Juleferie 2023

Selvom julen er en hyggelig højtid herhjemme, er det også den tid på året, hvor det er koldt og allermest mørkt. Så er det skønt med en juleferie sydpå med sol og afslapning på stranden, hvor du kan lade batterierne op til et nyt år. Her finder du nogle af Solfaktors mest populære destinationer til en juleferie i 2023.

De bedste rejsemål til juleferie i 2023

Skab minder på juleferien ved at udforske spændende rejsemål som Thailand og De Kanariske Øer. Tag eksempelvis på en rejse til solfyldte Phuket i det sydlige Thailand, der byder på fantastiske strande og en eksotisk kultur, eller en ferie til De Kanariske Øer, der byder på en smuk natur og mange oplevelsesmuligheder og aktiviteter. Hos Solfaktor byder vi på et væld af destinationer, hvor du kan kombinere afslapning på stranden og eventyrlige seværdigheder. Vi hjælper dig med at sammensætte din juleferie, som passer til dig og dine ønsker. Bestil en billig rejse til juleferien i 2023 med Solfaktor!

Thailand

Thailand er en fortryllende destination til juleferien. Landet byder op en unik blanding af smukke strande, kultur og stor gæstfrihed - og der er ingen tvivl om, hvorfor Thailand også omtales som "Smilets land". På din juleferie i Thailand kan du forvente behagelige temperaturer på omkring 25-30 grader og en relativt lav luftfugtighed i december. Udforsk den pulserende stemning i Bangkok, oplev de hvide sandstrande og krystalklare vand i Krabi, opdag livlige Phuket eller nyd afslapning på strandene på Koh Samui. Juleferie i Thailand byder på eventyrlige oplevelser for hele familien.

Phuket

Juleferie i Phuket frister med en skøn blanding af livligt strandliv, og spændende oplevelser. Udforsk den livlige strand på Patong, som er kendt for shopping og et pulserende natteliv, eller tag turen til den mere rolige strand ved Kamala eller Karon, for en familievenlige atmosfære. Du kan også tage på bådtur til de maleriske Phi Phi-øer, der byder på turkisblåt vand og imponerende klippeformationer, eller udforsk Phang Nga Bay med kalkstensklipper og en frodig jungle. Phuket har også en historisk, gammel by med charmerende butikker og restauranter, hvor du kan nyde godt af lækre, autentiske thairetter.

De Kanariske Øer

Juleferie på De Kanariske Øer er yderst populært bland os danskere. I denne periode kan du nyde behagelige temperaturer på omkring de 20 grader og masser af sol. De Kanariske Øer byder på noget for enhver smag, og populære øer som Gran Canaria og Tenerife lokker med smukke landskaber og flotte sandstrande til ferien. Udforsk den storslåede natur på Lanzarote, langstragte sandstrande på Fuerteventura og spændende byer som Las PalmasGran Canaria med shopping, historiske seværdigheder og gastronomiske oplevelser på din juleferie i 2023. 

Hvornår er det juleferie i 2023?

Juleferien i 2023 starter for de fleste fredag den 22. december og slutter tirsdag den 2. januar 2024. Men sidste skoledag før juleferie varier rundt omkring i Danmark.

3 tips til en billigere juleferie i 2023

Det er smart at spare penge, hvis man vil på juleferie. Her får du tre simple tips, der kan hjælpe dig med at få mest muligt ud af budgettet til din juleferie i 2023.

1. Køb en pakkerejse

At købe en pakkerejse er en smart måde at spare penge på juleferien. Med en fleksibel pakkerejse hos Solfaktor får du flybilletter og hotelovernatninger inkluderet, og på de fleste destinationer kan du tilføje transfer eller lejebil. Det kan give dig gode rabatter, som ofte ikke er tilfældet, hvis du køber fly og hotel separat. 

2. Fleksible rejsedatoer

Priser på flybilletter og hotelovernatninger kan variere betydeligt afhængigt af hvilke dage i juleferien, du vælger at rejse. Priserne varierer fra dag til dag, og kan derfor være afgørende for at spare penge.

3. Sammenlign priser i rejsesøgemaskinen

Før du bestiller din rejse, er det smart at bruge rejsesøgemaskinen hos Solfaktor, for på den måde at få et stort udvalg af afgange og flyforbindelser. På den måde kan du nemt finde det, der passer til dine ønsker og dit budget. Så kan du spare både tid og penge, når du skal bestille juleferien 2023.