Solfaktor official logo
Velkommen til Klaipeda

Fly + Hotel

Kun hotel

Yderligere søgemuligheder

Rejser til Klaipeda – historisk havneby ved Østersøen

Klaipeda er Litauens tredjestørste by og en stemningsfuld kystby ved Østersøen, kendt for sin maritime historie, hyggelige gamle bydel og unikke beliggenhed tæt på den UNESCO-beskyttede Kuriske Landtange. Byen har rødder tilbage til middelalderen, og bærer stadig præg af sin tyske fortid, som ses i de charmerende bindingsværkshuse og brostensbelagte gader.

Her får du en afslappet atmosfære kombineret med kultur, havnemiljø og nem adgang til nogle af Litauens bedste strande. Klaipeda er også et oplagt udgangspunkt for udflugter til den naturskønne Kuriske Landtange med imponerende sandklitter og små fiskerlandsbyer.

Bestil en billig pakkerejse til Klaipeda og rejs trygt med Solfaktor!

Billedet viser den hyggelige havn i Klaipeda md små både som ligger til kaj og enkelte i vandet. Bindingsværkshuse på land.

Den hyggelige havn i Klaipeda

Klaipeda som rejsemål

Klaipeda har i flere århundreder været en vigtig havne- og handelsby ved Østersøen og har i dag omkring 150.000 indbyggere. Byens historie er præget af en spændende blanding af især tysk og litauisk kultur, hvilket tydeligt ses i den charmerende gamle bydel med bindingsværkshuse, brostensbelagte gader og små torve.

Stemningen i Klaipeda er rolig og maritim med havet som en naturlig del af bybilledet. Havneområdet og promenaden danner rammen om bylivet, og her finder du både kultur, små butikker og hyggelige restauranter og cafeer. Samtidig er Klaipeda kendt som indgangen til den Kuriske Landtange, hvilket giver byen en særlig kombination af historie, kystliv og naturoplevelser.

Oplevelser i Klaipeda

Der er mange spændende oplevelser i Klaipeda, hvor historie, kultur og havnemiljø smelter sammen. Byen byder på både historiske seværdigheder, hyggelige områder og unikke naturoplevelser tæt på centrum.

  • Besøg den gamle bydel i Klaipeda, hvor du kan gå på opdagelse blandt bindingsværkshuse, små torve og skulpturer. Området er fyldt med historie og har en hyggelig atmosfære med caféer og små butikker.
  • Oplev Teaterpladsen, som er byens centrale samlingspunkt. Her finder du den kendte statue “Ann fra Tharau” og en livlig stemning med arrangementer og udeservering.
  • Gå en tur langs havnepromenaden, hvor du kan nyde udsigten over vandet, se skibe lægge til og opleve byens maritime stemning helt tæt på.
  • Besøg Klaipeda Slot (Memel Slot), hvor du kan lære mere om byens historie gennem udstillinger og arkæologiske fund.
  • Tag en udflugt til den Kuriske Landtange, et unikt naturområde med sandklitter, skove og små fiskerlandsbyer. Området er på UNESCOs verdensarvsliste og er en af de mest populære oplevelser i regionen.

Læs mere om Litauen og andre steder ved Østersøen her:

Strandliv i Klaipeda

Klaipeda er et oplagt rejsemål for strandelskere, da byen ligger tæt på nogle af de smukkeste kystområder i Litauen. Her finder du brede sandstrande, klitter og frisk havluft langs Østersøen.

Den mest kendte oplevelse er den Kuriske Landtange, som strækker sig ca. 100 km fra Klaipeda til Kaliningrad i Rusland. Tangen byder på lange, uberørte sandstrande og imponerende klitlandskaber. For at komme dertil tager man en kort færgetur fra Klaipeda til Smiltynė, som kun tager få minutter. Den lækre Smiltynė-strand ligger lige på den anden side af Klaipeda på den Kuriske Landtange og er ofte det første møde med områdets smukke natur. Denne brede sandstrand har blødt hvidt sand og er populær i sommerferien til at nyde den litauiske sol og en dukkert i Østersøen. Inden du tager færgen tilbage til Klaipeda, er det værd at besøge Litauens Havmuseum og Delfinarium.

Lidt længere nord for Klaipeda finder du Giruliai-stranden, som er omgivet af fyrreskov og har en rolig og naturnær stemning. Det er et godt alternativ, hvis du ønsker strandliv uden at tage færgen.

Uanset om du foretrækker brede sandstrande, klitter eller nem adgang til natur, er Klaipeda et ideelt sted at kombinere en badeferie med oplevelser.

Billedet viser den Kuriske Landtage, som strækker sig så langt billedet rækker. Man kan se den fine lange hvide sandstrand til venstre i billedet.

Den Kuriske Landtange med den lange hvide sandstrand

Hvornår er det bedst at rejse til Klaipeda?

Klaipeda kan besøges året rundt, men de fleste vælger at rejse hertil i de varmere måneder. Perioden fra sen forår til tidlig efterår byder på behagelige temperaturer, lyse dage og gode muligheder for at nyde både byliv og strand.

Sommeren er den mest populære tid at besøge Klaipeda. Her er der mest liv i byen, og både havneområdet og de nærliggende strande tiltrækker mange besøgende. Samtidig finder der ofte events og kulturelle arrangementer sted, som giver ekstra stemning.

Rejser du uden for højsæsonen, får du en mere rolig oplevelse. Foråret og efteråret er oplagte, hvis du vil opleve naturen, gå ture langs kysten og nyde byen i et mere afslappet tempo. Vinteren er køligere og mere stille, men egner sig fint til en hyggelig storbyferie med fokus på kultur og lokale oplevelser.

Rejse og overnatning

Hos Solfaktor kan du bestille pakkerejser med fly og hotel til Klaipeda. Bestiller du en pakkerejse, har du rejsegaranti og kan tilføje en lejebil, som står klar i lufthavnen, eller transfer som tager dig direkte til hotellet.

Den nærmeste lufthavn er Palanga Internationale Lufthavn (PLQ), som ligger ca. 30 km. fra Klaipeda. Der går direkte fly fra Københavns Lufthavn til Palanga Lufthavn, og flyveturen tager ca. 1 time og 15 minutter.

Fra Palanga Lufthavn kan du nemt komme videre til Klaipeda:

  • Med lejebil: Køreturen tager cirka 30 minutter og er en nem måde at komme rundt i området på.
  • Med bus: Der kører regelmæssige busser mellem lufthavnen og Klaipeda centrum.
  • Med transfer: Du kan bestille transport direkte til hotellet for en nem start på ferien.

Hotel og overnatning

Vi tilbyder et nøje udvalgt sortiment af hoteller i Klaipeda. Nedenfor kan du se et kort med vores hoteller, hvilket gør det lettere at vælge overnatningssted baseret på både beliggenhed og pris.

Uanset hvad dine præferencer er, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde det bedste alternativ til din rejse til Klaipeda og Litauen!

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i Klaipeda

Klik for at se kortet

Billeder fra Klaipeda