Solfaktor official logo
Billede med springvandene foran Parlamentet i Bukarest i Rumænien

Fly + Hotel

Kun hotel

Yderligere søgemuligheder

Rejser til Rumænien

Rumænien ligger i det sydøstlige Europa. Øst for Ungarn, nord for Bulgarien og med en kyststrækning mod Sortehavet. Rumænien er ikke det mest kendte ferieland for os danskere, men stadig flere får nu øjnene op for byer som både Bukarest, Cluj og Constanta. Dette er et land, hvor eventyr bliver til virkelighed.

Rumænien er et stort land, som byder på et dejligt klima, en venlig befolkning og et lavt prisniveau. Desuden har landet en kyststrækning mod Sortehavet. Efter at Rumænien blev medlem af EU i 2007, har turismen i landet været i rivende udvikling. I Rumænien kan man opleve alt fra storbyferie til landsbyidyl, flotte strande, storslået natur og spændende kulturhistoriske seværdigheder.

Bestil en billig pakkerejse til Rumænien og rejs trygt med Solfaktor!

Fly og hotel i Rumænien

Fra Danmark kommer du nemt på storbyferie til Rumænien. Der går direkte fly fra Københavns Lufthavn til hovedlufthavnen i Rumænien, Henri Coanda Internationale Lufthavn (OTP) i Bukarest, og flyveturen tager ca. 2 timer og 35 minutter. Der findes også afgange til Bukarest fra Billund Lufthavn.

Fra Bukarest til Constanta tager det omkring 2 timer og 15 minutter med højhastighedstog.

Fra juni 2026 kan du også tage direkte fly til Cluj Internationale Lufthavn (CLJ) i Cluj-Napoca.

Vi har flere udvalgte hoteller i alle tre byer, og uanset hvad dine præferencer er, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde det bedste alternativ til din ferie i Rumænien.

Billedet viser den trafikerede Unirii Square i Bukarest i Rumænien. Med vandbassiner på begge sider af vejen.

Unirii Square, som fører op mod parlamentsbygningen i Bukarest i Rumænien

Oplev hovedstaden i Rumænien, Bukarest

Rumæniens hovedstad, Bukarest, er domineret af landets fascinerende og til tider brutale historie. Bukarest er en by i forvandling, hvor elegant arkitektur fra Belle Époque-tiden står side om side med kommunismens monumentale arv. Den rumænske hovedstad kaldes ofte "Østens Paris", og når du vandrer langs de grønne boulevarder i den gamle bydel, forstår du hvorfor. Her finder du hyggelige caféer, livlige vinbarer og restauranter, der serverer autentisk rumænsk mad.

Besøg det enorme Parlamentspalads. En af de absolut største bygninger i verden. Eller udforsk det charmerende Lipscani-distrikt med sine brostensbelagte gader og bohemeagtige atmosfære – ofte kaldt den gamle bydel.
Bukarest overrasker med grønne parker, fascinerende museer og et pulserende natteliv, der varer til solopgang.

Dette er en by, hvor fortid og fremtid danser sammen. Rå, autentisk og fuld af karakter. Perfekt til dig, der vil opleve det ægte Østeuropa, uden for de mest gængse turiststier.

Fra storby til badeferie i Constanta langs Sortehavet

Constanta er den femte største by i Rumænien og en havneby ved den vestlige del af Sortehavet. I Constanta kan du nyde herlige bademuligheder sammen med gammel arkitektur og et travlt bybillede. Med en ferie til Constanta vil du kunne opleve både badeliv, historiske seværdigheder og lave priser.

Besøg Cluj-Napoca i Rumænien – Transsylvaniens kreative hjerte

I hjertet af Rumænien, omgivet af bølgende bakker i Transsylvanien, ligger den pulserende by Cluj. Rumæniens mest livlige universitetsby. Her blander middelalderens charme sig med en ung, kreativ energi, der giver byen en unik puls. Farverige barokfacader omgiver den imponerende plads Piața Unirii, byens hjerte, hvor St. Michaels gotiske kirke troner over det livlige torv.

Rent formelt, på kort, officielle betegnelser og lignende, hedder byen Cluj-Napoca, men i daglig tale og omtale bliver byen blot kaldt Cluj.

Cluj-Napoca er en kulturfest året rundt. Fra den anerkendte Transilvania International Film Festival til jazzfestivaler og kunstgallerier i hver gade. Caféerne i universitetskvarteret summer af liv, mens traditionelle kroer serverer autentiske transsylvanske retter med lokale vine.

Billedet er fra Den Botaniske Have i Cluj-Napoca, tidligere kaldt Alexandru Borza. Her løber små bække med små broer i et ellers frodigt havelandskab

Den Botaniske Have i Cluj-Napoca, tidligere kaldt Alexandru Borza

Med Apuseni-bjergene som baggrund og middelalderborge inden for kort rækkevidde er byen et perfekt udgangspunkt for eventyr. Cluj giver dig følelsen af at have opdaget en af Europas mest spændende byer, men som stadig føles lidt som en skjult perle.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Rumænien som rejsemål

Klik for at se kortet