
Fly + Hotel
Kun hotel
Yderligere søgemuligheder
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Rejsegaranti før, under og efter rejsen
Rejser til Kaunas – oplev Litauens tidligere hovedstad
Kaunas ligger i hjertet af Litauen og var mellem 1922-1940 landets hovedstad. Efter 1940 overtog Vilnius, der ligger blot 90 kilometer øst for Kaunas, status som landets hovedstad. Selvom Kaunas ikke længere er Litauens hovedstad, gør det ikke byen til en mindre interessant destination. Med Solfaktors rejser til Kaunas er du sikret en billig rejse med en masse spændende oplevelser i en mindre storby, der i 2022 blev kåret til Europæisk kulturhovedstad.

Udsigt over Kaunas’ gamle bydel
En stemningsfuld kulturby
I Kaunas kan du opleve mange gamle charmerende bygninger og flere historiske seværdigheder, men Kaunas er også meget mere end det. Det er en by der oser af stemning og liv. Byen huser over 35.000 unge studenter der kommer til byen for at studere på en af byens syv universiteter. Kaunas har derfor også et rigt cafe- og barliv, hvor der selv i løbet af hverdagen er masser af gæster. Byen har også talrige restauranter, hvor du kan nyde traditionel litausk mad eller besøge steder med et mere internationalt præg. Når du går ud, vil du virkelig kunne udnytte at prisniveauet i Kaunas og Litauen generelt er et af de laveste i Europa. Med vores rejser til Kaunas vil du derfor også kunne få meget for pengene i løbet af din ferie.
Selvom Kaunas er en mindre storby er der ikke sparet på kulturlivet. Her er et stort udvalg af gallerier og museer. Du kan blandt andet besøge kunstmuseet National M. K. Ciurlionis Art Museum, som er opkaldt efter M.K Ciurlionis. Her kan du opleve forskellige kunstudstillinger, både faste som Devil Collection eller andre midlertidige udstillinger. Museet er et godt sted at besøge, hvis du ønsker at udvide din kunsthorisont.
Det er dog ikke kun indendørs der venter dig enestående kunstoplevelser når du rejser til Kaunas. Byen er også kendt for sin streetart, der pryder talrige gavle og mure rundt omkring i byen, hvor du kan opleve storslåede og finurlige værker. Et af de mest kendte værker er Den kloge gamle mand, som dækker en gavl på 440 kvadratmeter.
Byvandring i Kaunas gamle bydel
Kaunas gamle bydel er klart et besøg værd, selvom den ganske vist er mindre end hovedstadens. Middelalderbykernen er både intakt og idyllisk og har rådhuspladsen, Rotušes aikšte, som sit udgangspunkt. Starter du her, kan du gå på opdagelse gennem brostensbelagte gader blandt pittoreske gamle huse. Vil du udforske byen i ro og mag uden for meget biltrafik, kan du gå langs byens ældste gade Vilniaus gatve, der som navnet antyder, i middelalderen var hovedvej mod nabobyen. Her ligger der udover velbevarede huse en perlerække af hyggelige spisesteder og butikker.
Kaunas er også kendt for at være den eneste by i verden, hvor meget af den modernistiske mellemkrigsarkitektur har overlevet frem til i dag. Det har indbragt byen et eftertragtet europæisk kulturarvsmærke og har gjort den til en sikker kandidat til optagelse på UNESCO's Verdensarvsliste. I den nye bydel bør du give dig god tid til at slentre en tur ned af Laisves aleja, Frihedsalleen, en smuk, bred allé, der er spækket med indbydende fortovscaféer og spændende småbutikker.
Seværdigheder i Kaunas
Kaunas byder på en imponerende samling af historiske og kulturelle seværdigheder, hvor flere af dem er optaget på UNESCOs verdensarvsliste:
- Kaunas centrale postkontor er det tidligere postkontor i Kaunas. Et arkitektonisk mesterværk i modernistisk stil fra mellemkrigstiden, der står som et stærkt symbol på Litauens selvstændighedsperiode og den særlige designarv, byen er kendt for.
- Lige så iøjnefaldende er Genopstandelseskirken, en af de største basilikaer i Baltikum, som – med sin markante beliggenhed på Žaliakalnis højen tilbyder en storslået udsigt over byen fra tagterrassen.
- Også Nationalbanken i Kaunas, der stadig fungerer som bankbygning, er et ikonisk eksempel på funktionalistisk arkitektur og et vigtigt vidnesbyrd om Litauens økonomiske udvikling i det 20. århundrede.
Udover UNESCO-seværdighederne kan du opleve Kaunas Slot, der stammer fra det 14. århundrede og markerer byens strategiske betydning i middelalderen. Vil du have en pause fra bylivet kan et besøg i Santaka Park eller en gå en tur langs floderne Nemunas og Neris, hvor du både får natur og ro midt i byen.
Dagsudflugter fra Kaunas
Rejser du til Kaunas midt på sommeren og får lyst til at køle lidt af, kan du udover skyggen under træerne med fordel søge ud mod havet. Selvom der er to timers kørsel til vandet, kan du således bade på fire officielle strande i Kaunas. Strandene som er åbne fra starten af juni til midt i september, ligger ved floden i Panemune-parken og nærliggende kunstsøer. Tager du på en udflugt herud, kan det også anbefales at lægge vejen forbi det storslåede Pazaislis-kloster, som er åbent for besøgende.
Med Solfaktors rejser til Kaunas kan du opleve stemningen i Litauens tidligere hovedstad. En by der summer af liv og kultur, og hvor ferien vil være spækket med oplevelser du sent vil glemme.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i Kaunas