Rejser til Centrale Makedonien

Centralmakedonien er en af Grækenlands 13 administrative regioner (såkaldte periferier) og udgør den centrale del af den geografiske og historiske region Makedonien. Med en befolkning på næsten 1,8 millioner er Centralmakedonien den næstmest befolkningsrige region i Grækenland.

Ser man bort fra populære græske øer som Mykonos, Santorini, Rhodos, Kreta og Korfu, er det centrale Makedonien samtidig landets mest populære rejsemål med millioner af besøgende årligt. Det skyldes ikke mindst, at denne bjergrige region inkluderer Halkidiki-halvøen. Her finder du kilometervis af fine sandstrande og hyggelige kystbyer ved det azurblå hav, som er perfekte til en afslappende badeferie med familien, som par eller alene. Denne populære halvø inkluderer i øvrigt den autonome og teokratiske stat Athos, som ikke officielt regnes til Centralmakedonien.

Den største by og hovedstad i regionen er Thessaloniki. Flyver du til Grækenland, som de fleste gør, er det typisk til den internationale lufthavn omkring 15 kilometer syd for byen. Der er forbindelser hertil fra Skandinavien hele året. Mange som rejser til det centrale Makedonien, haster straks efter landing videre mod de nærliggende badebyer og strande.

Ferie med storbyoplevelser

Thessaloniki, som er Grækenlands næststørste by, er i sig selv dog bestemt også værd at bruge noget tid på. Tilbage i det byzantinske imperiums dage var den på linje med den mægtige by Konstantinopel. Her kan du derfor i dag udforske seværdigheder, der er på UNESCOs Verdensarvsliste. Dertil kommer et rigt kulturliv præget af byens mange universitetsstuderende. Det er oplagt at bruge et par dage på sightseeing og kulturlivet, herunder de mange gode restauranter i byen, inden du eventuelt rejser videre til andre dele af det centrale Makedonien.

Slap af på stranden eller bestig et bjerg

De hundredvis af Blå Flag-strande er næsten helt uimodståelige, når du rejser til Centralmakedonien. Regionen er dog meget varieret med meget andet at byde på både, hvad gælder natur og kultur. Her kan du opleve alt fra vidtstrakte, flade sletter og store skove til drypstenshuler og høje bjerge. Hvert år er der for eksempel tusindvis af turister, som på en billig rejse til Centrale Markedonien for en stund fravælger strandlivet for at vandre en tur op ad Olympen, Grækenlands højeste bjerg (2.917 m), for at nyde de fantastiske udsigter. Bjerget er udover en enestående biodiversitet også kendt for at mange guderne i den græske mytologi har deres hjem her.

Holder du af aktive ferier, er der i det hele taget mange muligheder på rejsen til det centrale Makedonien. Udover naturskønne vandreture i bjergene og sjov vandsport ved kysten kan du for eksempel også få pulsen op på sjove mountainbike-stier, med 'white water rafting' ned ad brusende floder eller ved rapelling ned gennem høje vandfald.

Fantastisk mad

Når du skal samle ny energi til aktive oplevelser eller blot trænger til en forfriskning, når du slapper af ved vandet, kan du glæde dig til lækker mad i Centralmakedonien. Det lokale køkken er berømt for dets mange smage og aromaer, som afspejler en stor kærlighed til gode råvarer. Det varme klima giver gode vækstbetingelser for en lang række grøntsager, urter og frugter.

Både i de større byer og på de populære rejsemål er der naturligvis rig mulighed for at finde restauranter med velkendte, internationale menukort. Det vil dog være en skam, hvis du rejse til det centrale Makedonien uden at udnytte de billige priser til at udforske det lokale køkkens herligheder. Retterne er udviklet over generationer og har elementer fra både det osmanniske tyrkiske køkken og mange fællestræk med andre Balkankøkkener.

Rejser til Grækenland

Læs mere om Grækenland og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Grækenland her

Rejsemål i Centrale Makedonien

Populære hoteller i Centrale Makedonien

Grækenland, Centrale Makedonien, Cap Sani
9,9
Fabelagtigt
92 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 72 km
  • Afstand til havet: ca. 100 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Grækenland, Centrale Makedonien, Ouranoupolis
7,8
Godt
617 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 117 km
  • Nærmeste strand: ca. 400 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Grækenland, Centrale Makedonien, Thessaloniki
8,0
Meget godt
2607 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 18 km
  • Nærmeste strand: ca. 15 km
  • Internetadgang/Wi-Fi

Godt at vide

Her får du lidt nyttige informationer om Centrale Makedonien, som forhåbentlig kan tjene som inspiration til din ferie i spændende græske region. Oplysningerne er udelukkende ment som vejledende, og der må tages forbehold for faktuelle fejl. Hvis du ønsker flere tips din rejse, vil jeg anbefale dig også at tjekke vores blog, hvor du kan finde mange spændende artikler om Centralmakedonien og vores andre rejsemål i Grækenland. God fornøjelse og god rejse!

Hvornår skal du rejse?

Det nordlige Grækenland har behagelige solrige somre, hvor temperaturen typisk svinger omkring 30 grader. Også månederne april, maj, september og oktober er normalt gode tidspunkter at rejse til det centrale Makedonien, da temperaturen i disse måneder om dagen gerne ligger behageligt midt i 20'erne.

Transport

I søgemaskinen her hos Solfaktor kan du nemt finde og booke en pakkerejse, der inkluderer både flybilletter og hotelophold. Døgnet rundt indhenter vi nemlig de bedste priser fra ruteflyselskaber med forbindelse til Thessaloniki Lufthavn. Herfra har du alle det centrale Makedoniens bedste destinationer inden for rækkevidde.

Bemærk, at de kun er begrænset offentlig transport uden for regionshovedstaden Thessaloniki. Det er desuden ikke usædvanligt, at hoteller og ferieboliger ligger lidt på afstand af nærmeste stoppested. Hvis du for eksempel skal videre til Halkidiki, er det derfor bedst at arrangere transfer fra lufthavnen eller booke en lejebil hjemmefra. Når du bestiller en pakkerejse til Centralmakedonien hos Solfaktor, kan du nemt tilkøbe billeje eller transfer.

Sprog

Størstedelen af Makedoniens indbyggere har græsk som deres modersmål. Der er dog et lille mindretal i den nordlige del af regionen, som stadig taler det det makedonske sprog, som også tales i nabolandet Nordmakedonien. Særligt mange yngre mennesker (under 40 år) taler dog også et udmærket engelsk, dog mest i de største byer som Thessaloniki eller i turistområderne.

Tidsforskel

Dansk tid +1 time.

Valuta

I Centralmakedonien bruger man ligesom i resten af Grækenland Euro (EUR).

Hvad siger gæsterne i Centrale Makedonien?

7,7
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 6 anmeldelser