Rejser til Marbella

Oplev eksklusive Marbella på Costa del Sol. Her finder du smukke strande, shopping, golf i verdensklasse, gastronomiske højdepunkter, kendisspotting og et eksklusivt natteliv - men også traditionel charme i en af Spaniens smukkeste gamle bydele. Book en billig ferie til Marbella med Solfaktor!

Marbella som rejsemål

Marbella er en by på Costa del Sol-kysten. Geografisk er vi i regionen Andalusien. Dette er den mest eksklusive og elegante ferieby i denne del af Spanien og det er som om byen bare bliver mere og mere populær. Marbella ligger ud til Middelhavet og har flere smukke strande og en fin strandpromenade. Natteliv og butikker skal du ikke lede længe efter i Marbella, her kan du bruge virkelig mange penge hvis du har lyst!

Marbella var engang en lille fiskerlandsby, men har udviklet sig til en fashionabel feriedestination, kendt for sine flotte hoteller, gastronomiske muligheder, natteliv og shopping. Ved foden af Sierra Blanca-bjergene finder du Marbellas historiske bymidte, og byen har en lang historie - her er rester af beboelse fra ca. 700 f.kr.

Den gamle bydel i Marbella anses for at være en af Spaniens smukkeste. Her finder du hyggelige gader og smalle stræder med små butikker, tapasbarer, caféer og restauranter. Et lille tip er at se solnedgangen fra den "orange plads", Plaza de los Naranjos - lige i centrum af den gamle bydel.

>> Læs mere om rejser til Malaga her

>> Læs mere om din fantastiske Andalusien her

> Læs mere om din rejse til Torremolinos her

Hvornår skal man rejse til Marbella?

Marbella ligger jo på den solbeskinnede Costa del Sol-kyst og har et behageligt klima med milde vintre og varme somre. Du kan næsten holde ferie i Marbella når som helst, og være sikker på sol og OK temperaturer, men hvis du vil hoppe i vandet, er badesæsonen groft regnet fra slutningen af april til starten af november. I sommermånederne kan temperaturen nå op på 30 grader i skyggen i Marbella, og om vinteren ligger gennemsnitstemperaturen lige under 20 grader om dagen. Der er en del regn om vinteren, mest i december og januar

Juni til august er den absolutte højsæson i Marbella. I denne periode er byens tempo på sit højeste, men det er også den periode som har de højeste priser på flyrejser til Malaga og hoteller i Marbellaområdet. Du sparer en hel del penge ved at rejse til Marbella i foråret eller efteråret. Men hvis du vil besøge et specifikt vandland eller lignende, tjek om det er åbent i den periode du besøger byen. Det bedste tidspunkter for en rejse til Marbella med godt vejr, behagelige temperaturer og lavere priser er i maj, september og oktober. Påskeferie i Marbella? Hvorfor ikke!

Strande i Marbella

Marbella er kendt for sine smukke strande, og der et varieret udvalg af strand- og bademuligheder. Hvis du vil have et indblik i det glamourøse liv hos de millionærer, der holder ferie i Marbella, skal du tage til marinaerne i nabobyerne Puerto Cabo og Puerto Banus. Her ligger luksusyachter på rad og række, og den lange strandpromenade med luksusbutikker og natklubber adskiller de yderst velplejede sandstrande. Marinaen i Puerto Banus er virkelig stedet at se og blive set!

Men du behøver ikke at være millionær for at nyde Marbellas fantastiske strande. Playa de Venus og Playa de la Fontanilla er to af de mest populære muligheder med solsenge, parasoller og restauranter. Samt med muligheder for en række vandsportsaktiviteter som en kanotur eller windsurfing. Playa del Cable og Playa del Cristo er to mere stille strande med færre turister og færre faciliteter. 

Aktiviteter i Marbella by

I Marbella finder du shopping i verdensklasse med flere luksusbutikker og indkøbscentre: La Cañada er et eksempel. Costa del Sol er generelt et mekka for golfspillere, og ved Marbella ligger bl.a La Quinta Golf & Country Club og Marbella Golf & Country Club, hvor du kan nyde en runde golf i de smukkeste omgivelser.

Der er også flere historiske bygninger og monumenter i Marbella. For eksempel kan du se Alcazaba, et maurisk slot fra det 1000-tallet, og den gotiske kirke Iglesia Mayor. Marbella har også flere kunstgallerier og museer. Kig forbi Museo del Bonsai eller Museo del Grabado, hvor du kan lære om byens historie og kultur.

Aktive ferie? Det kan du også i Marbella - du kan snorkle, dykke, cykle, vandre en tur i bjergene eller ride en tur langs stranden.

Mad, drikke og natteliv i Marbella

Som alle andre steder i Spanien spiser og drikker du godt i Marbella. Du finder flere fremragende restauranter spredt langs den lange strandpromenade og i de hyggelige gader i den gamle bydel. Menukortet byder ofte på tapas, paella og masser af frisk fisk og skaldyr. Marbella er et fantastisk sted for dig, som vil have fest og have det sjovt efter mørkets frembrud. Du finder mange hippe natklubber og barer, der tilbyder levende musik eller kendte DJ's og underholdning. Puerto Banus er også en mulighed  - her kan du feste med de rige og berømte på verdensberømte natklubber.

Steder ved Marbella du kan opleve

Når du rejser til denne del af Spanien, er der flere sjove og spændende steder du kan besøge. Estepona er (i forhold til Marbella) en lidt mere traditionel kystby. Her kan du stadig fornemme den andalusiske landsbykarakter og charme - et godt sted at hvile og slappe af. Spis en god frokost i byens stejle brostensbelagte gader, men husk at tage penge med! Estepona har nogle fantastiske shoppingmuligheder.

Benalmadena føles også meget "andalusisk" i sin stemning og atmosfære. Besøg måske monumentet Castilla Monumento Colomares? Det blev bygget fra midten af 80'erne og er en hyldest til Christoffer Columbus. Men byen har meget mere at byde på end sit berømte monument og er perfekt til en dagstur for hele familien med måske  forlystelsesparken Tivoli World Theme Park og akvarieparken Sea Life Benalmadena Aquarium på programmet?

Tag gerne et stop i hyggelige Fuengirola. Byen er kendt for sine mange gademusikanter, og på byens middelalderlige/mauriske slot, Sohail, kan du opleve alt fra koncerter til festivaler samt et middelaldermarked om sommeren. Tag pause fra stranden og solen og brug en dag i Biopark Fuengirola, en zoologisk have med et genskabt junglemiljø og dyr fra både Asien og Afrika.

Fly til og hoteller i Marbella

Malaga International Airport er den lufthavn, der ligger tættest på Marbella. Der er direkte fly hertil fra både Aalborg, Billund og Kastrup. Fra f.eks Aalborg skal du regne med ca 3,5 timer i luften.

Du kan vælge at booke fly og hotel hver for sig eller booke en pakkerejse med fly, hotel og eventuelt billeje inkluderet. Mange vælger at leje en bil fra Malaga lufthavn. Det gør det nemt at udforske Marbella og resten af Andalusien og de charmerende feriebyer langs kysten i dit eget tempo. Anbefales!

Marbella ligger cirka 55 kilometer syd for Malaga Lufthavn. Den hurtigste og mest bekvemme måde at komme fra lufthavnen på er med taxa, som tager ca. 40 minutter (uden for myldretiden). Ellers er den bedste løsning en direkte bus. Fra Malaga Lufthavn er der en direkte busforbindelse til busstationen i Marbella, med en rejsetid på ca. 45 minutter. Fra busstationen kan du tage en lokal bus eller taxa til hotellet.

Marbella kaldes ofte Spaniens svar på Saint-Tropez og er kendt for sin luksuriøse stil og mange kendte og velhavende folk, der besøger byen. Derfor er her et stort udvalg af eksklusive hoteller og resorts med mange faciliteter. Disse omfatter ofte gode golfbaner og tennisklubber. Du finder også billige hoteller, der er børnevenlige, og feriehuse, der ligger i roligere områder af byen. Uanset hvad du ønsker, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde den bedste løsning til din ferie i Marbella og Spanien!



Hoteller i Marbella

Populære hoteller i Marbella

Spanien, Andalusien, Marbella
9,6
Fabelagtigt
1268 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 55 km
  • Nærmeste strand: ca. 500 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Andalusien, Marbella
9,0
Fabelagtigt
2548 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 43 km
  • Nærmeste strand: ca. 500 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Andalusien, Marbella
8,8
Meget godt
2455 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 55 km
  • Nærmeste strand: ca. 700 m
  • Pool (evt. sæsonåben)


Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Hvad siger gæsterne i Marbella?

8,3
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 7 anmeldelser