Rubinstein Hotel

Officiel kategori

Solfaktors kategori

9,3
Fabelagtigt
907 anmeldelser

Er du også en af dem, der har forelsket dig håbløst i Krakows gamle, jødiske kvarter, Kazimierz? Hvis svaret er ja, og hvis du som mange andre drømmer om at komme til at bo netop her, så vil jeg anbefale dig at kigge nærmere på det lille boutiquehotel, Rubinstein. 

Godt et kvarters gang fra det imponerende slot Wawel og det historiske centrum med Rynek Glowny-pladsen ligger det hyggelige, jødiske kvarter, Kazimierz. Det er blevet en favorit blandt mange rejsende på grund af den helt særlige stemning, som du finder netop her. Kazimierz summer af liv, og det er også her, du finder nogle af Krakows mest maleriske torvepladser. Her midt i det hele ligger det lille boutiquehotel, Rubinstein, som er opkaldt efter den legendariske skønhedsdronning, Helena Rubinstein, som boede de første 18 år af sit liv i netop denne gade. Hotellet er indrettet i en bygning, som stammer helt tilbage til det 15. århundrede, men som efter en omskiftelig tilværelse og mange tilbygninger endte som ruin i 1900-tallet. 

Historiens vingesus og smagfulde omgivelser

Efter en gennemgribende renovering er huset nu genopstået næsten som en Fugl Fønix, og det hele er ført tilbage til fordums storhed efter en meget nænsom renovering, hvor man har haft stor respekt for det oprindelige. Det betyder også, at stemningen på det lille hotel er noget helt særligt, og at det er svært ikke at føle sig hjemme fra første færd. Der er kun 28 værelser, så her bliver du ikke et nummer, men måske nærmere en af de mange stamgæster, som med stor glæde vender tilbage gang på gang. Hotellets største plusser er den dejlige restaurant, hvor du også har mulighed for at spise under åben himmel, og så den hyggelige Sky Bar på 5. sal, hvorfra du har en fantastisk udsigt over hele byen. 

Derfor skal du vælge Rubinstein Hotel

  • Du vil bo på et hyggeligt, lille boutiquehotel
  • Du elsker historiens vingesus
  • Du sætter pris på god service
  • Du vil gerne have en tagterrasse
  • Du elsker god mad og vin

Godt at vide om Rubinstein Hotel

Eventuel turistskat betales på stedet. 
Du bor midt i det gamle, jødiske kvarter med mange udendørs restauranter, så du skal være indstillet på et vist støjniveau.
Nogle af værelserne vender mod gården og har derfor ikke nogen særlig udsigt. 
Det tager godt et kvarter at gå til det historiske centrum og slottet Wawel.
I sommerperioden fra april til oktober er der indimellem levende musik i gårdhaven. 

Derfor skal du vælge Rubinstein Hotel

  • Nærmeste lufthavn: 19 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Kort og afstande

  • Det Kongelige Wawel-slot - ca. 1 km
  • Den store plads, Rynek Glówny - ca. 1 km 
  • Det gamle, jødiske område ved Kazimierz - ca. 650 m
  • Oskar Schindlers fabrik i Podgórze - ca. 2 km
  • Saltminerne i Wieliczka - ca. 13 km
  • Auschwitz-Birkenau koncentrationslejrene - ca. 76 km
  • Kraków Lufthavn - ca. 17 km

Hotel Rubinstein har kun 24 pænt indrettede værelser i klassisk stil i forskellige størrelser og kategorier. En del af standardværelserne vender mod gården, mens deluxeværelser og suiter har udsigt mod en af gaderne. Der findes også nogle få værelser/suiter i tagetagen med skrå vægge og skrå vinduer. Alle værelser har som minimum aircondition, satellit TV, wi-fi, minibar, værdiboks samt badeværelse med bruser eller badekar og hårtørrer. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Rubinstein Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Ulica Szeroka 12
32-654 Krakow

Koordinater

Latitude: 50.0526
Longitude: 19.9484

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Andre hoteller Krakow

Vis flere