Velkommen til
Hotel Argento
Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Malta er en finurlig størrelse – både i bogstaveligste forstand, men også i overført betydning. For her findes ”alt” på et relativt lille område. Og hvis du gerne vil bo ved de mest populære bade- og feriebyer, så kan det være sin sag at finde et hotel med en mere rolig beliggenhed. Men Hotel Argento er svaret! Her går du ikke på kompromis med ”location”, for nok bor du tilbagetrukket fra St. Julians og Sliemas liv og leben, men du har mange af de klassiske trækplastre, som eksempelvis Spinola Bay, Portomaso Marina og promenaden inden for gåafstand.
Et af de områder på Malta, som jeg holder specielt meget af, er området omkring Spinola Bay. Her er masser af liv fra tidlig morgen til sen aften, og strandpromenaden strækker sig fra St. Julians til Sliema og er perfekt til en joggetur. Fra promenaden kan du kigge ud over de små, blåmalede fiskerbåde, der forsvinder i horisonten om morgenen og kommer tilbage igen sent om eftermiddagen. Det et er meget malerisk og betagende syn.
Hotel Argento er ideelt, hvis du gerne vil kombinere by- og strandliv og køre rundt på øen og opleve dens rige kulturarv. Hotel Argento er et klassisk hotel med mange stamgæster, for beliggenheden er det største trækplaster. Her kan du glemme alt om hverdagens stress og jag og nyde at være gæst i et område, som tilbyder alt det, en klassisk badeferie skal indeholde.
Når du har spist morgenmad, kan du tage elevatoren op til øverste etage og lægge dig godt tilrette i en af de liggestole, der er placeret rundt om poolen. Hvis du foretrækker sol og badning nede ved kysten, ligger Ballutastranden et kvarters gang fra hotellet. Hvis du har bestilt lejebil, kan du fx besøge Golden Bay, som ligger ca. en halv times kørsel fra St. Julians, og hvor du har mulighed for at mærke den dejlige brise fra havet.
Officiel kategori
Solfaktors kategori
Priser og tilgængelighed
Vælg afrejsested og datoer for at se tilgængelighed og priser for dette hotel
Loading feed...
Værelser
Hotel Argento tilbyder 74 værelser og suiter i forskellige størrelser og kategorier. Værelserne er indrettet i varme farver med fine detaljer. Alle værelser har aircondition, minibar, kaffe- og tefaciliteter, TV, safetyboks og gratis WiFi. Nogle værelser har balkon. De private badeværelser har bruser eller badekar, hårtørrer og toiletartikler.
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Vigtige oplysninger
Som du sikkert har forstået, bor du inde i selve bydelen og har derfor næsten alt inden for gåafstand. Det betyder også, at selv om Hotel Argento ligger i et lidt mere roligt kvarter, må du alligevel forvente et vist støjniveau fra byens liv og trafik, hvis du har vinduet eller balkondøren åben. Hotel Argento er værdsat af sine gæster, og det er der naturligvis en forklaring på, for her får du noget for pengene sammenlignet med mange andre hoteller på Malta. Og selv om hotellet officielt har 4 stjerner, vil vi give det 3 store stjerner.
Hotellet har en lobbybar (åben mellem kl. 10.00-12.30 samt 17.00-22.00) og en morgenmadsrestaurant. Den kollektive trafik holder lige i nærheden. Receptionen er åben døgnet rundt, og check-in sker efter kl. 15.00. Husdyr må ikke medbringes. Der er elevator. Eventuel lokal turistskat betales på hotellet.
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Argento. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Træningsrum
Pool
Wi-Fi
Restaurant
Parking / Garage
Hotelbar
Tæt på by (under 3 km)
Tæt på stranden (under 1500 m)
I by eller landsby
Tæt på vandet (under 4 km)
Mulighed for A/C
Køleskab/minibar
Safe
Elkedel (te og kaffe)
Hårtørrer
NB: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restaurant kan være sæsonlukket og kan indebære betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og Kanarieøerne). For Thailand er det næsten omvendt (højsæson er normalt fra oktober til april) - men der kan være forskelle fra rejsemål til rejsemål. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ
Adresse
Qaliet Street
STJ 3255 St. Julian's
Koordinater
Breddegrad: 35.920574
Længdegrad: 14.489776
Kort og afstande
Nærmeste strand ca. 700 m
Nærmeste by ca. 0 m
Afstand til centrum ca. 400 m
St. Julians ca. 500 m vis på kort
Sliema ca. 2.2 km vis på kort
St. Johns Co-Katedral i Valletta ca. 9 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Solfaktor vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Hoteller i nærheden
Cavalieri Art Hotel
86
Meget god
Med et ophold ved Cavalieri Art Hotel har du en base i hjertet af St. Julians, kun få skridt fra Spinola-bugten og Saint Julian's Bay. Dette hotel med 4 stjerner ligger 8 km fra The Malta Experience og 1,3 km fra St Georges Strand.
Golden Tulip Vivaldi
84
Meget god
Med et ophold ved Golden Tulip Vivaldi Hotel i St. Julians (Paceville) er du kun 5 minutters gang fra Dragonara Casino og Trig Santa Rita-trappen. Dette hotel med 4 stjerner ligger 10,5 km fra The Malta Experience og 2,3 km fra Promenaden i Sliema.
InterContinental Malta
90
Fantastisk
Et centralt beliggende, stort og moderne hotel i St. Julians med nærhed til alle Pacevilles fornøjelser og en kort gåtur fra stranden. Terrasse med pool, stort fitnesscenter, flere restauranter og barer samt adgang til hotellets private strand.