Rejser til Novigrad

Novigrad er en rolig fiskerlandsby som er kendt for sin historiske kultur, naturlige skønhed og også for at være et af de bedste gourmetsteder på hele Istria-halvøen. Her kan man både besøge middelalder kirker og tage på vandre- og cykelture i de smukke og frodige omgivelser. Fra byens havn kan man komme på fisketure og udflugter til nærliggende badebugter.

Landsbyen Novigrad ligger Nordvest på Istria-halvøen

Oprindelig var Novigrad en rolig fiskerlandsby, og til trods for en stigning i turismen de sidste år har den lille by beholdt sin intime ro og særegne atmosfære. Byen er kendt for sin kulturarv, naturlige skønhed og for at være et af de bedste gourmetsteder på Istria-halvøen med skaldyr og fisk som specialiteter.

Novigrad havde bosættelser allerede i antikken. Udgravinger kan du blandt andet se i Novigrads Lapidary, som har en samling på 93 stenmonumenter fra antikken og den tidlige middelalder. St.Pelagije og St Maksim kirkerne, er typen basilika, og de blev påbegyndt i det 5. og 6. århundrede og har blandt andet nogle flotte vægmalerier fra middelalderen.

Naturen i området kan tage pusten fra de fleste. Adriaterhavets azurblå og krystalklare vand møder kystens grønne og frodige landskab ved gule sandstrande og næsten hvide klipper. Landskabet fortsætter videre ind i store skove med små floder og større vandløb. I perioden fra mars til maj kan man blandt andet fornemme duften af vildtvoksende asparges i området, og hvert år bliver der holdt en aspargesfestival i april.

Lader man ferien gå hertil kan man deltage i hyggelige aktiviteter hver eneste dag hvis man vil. Cykelture i vidunderlige skov- og bjergområder eller vandreture langs kystlandskabet. Fra havnen i Novigrad kan man tage lokale små både ud på fisketure, eller komme med på ture til nærliggende smukke bugter.

Rejser til Kroatien

Læs mere om Kroatien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Kroatien her

Hoteller i Novigrad