Rejser til Pineda de Mar

Kombiner skønne dage på stranden, historiske seværdigheder og lækker mad på din ferie i Pineda de Mar på Costa Brava-kysten i Spanien. Bestil en billig rejse til Pineda de Mar med Solfaktor!

Pineda de Mar som rejsemål

Pineda de Mar er en klassisk ferieby på Costa Brava i Spanien. Byen ligger i regionen Catalonien mellem to andre kendte og populære byer: Calella og Santa Susanna. Dette er en lille og rolig destination, som er god for børnefamilier, par og seniorer. Her kan du nyde de fine strande, lækker mad og smuk natur.

Attraktioner og aktiviteter i Pineda de Mar

Den største attraktion i Pineda de Mar er strandene. De mest populære strande i byen hedder Platja de Pineda og Platja dels Pins, som byder på blødt sand og klart vand. Her er gode faciliteter og vandsportsaktiviteter som jetski, windsurfing, snorkling og dykning. Du kan også tage med på bådture ud i Middelhavet for at udforske Costa Bravas smukke kystlinje. Pineda de Mar har en fin strandpromenade med flere restauranter og caféer, og mange bruger promenaden til en morgenløbetur eller en spadseretur om aftenen.

Af historiske attraktioner kan vi nævne Santa Maria de Pineda, en kirke med gotisk facade. Du kan også udforske gamle romerske ruiner, der giver et indblik i byens lange historie. Pineda de Mar har et velplejet parkområde i centrum med stier, picnicområder og legepladser. Hvis du rejser med børn, er Golden Taurus Aquapark Resort et populært vandland med vandrutsjebaner, pools og sjov for alle aldre.

Pineda de Mar er et godt udgangspunkt for aktiv ferie i Catalonien. Her er gode vandrestier i de omkringliggende bakker og skove, hvor du kan vandre kortete eller længere ture, eller køre på mountainbike. Oplev den flotte catalanske natur, og nyd udsigten over kysten.

Hvornår skal man rejse til Pineda de Mar?

Som i resten af Spanien er sommermånederne den periode, hvor det er som varmest, og også flest turister. I juni, juli og august kan her blive over 30 grader.  Forår og efterår er gode perioder at rejse hertil i. Temperaturen vil være lavere, og der er lidt færre turister - og lidt lavere priser på hotelophold. Vinteren er mild i Pineda de Mar, og her vil der være nogle dage med sol - men også dage med en hel del regn.

Mad, drikke og natteliv i Pineda de Mar

Maden og drikkevarerne i Pineda de Mar er typiske for madkulturen i Catalonien og Spanien. Her finder du klassiske tapasbarer, restauranter med lokale specialiteter og restauranter med sushi, pizza eller pasta. Fisk og skaldyr spiller en stor rolle i det lokale køkken, og du kan forvente et rigt udvalg af netop dette. Catalonien er kendt for sine elegante vine, især cava (mousserende vin). Spørg tjeneren, hvilken flaske som passer bedst til dit måltid. Afslut måltidet med en  klassisk spansk dessert som crema catalana eller churros dyppet i chokolade.

Nattelivet i Pineda de Mar er en del mere roligt end i andre byer langs kysten. Man har bevaret mere af sin oprindelige karakter, og du finder ikke det samme udvalg af natklubber og diskoteker som f.eks i Lloret de Mar. Langs strandpromenaden ligger mange caféer og barer, hvor du kan nyde noget koldt at drikke. 

Fly til og hoteller i Pineda de Mar

At rejse til Pineda de Mar er en forholdsvis nem omgang- Du flyver til Barcelona El Prat Airport (BCN), og der er direkte fly fra Kastrup hver dag, hele året. Fra Aalborg og Billund kan du også rejse hver dag, men med en mellemlanding undervejs. Flyrejsen tager 3 timer hvis du flyver direkte. Det er nemt at rejse med tog fra Barcelona lufthavn til Pineda de Mar. Du tager toget til stationen Barcelona Sants og derefter skifter du til det tog, der tager dig direkte til Pineda de Mar. Toget kører langs den smukke kyst ved Costa Brava. Du kan også tage en bus til centrum af Barcelona og skifte til en bus til Pineda de Mar, men denne rejse vil tage længere tid. Mange vælger at leje en bil på deres ferie i Spanien - det sparer tid og giver dig flere valgmuligheder for at få en endnu bedre ferie.

Pineda de Mar byder på gode overnatningsmuligheder. Her finder du både private pensioner, store all inclusive-hoteller og charmerende boutique-hoteller. Du kan vælge, om du vil booke fly og hotel separat eller booke en pakkerejse med fly, hotel og eventuelt billeje inkluderet. Uanset hvad du ønsker, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde den bedste løsning til din ferie til Pineda de Mar og Spanien!

 

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Hoteller i Pineda de Mar

Populære hoteller i Pineda de Mar

Spanien, Catalonien, Pineda de Mar
8,8
Meget godt
1460 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 40 km
  • Nærmeste strand: ca. 100 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Catalonien, Pineda de Mar
8,3
Meget godt
1193 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 40 km
  • Nærmeste strand: ca. 25 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Catalonien, Pineda de Mar
9,2
Fabelagtigt
254 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 43 km
  • Nærmeste strand: ca. 500 m
  • Pool (evt. sæsonåben)

Hvad siger gæsterne i Pineda de Mar?

8,0
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 10 anmeldelser