Fly + Hotel
Kun hotel
Det Ægæiske Hav
Det Ægæiske Hav er en del af Middelhavet og strækker sig mellem Grækenland i vest og Tyrkiet i øst. Havet er kendt for sine talrige, smukke øer omgivet af krystalklart vand og med smukke strande og et solrigt klima, hvilket gør det til et yndet rejsemål for turister fra hele verden. Find din ferie til Det Ægæiske Hav med Solfaktor!
Det Ægæiske Hav i Grækenland består af i alt mere end 2.000 øer, og hver ø har sin egen unikke karakter, udseende og historie. De mest populære øer i Det Ægæiske Hav er blandt andet Santorini, Mykonos, Rhodos, Paros, Kos, Samos, Naxos og naturligvis storfavoritten Kreta. En rejse til Det Ægæiske Hav giver dig derfor de optimale forudsætninger for en spændende ferie, uanset om det er med fokus på sol og strand, kultur, historie og byliv eller aktiviteter, natur og oplevelser.
Populære øer i Det Ægæiske Hav
Geologisk set er Det Ægæiske Hav en del af den ægæiske plade, som ligger på den sydøstlige kant af den europæiske kontinentale plade. Denne placering har ført til mange vulkanske aktiviteter gennem årene, og det har skabt mange imponerende landskaber i området. Santorini er blandt andet et af de mest betydelige resultater af et enorm vulkanudbrud for mere end 3.000 år siden, der har givet den det karakteristiske udseende med de unikke klippeformationer, som øen har i dag.
Santorini
Santorini er en del af ø-gruppen Kykladerne der ligger i den sydlige del Det Ægæiske Hav, og er kendt for sine ikoniske, hvide huse med blå kupler og spektakulære solnedgange. Øen omtales også ofte som den mest romantiske ø i Grækenland. Det er derfor ikke så underligt, at mange af de smukke postkort man kan finde rundt omkring i hele Grækenland er med billeder taget på Santorini. Særligt de to maleriske byer Fira og Oia er to af de byer der fotograferes mest. Santorini er som nævnt kendt for sin vulkanske historie og de imponerende klippeformationer på den vestlige del af hovedøen. Den dramatiske, vulkanske historie gør også, at størstedelen af strandene på øen er med sort lavasand. Besøger du Santorini må du ikke gå glip af at smage på de lokale vine som den græske hvidvin retsina og slentre gennem de smukke byer.
>> Læs mere om rejser til Santorini
Mykonos
Maleriske Mykonos er også en del af Kykladerne og kendt for sit natteliv, farverige arkitektur og blågrønne farvande. Det er et populært rejsemål for unge mennesker, der ønsker at feste og nyde livet. Men øen har også en mere rolig side, hvor man kan slappe af på de smukke strande og udforske øens historiske og kulturelle seværdigheder.
>> Læs mere om rejser til Mykonos
Rhodos
Rhodos er kendt for sin rige historie, smukke natur og imponerende, middelalderlige arkitektur. Øen er en del af ø-gruppen Dodekaneserne mod sydøst tæt på Tyrkiet. Hovedbyen Rhodos by, der er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste, har en smuk gammel bydel med historiske bygninger og ruiner fra det antikke Grækenland. Er du på ferie på Rhodos, må du heller ikke gå glip af at opleve den smukke by Lindos, der også byder på en spændende, historisk borg. Rhodos har også nogle af de bedste strande i Det Ægæiske Hav og egner sig også godt til vindsurfing og dykning. Er du til fest og farver, eller ønsker du blot at bo ved en lækker strand, kan du med fordel vælge et hotel ved badebyen Faliraki på den nordøstlige del af øen.
>> Læs mere om rejser til Rhodos
Paros
Skønne Paros, der også er en del af Kykladerne, er kendt for sin smukke, hvide sandstrand, krystalklare vand og charmerende landsbyer som hovedbyen Paros by og den måske mest kendte by på øen, Naoussa. Øen er også kendt for sin traditionelle keramik og kulinariske oplevelser. Der er masser af steder at udforske på øen, inklusive antikke steder, gamle klostre og en række små øer omkring Paros. Besøger du Paros på din ferie til Det Ægæiske Hav, kan du med fordel også tage på udflugt til "lillebror"-øen Antiparos.
>> Læs mere om rejser til Paros
Kreta
Kreta er den største ø i Grækenland og nok også den mest kendte af øerne i Det Ægæiske Hav. Kreta er kendt for sin rige historie, kultur og smukke natur med blandt anden den smukke Samariakløft. Øen har en lang kystlinje med masser af strande og klipper til at udforske. Kreta er også hjemsted for nogle af de mest berømte arkæologiske steder i Grækenland, inklusive Knossos og Festos. Kreta byder på et væld af feriebyer som Malia, Heraklion og Chania, og er derfor den ideelle destination til badeferien kombineret med udflugter og oplevelser.
>> Læs mere om rejser til Kreta
Kos
Kos har en lang historie og er kendt for sine antikke ruiner, herunder det berømte Asklepieion-tempel, som er en af øens største attraktioner. Kos, som også er en del af ø-gruppen Dodekaneserne tæt på Tyrkiet, har også smukke strande, krystalklart vand og en livlig atmosfære med restauranter, barer og natklubber. På Kos er der en bred vifte af aktivitetsmuligheder som forskellige typer af vandsport, cykelture og sightseeingture.
>> Læs mere om rejser til Kos
>> Læs mere om rejser til Dodekaneserne
Samos
Samos har det hele: Fra smukke strande og landskaber til en spændende historie og seværdigheder. Øen, der ligger tæt på kysten ved Tyrkiet, består af en blanding af bjerge, skove og strande, og dens naturlige skønhed er en af dens største attraktioner. Samos omtales derfor også som værende den grønneste ø i Grækenland. Samos er også kendt for sin vinproduktion, og der er mange vingårde, som man kan besøge. Øens hovedby, Vathy, har en charmerende havnepromenade, og der er også mange historiske seværdigheder at udforske, herunder Heraion-templet, som er på UNESCO's Verdensarvsliste. Samos er en populær destination for både afslapning med sol og strand, eller en aktiv ferie fyldt med oplevelser.
>> Læs mere om rejser til Samos
Naxos
Naxos er kendt for sine smukke strande, krystalklare hav og maleriske landsbyer. Øen er den største i ø-gruppen Kykladerne og har en skøn natur. Naxos er kendt for sin grønne vegetation, og der er mange vandrestier og naturstier, som man kan udforske, og øen er derfor perfekt til en aktiv ferie i Det Ægæiske Hav. Naxos er også kendt for sine antikke ruiner og middelalderlige slotte, og hovedbyen Naxos by har en charmerende havnepromenade og en livlig atmosfære med restauranter, barer og butikker.
>> Læs mere om rejser til Naxos
>> Læs mere om rejser til Kykladerne
Uanset hvilken ø du besøger i Det Ægæiske Hav, er der masser at udforske og opleve.
Hvornår skal man rejse til Det Ægæiske Hav?
Klimaet i Det Ægæiske Hav er typisk Middelhavsklima, med varme, tørre somre og milde, våde vintre. Sommertemperaturerne ligger normalt mellem 25 og 35 grader, og havet bliver varmt nok til at svømme i fra midten af maj til slutningen af september. Det er derfor også i denne periode at der er flest turister, hvilket også gør, at det også er i denne periode at der er de bedste flyafgange og mulighed for at flyve direkte til flere af øerne. I løbet af vinteren kan temperaturen falde til 5-10 grader, og der kan forekomme kraftige storme i området. Mange små steder lukkes der ned for vinteren, da der i vintermånederne er relativt få turister, særligt på de mindste af øerne.
>> Læs mere om rejser til Grækenland
>> Læs mere om rejser til Sporaderne
>> Læs mere om rejser til De Ioniske Øer