickurv, så du kan spise, mens du venter, samtidig med at arenaen fyldes med forventningsfulde mennesker fra hele verden. Skulle det mod forventning blive køligt i løbet af aftenen, bor du ikke længere væk, end du lige kan smutte hjem og hente en trøje i pausen. Efter forestillingen er det næsten et must, at slå sig ned på en af de mange udendørs caféer på Piazza Bra og nyde en god flaske vin, inden du kan slentre hjem til dit hotel i fred og ro efter en begivenhedsrig aften.

Komfortable værelser

Hotel Armando er et dejligt hotel, som er indrettet med kvalitetsmøbler i moderne stil. Foruden den lille reception er der en morgenmadsrestaurant, hvor du kan nyde dagens første måltid, som du kan tilkøbe på stedet. I dagens løb er der også mulighed for at købe en kop kaffe, men ellers skal du ikke forvente de store services. Der er naturligvis en elevator, som fører op til de 28 værelser, som er fordelt på flere etager. Værelserne findes i flere forskellige kategorier, og de har alle som minimum aircondition, wi-fi, minibar, værdiboks, satellit TV, parketgulve samt badeværelse med toilet, bruser eller badekar og hårtørrer. Superiorværelser og Junior Suiter har også kaffe- og te-faciliteter.



Derfor skal du vælge Hotel Armando

  • Nærmeste lufthavn: 14 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk

Hoteltype

Kort og afstande

  • Balcone di Giulietta, verdens mest berømte balkon: ca. 900 m
  • Den centrale plads med Arena di Verona: ca. 600 m
  • Pizzariaet Forkette, det mest ambitiøse pizzaria i Verona, ejet af fire sommelier, så I kan trygt lægge jeres tillid i deres anbefalinger.: ca. 1.1 km
  • Piazza delle Erbe med blomstermarked og gode restauranter: ca. 1 km
  • San Martino Buon Albergo: ca. 8 km
  • Besøg vinkælderen hvor den første Amarone blev produceret hos Tenuta Santa Maria alla Pieve: ca. 12 km
  • Hovedbyen i Valpolicella, Negrar: ca. 15 km
  • Besøg Fasoli Gino og smag på fantastisk biodynamisk amarone: ca. 19 km
  • Den stemningsfulde fæstningsby Lazise: ca. 26 km
  • Smag pragtfulde hvidvine i Soave: ca. 26 km
  • De Venetianske forsvarsværker i Peschiera del Garda: ca. 30 km
  • Gardaland med forlystelser til hele familien: ca. 31 km
  • Italiens mest populære sø, Lago di Garda: ca. 49 km
  • Få fyldt kufferterne i Fashion District Shopping Outlet: ca. 49 km
  • Oplev den kosmopolitiske stemning i elegante Vincenza: ca. 54 km
  • Franciacorta med sin gode spumante (mousserende vin): ca. 89 km
  • Ferrara med en meget fortjent plads på UNESCOS verdensarvsliste: ca. 93 km
  • Italiens mest berømte producent af mousserende vine - Ferrari (har ingen relation til røde biler der kører stærkt): ca. 95 km
  • Hvor stor produktion og stor dedikation mødes, besøg vinhuset Cavit: ca. 95 km
  • Verona Lufthavn: ca. 14 km (30m)
  • Bergamo Lufthavn: ca. 112 km (1h 20m)
  • Venedig Lufthavn: ca. 127 km (1h 30m)
  • Treviso Lufthavn: ca. 131 km (1h 40m)
  • Bologna Lufthavn: ca. 140 km (1h 40m)
  • Milano Linate Lufthavn: ca. 161 km (1h 50m)
  • Milano all Lufthavn: ca. 169 km (2h 10m)
  • Milano Malpensa Lufthavn: ca. 199 km (2h 10m)
  • Trieste Lufthavn: ca. 235 km (2h 30m)
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Armando. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via Dietro Pallone 1
37120 Verona

Koordinater

Latitude: 45.4364
Longitude: 10.9980

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere