Bikini Island & Mountain Hotel Port de Sóller

Officiel kategori

Solfaktors kategori

9,2
Fabelagtigt
1015 anmeldelser

Bikini Island & Mountain Hotel Port de Sóller er et sådan hotel, du altid vil huske tilbage på. Et hotel, du ikke finder noget andet sted på jorden. Og slet ikke på Mallorca. Et hotel, hvor du bor med hippe og cool detaljer omkring dig, og hvor tankerne ledes tilbage til 60´ernes San Francisco. Her finder du alt, hvad du kan tænke dig på en ferie. En stor pool med fine dekorationer, balkoner på alle værelserne og suiterne, en herlig bar med gode cocktails og et velassorteret vinkort, samt en a la carte restaurant. Du bor desuden bare et stenkast fra havet. Hvad mere kan du ønske dig?

Port de Soller med sin romantiske havnevig er en perle blandt alle smukke steder på Mallorca. Den billedskønne kystby ligger mellem havet, frodige citronlunde og Tramuntanabjergene, som tårner sig op i baggrunden. Her kan du se frem til dage ved glitrende vand eller på nogle gode restauranter, der ligger spredt ud over hele den hyggelige by med den lille havn som nærmeste nabo. Et stenkast fra byens centrum finder du hotellet med det lange navn Bikini Island & Mountain Hotel Port de Sóller. Et sted, der er meget mere end bare et hotel. Det er et tilflugtssted, hvor du kan koble fuldstændigt fra i en skøn atmosfære med naturen som nabo. 

Bikini Island & Mountain Hotel Port de Sóller tilbyder et koncept, der er helt nyt for Mallorca. Her kombinerer man design, kunst og unikt håndværk på en måde, som skaber et harmonisk miljø, der er vidunderligt at holde ferie i. Musik er et tilbagevendende indslag på hotellet, og når du slapper af ved poolen, kan du se frem til at nyde skøn loungemusik i baggrunden. Musikken bliver dybere og får mere bas indover om aftenen, hvor du er velkommen til at mingle med de andre gæster i baren. Et perfekt udgangspunkt til senere gode oplevelser på restauranterne i området. 

Restauranten er signeret af personerne i familien Neni, der sammen har skabt et fremgangsrigt koncept, hvor du ikke bare får tilfredsstillet din sult, men også bliver budt velkommen som var du en del af familien. Maden er ekletisk på sin helt egen måde og smager af hele verden, men måske mest af Israel, hvor familien kommer fra. Her bliver du bare ikke skuffet. Det er skøn mad og nye smagsoplevelser, du har i vente her. Udover at slappe af ved poolen, kan du også holde dig aktiv på Bikini Island & Mountain Hotel Port de Sóller. Yogaklasser, vandring i bjergene eller lej en cykel og opdag Mallorcas kyststrækning på en helt ny måde. Du kan også forkæle dig selv i hotellet spa med total afslapning. 

Børn og unge fra 14 år og opefter, der rejser med forældrene, bor i egne værelser, for her findes kun dobbeltværelser til to personer. Musik er en del af Bikini Island & Mountain Hotel Port de Sóller´s DNA, og du kan nyde det hele dagen fra om formiddagen til klokken 21 om aftenen ved poolen. I baren spiller musikken til kl. 02:00 om natten. Du kan booke transport t/r mellem lufthavnen og hotellet via os på Solfaktor. Wi-Fi er gratis og findes tilgængeligt på hele hotellets område (med forbehold for ændringer). Receptionen er åben 24 timer i døgnet. Elevator findes. Morgenmadsbuffeten er åben fra kl. 07:00-11:00 (med forbehold for ændringer). Eventuel turistskat betales direkte til hotellet. Behandlinger i spaområdet bestilles og betales lokalt. 

Derfor skal du vælge Bikini Island & Mountain Hotel Port de Sóller

  • Nærmeste lufthavn: 36 km
  • Nærmeste strand: ca. 450 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Kort og afstande

  • Nærmeste by, Port de Sóller – 0,7 km
  • Nærmeste strand, Generoso Beach– 0,85 km
  • Charmerende Palma – 33 km
  • Kunstnerbyen Deia – 15 km
  • Valldemossa – 28 km
  • Billedskønne Puerto de Pollenca – 74 km
  • Smukke, smukke Cap de Formentor – 90 km
  • Stranden ved Torrent de Pareis – 36 km
  • Jetset-byen Puerto Andratx – 58 km
  • Palma lufthavn – 36 km
  • Perlebyen Manacor – 77 km
  • Sko- och lædervarer i Inca – 44 km
  • Drakgrotterne, Cuevas del Drach – 91 km

Bikini Island & Mountain Hotel Port de Sóller har 114 værelser og suiter i forskellige størrelser og kategorier. Alle værelser er individuelt indrettede i en moderne designer stil. Alle værelser har balkon eller terrasse med hængekøje, solseng eller liggestol. Visse værelser har havudsigt. Sengene har madrasser og sengetøj af højeste kvalitet. Alle værelser har TV, gratis Wi-Fi, aircondition, safeboks og minibar. I badeværelserne findes der bruser og/eller karbad, badekåber, badetøfler, hårtørrer og toiletartikler. 

 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Bikini Island & Mountain Hotel Port de Sóller. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • I by eller landsby
  • Strand under 1½ km væk
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Indendørs pool
  • Opvarmet swimmingpool (evt. sæsonåben)
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Calle De Migjorn 2
07108 Puerto De Sóller

Koordinater

Latitude: 39.8007
Longitude: 2.6949

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere