Rejser til Cala Ferrera

Cala Ferrera er en landsby og bugt på det sydøstlige Mallorca. Oppe i den fredelige by finder du et godt udvalg af butikker og restauranter. Det er dog den idylliske sandstrand med dens klare turkisblå vand, som tiltrækker sig mest opmærksomhed. Det er da også den, som har lagt navn til byen.

Bugten er ret smal, men langstrakt. Stranden ligger derfor godt beskyttet, så vandet er som regel meget roligt og velegnet til børn. Af samme grund er det især børnefamilier, som rejser til Cala Ferrera. Men også for dig, som rejser uden børn, er Cala Ferrera ideel til en afslappende ferie med sol og strand.

Som de fleste Calas (bugter) på Mallorcas østkyst er den lille sandede bugt indrammet af klipper. Der er gode muligheder for at snorkle og dykke i det krystalklare vand langs klipperne. Bortset fra pedalbåde og paddleboarding er der ingen vandsport her, så du og familien kan bade i fred.

Der er gode faciliteter med liggestole, parasoller, brusere osv. på stranden. Som byens hovedattraktion er her normalt masser af liv om sommeren, men alligevel en dejlig afslappet atmosfære. Her bruger de fleste blot dagen på at bade, bygge sandslotte og nyde den gavmilde sol. Der er dog også en bane til beach volly samt en lille legeplads, hvis der skal ske lidt mere.

Oppe i Cala Ferrera i gåafstand fra stranden ligger der især langs den fodgængervenlige Carrer de s'Espalmador adskillige restauranter med alt fra hurtig fastfood til klassiske retter fra middelhavskøkkenet på menuen. Her finder du også butikker og et supermarked, hvor du kan få det meste.

Badeferie med spændende sightseeing

Cala Ferrera og Cala d'Or, der er områdets mest kendte by med et lidt mere aktivt natteliv, er vokset sammen. De to ligger så tæt, at du i praksis også kan nyde godt af de mange restauranter og butikker på i denne naboby på en rejse til Cala Ferrera. Hvis du kan løsrive dig fra den indbydende strand i Cala Ferrera, kan det i det hele taget varmt anbefales at udforske andre dele af den smukke kyst og baglandet.

Udover de talrige andre idylliske badevige tæt ved Cala Ferrera kan du på en rejse hertil for eksempel nemt tage en tur til dragegrotterne, Cuevas del Drach, i udkanten af den hyggelige havneby Porto Cristo omkring 25 kilometer mod nord. Det er Mallorcas største drypstenshuler, som udover flotte stalaktitter og stalagmitter rummer Europas største underjordiske sø, Lago Martel.

Find din rejse til Cala Ferrera i søgemaskinen her hos Solfaktor.dk, hvor du hurtigt kan finde de bedste priser på pakkerejser til mange destinationer på Mallorca med både fly og hotel.

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Hoteller i Cala Ferrera