Fly + Hotel
Kun hotel
Velkommen til Castilla y Leon
Regionen Castilla y Leon i det nordlige Spanien er landets største region. Her finder du en fantastisk natur med bjerge og skove, hyggelige og spændende byer med et væld af historie og ikke mindst en udsøgt gastronomi, som med sit traditionelle køkken og gode vine nok er det, som regionen er mest kendt for.
Dog er der ikke mange der kender til den smukke region. Men ikke desto mindre er den i høj grad et besøg værd. Regionen byder på flere UNESCO-sites, nationalparker og kulturelle byer med historiske seværdigheder. Og så er det også værd at nævne, at en del af den berømte pilgrimsrute går igennem her.
Castilla y Leon er derfor en oplagt mulighed for at opleve det autentiske Spanien, dykke ned i landets historie, og selvfølgelig spise og drikke godt på hele ferien.
Et væld af oplevelsesmuligheder
En af de mest populære seværdigheder i Castilla y Leon er den gamle by Salamanca, som er kendt for sin smukke arkitektur og rige historie. I Salamanca kan du besøge det berømte universitet, der blev grundlagt i 1200-tallet. Gå heller ikke glip af at opleve Plaza Mayor, som er et af landets måske smukkeste torve.
En anden populær destination er Segovia, som er kendt for sin gamle, romerske akvædukt. Et af Spaniens mest imponerende bygningsværker. Her kan du også besøge byens katedral, som er en af de mest imponerende gotiske katedraler i landet.
I den historiske by Burgos bydes du velkommen til et sted med imponerende seværdigheder, og du kan blandt andet opleve gotisk arkitektur og beundre smukke, farverige glaskunstværker. I det gamle bycentrum kan hurtigt få tiden til at gå og nyde lokallivet på de hyggelige torve.
Et paradis for naturelskere...
For naturelskere er Sierra de Gredos, bjergkæden der strækker sig gennem regionen, et populært udflugtsmål. Området er kendt for sin smukke natur og gode vandreruter, som både besøges af turister og de lokale.
Bjergkædens højeste bjerg er Pico Almanzor, hvis top når 2.592 meter over havets overflade. Her finder du både gletsjere, floder, søer og sletter, der alle byder på smukke udsigter og unikke oplevelser. I området kan du også besøge flere små byer, hvor den traditionelle arkitektur og kultur er bevaret. Her har du mulighed for at smage på lokale delikatesser på de forskellige restauranter og tavernaer i området. Nogle af de mest kendte specialiteter her er blandt andet gedeost og grillet kød.
...og et paradis for feinschmeckere
Gastronomien i Castilla y Leon er kendt for sin diversitet og høje kvalitet. Regionen er berømt for sit traditionelle køkken, hvor råvarerne er af højeste kvalitet og retterne er nøje tilberedt for at bevare de gode smage.
En af de mest kendte retter i Castilla y Leon er cochinillo, som er saftigt og smagfuldt svinekød der som oftest er tilberedt i en brændeovn. Der findes også mange andre kødretter der er værd at smage, som blandt andet lam, bøf og vildt, som ofte tilberedes enten på grill eller i gryde. Regionen er også kendt for sine oste, som den berømte Queso de Valdéon, en blåskimmelost der produceres i Picos de Europa-bjergene. Andre oste der er værd at smage er Queso de la Serena og Queso de Burgos.
Til den søde tand er der flere forskellige desserter der er værd at smage. Prøv eksempelvis leche frita, en slags mælkebaseret budding som fritteres, samt mazapanes-småkager baseret på mandler.
Naturligvis er vin også en vigtig del af gastronomien i Castilla y Leon. Regionen har flere forskellige vinområder, som blandt andet Rivera del Duero og Toro, hvor nogle af Spaniens allerfineste vine produceres. Der findes også flere forskellige slags øl og spiritus som er værd at smage - enten på en arrangeret smagning eller på de lokale restauranter.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Vi har personligt udvalgt alle hoteller
Castilla y León som rejsemål
Billeder fra Castilla y León