Gloria Izaro Club Hotel

Officiel kategori

Solfaktors kategori

9,0
Fabelagtigt
1235 anmeldelser

Selvom Gloria Izaro Club Hotel ikke har en alenlang historie som gæstelogi, så er her alligevel en ganske interessant fortælling fra ’de gode, gamle dage’, som du ligesom jeg måske vil finde en smule pudsig og hyggelig. For her midt på den smukke solskins-ø, Lanzarote, i Puerto del Carmens rolige hjørne, findes her nemlig skandinaviske aner. Navnet er Francisco. En moden herre, hvis erfaring i rejsebranchen overgår min egen med mange metermål. Francisco er nemlig fra den tid, hvor det gamle Tjæreborg med præsten i spidsen åbner Lanzarote som rejsemål tilbage i 70’erne.

Derfor føler jeg mig ret hurtigt hjemme her på adressen Calle Salinas nummer 9 i Puerto del Carmen på Lanzarote. For Francisco byder velkommen med en udpræget spansk accent: ”Goddaw do” og så er stilen ligesom lagt: ) Så de første minutter går med at opklare, hvem vi har af fælles bekendte oppe i det ’kolde nord’, inden besøget rundt i alle hjørner af Gloria Izaro Club Hotel for alvor starter.

Chill out-stemning versus masser af underholdning

Da jeg ankommer til Gloria Izaro Club Hotel er klokken slået ’morgenmadstid’ og her er på én og samme tid en summen inde fra restauranten og en helt særlig ro uden for på terrassen. Det er noget af en bedrift at have så mange spisende gæster og så samtidig så meget ’fred og ro’ – Fransisco spørger, om jeg vil spise morgenmad med ham, og selvom det lyder fristende, så er det ikke lang tid siden, at jeg selv har spist dagens første måltid. Så det bliver til en kop morgenfrisk kaffe, og vi sidder blandt gæsterne, hvilket for mig er et positivt tegn. Altså forstået således, at hotellets direktør ikke er ’for fin på den’ – han holder meget af sine gæster og går rundt og siger godmorgen ved nabobordene her i restauranten på Gloria Izaro Club Hotel.

Han er en værre en, ham Fransisco (sagt med et stort smil på læben)… For han kan alligevel ikke lade være med at diske op med det helt store morgenbord, og midt i en kaffeslurk kommer en af hans kollegaer fra restauranten med et af de største kagefad, som mine øjne til dato har set. Det er dælme svært at holde fokus, når de lækreste, søde sager står og frister på bordet, men Fransisco er heldigvis god til at holde den faglige samtale i gang: ) 

Han fortæller bl.a. at her på Gloria Izaro Club Hotel findes der masser af aktiviteter og underholdning for store som små. For eksempel er der den relativt store swimmingpool, hvor der kan arrangeres vandgymnastik og vandpolo (foruden bare at svømme rundt i dit eget tempo naturligvis).

I løbet af sæsonen er der også børneklub (engelsktalende personale) med alt fra spil og leg til mini-disko. Og som et ekstra plus er der også en mindre børnepool. Dermed er der på matriklen aktiviteter for både børn og voksne, som du som gæst kan deltage i (bemærk, at vi ikke kan garantere hjemmefra, hvilke aktiviteter og hvornår de eventuelt finder sted – aktuelt ugeprogram kan oplyses ved ankomsten).

Hvis du hellere bare vil dase og bruge Gloria Izaro Club Hotel som en afslappende base, så er der også rig mulighed for det. Her er nemlig en solstol til hver gæst, og du kan mod et depositum i receptionen også låne poolhåndklæde, hvis du gerne vil bruge pladsen i bagagen til et par ekstra shorts.

Godt at vide om Gloria Izaro Club Hotel

Her findes 108 lejligheder (så et lidt større hideaway), der alle er ens indrettet og hvor der findes enten 1 eller 2 adskilte soveværelser. Derfor er hotellet egnet til såvel par, vennepar, familier og til dig, der gerne vil holde ferie over en længere periode, da du selv har muligheden for at lave mad. Her er også 4 handicapvenlige lejligheder, og rundt på området er der også en rampe, der kan transportere dig fra A til B, hvis ikke du har mulighed for at benytte trapperne.

Restauranten på Gloria Izaro Club Hotel er relativ spartansk indrettet i en meget neutral stil, men maden skal efter sigende smage godt med et godt og varieret buffetudvalg. Så min anbefaling til dig er at nyde måltidet uden for på terrassen, hvis du gerne vil have lidt mere hyggelige rammer.

Der er som beskrevet en solstole til hver gæst, men alligevel kan du komme ud for, at der er andre gæster ude med badehåndklædet om morgenen. De vil som oftest blive fjernet, men blot bemærk, at det ikke er noget, som Hideaways har nogen indflydelse på, og at vi opfordrer vores egne gæster til at følge hotellets anvisninger med at have dit håndklæde liggende i det tidsrum, at du ønsker at benytte solstolen: ) 

Derfor skal du vælge Gloria Izaro Club Hotel

  • Nærmeste lufthavn: 9 km
  • Nærmeste strand: ca. 900 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Kort og afstande

  • Nærmeste by, Puerto del Carmen - 1 km 
  • Lanzarote lufthavn - 10 km
  • Lavaklipperne ved Los Hervideros - 23 km
  • Saltmarkene Salinas de Janubio - 22 km
  • Kunstværket Monumento al Campesino - 15 km
  • Museet Centro de Vistantes - 21 km
  • Parque National de Timanfaya - 17 km
  • Landsbyen Uga og dens ’pukkelryggede’ - 11 km
  • Marked i den gamle hovedstad Teguise - 27 km
  • Fundación Cécar Manrique - 20 km
  • Grotten Jameos del Agua - 41 km
  • Mirador del Rio - 48 km
  • Naboøen La Graciosa (færge fra Orzola) - 50 km
  • Hovedbyen Arrecife - 16 km
  • Famara-stranden - 37 km
  • Landsbyen Haría og de mange palmer - 43 km
  • Jardín de cactus - 38 km
  • Cueva de los Verdes - 42 km

De 108 lejligheder er alle i et plan og fordelt rundt om på hele matriklen. De kan ligge såvel i stueplan som på anden etage. Indretningen er simpel og praktisk – her er ikke nogle ekstra finesser, men de som findes, fungerer. Farvevalget er neutralt, og det kan jeg personligt selv godt lide. Langt de fleste har balkon eller terrasse, og du kan se alle værelses/lejlighedstyper neden for. 

Du kan vælge en lejlighed med opholdsrum og et separat, adskilt soveværelse med plads fra 1 til 4 personer (op til 2 personer med opredning på sovesofa). Der findes også modellen større, hvis I er flere, der rejser sammen. Her kan du vælge en lejlighed med opholdsrum og to separat, adskilte soveværelser med plads fra 4 til 6 personer (igen med op til 2 personer med opredning på sovesofa).

Faciliteter i lejlighederne

  • Kitchenette (mindre køkken) med:
  • Køleskab og mikroovn samt et par kogeplader
  • Opholdsrum med stue og spiseplads
  • TV og telefon
  • Badeværelse m. bruseniche el. badekar
  • Hårtørrer

Sengelinned og håndklæder er inkluderet og vil typisk blive skiftet en gang om ugen. Slutrengøring er inkluderet i opholdets pris.

 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Gloria Izaro Club Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • Strand under 1½ km væk
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar
  • 2 el. flere soveværelser
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Calle Salinas 9
35510 Puerto Del Carmen

Koordinater

Latitude: 28.9247
Longitude: -13.6722

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere