Rejser til Mexico

Mexico betyder for os danskere mest at vi rejser til en af feriedestinationerne på Yucatan-halvøen, og det er der mange grunde til. Flyvetiden er nogenlunde overkommelig, strandene eventyrligt smukke og her er masser af hoteller og attraktioner.  Klimaet er nogenlunde det samme året rundt.

Yucatanhalvøen er på størrelse med Danmark, og her bor lidt over 2 millioner mennesker. Dog skal der nævnes, at der bare til Cancun kommer tæt på 6 millioner turister årligt! Netop Cancun er sammen med Playa del Carmen, Tulum og Isla Mujeres de største feriedestinationerne, men der findes også en lang række mindre byer langs kysten at opdage – dog måske mest for backpackerfolket. Hotellerne i Cancun ligger på en lang ø, som er forbundet til fastlandet med broer. Her er alt, hvad du kan ønske dig, inklusive et Hard Rock Café, Starbucks Coffee, burgerbarer og natklubber. Men også de flotteste strande, lækre hoteller og masser af gode restauranter med lokale specialiteter.

Syd for Cancun ligger Playa del Carmen og Tulum, og nogle af strandene her kommer ofte med på lister over verdens bedste.  Øen Isla Mujeres ligger udenfor Cancun, og kan absolut anbefales at besøge over dagen. Der går både flere gange om dagen.

Øen Holbox ligger et par timers buskørsel nordvest for Cancun. Øen er helt speciel: her er ingen biler, kun golfbiler, og der er ingen asfalterede veje. Tempoet er lavt, strandene flotte og her sker meget lidt – perfekt for dig, som vil nyde livet sammen med din partner.  Mange små hyggelige restauranter og strandbarer.

Når du vil opleve mere end strand og sol, er der masser af ting at tag fat i: mayaruinerne ved Chichen Itza, de underjordiske grotter ved Zazil Tunich, bådture ud til f.eks Contoy-øerne med det flotte naturreservat, trekking i junglen og mange andre ting.

Hvem vil kunne lide Mexico?

Det er en lidt længere rejse end til f.eks Egypten, men du får også med garanti godt ferievejr, de flotteste strande, spændende udflugtsmuligheder og vi skal ikke glemme det gode mexikanske køkken. Cancun kan opleves forholdsvis amerikaniseret, men hvis man er klar over det og bare nyder stemningen, solen, det høje serviceniveau og de rimelige priser får du her en alle tiders ferie. Der er både familievenlige hoteller og hoteller for primært voksne.

Hvornår skal man rejse til Mexico?

Med sit gode klima kan landet besøges året rundt, men september til november er orkansæson, hvilket kan medbringe en del uvejr. Den bedste sæson ligger mellem december til august. Varmest er det i juli med op til 35 grader i skyggen. Koldest i januar med ned til 20 grader.

Hoteller i Mexico

Populære hoteller i Mexico

Mexico, Playa del Carmen
9,0
Fabelagtigt
107 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 55 km
  • Nærmeste strand: ca. 150 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Mexico, Playa del Carmen
9,5
Fabelagtigt
533 anmeldelser
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Nærmeste lufthavn: 52 km
  • Nærmeste strand: ca. 1 m
Mexico, Playa del Carmen
7,1
Godt
4122 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 45 km
  • Nærmeste strand: ca. 0 m
  • Pool (evt. sæsonåben)