Rejser til Santa Susanna

Nyd sol og strand i den pulserende kystby Santa Susanna på Costa Brava-kysten i Spanien. Byen har mange sjove aktiviteter og et festligt natteliv. Bestil en billig ferie til Santa Susanna med Solfaktor!

Santa Susanna som rejsemål

Santa Susanna er en kystby i regionen Catalonien i Spanien. Byen ligger på Costa Bravas kyst mellem to andre kendte feriebyer - Malgrat de Mar og Pineda de Mar. Byen er en populær destination, og den fungerer lige så godt for familier eller for par. En flok venner vil også have det sjovt her.

Attraktioner og aktiviteter i Santa Susanna

Santa Susanna har nogle virkelig fine strande. Her kan du nyde det rene og klare vand, blødt sand og gode strandfaciliteter. Der er muligheder for vandsportsaktiviteter som jetski, sejlads og dykning. Costa Bravas kystlinje er kendt for det rige undervandsliv, og her er også dykkercentre, der tilbyder kurser for alle niveauer - fra nybegynder til øvet.

Gå en tur på den hyggelige strandpromenade, Passeig Marítim, med udsigt over Middelhavet. Området er et fantastisk sted til gåture, cykling og rulleskøjteløb. Hvis du vil spille golf, kan vi anbefale en runde på Golf Club Santa Susanna.

Besøg den charmerende kirke i byen, som ofte er vært for forskellige kulturelle arrangementer i løbet af året, herunder musikfestivaler og kunstudstillinger. I byen er der også mange butikker, hvor du kan købe souvenirs, tøj, mad og drikke - og ikke mindst lokale fødevarer. Hver uge er der marked i byen.

Hvornår skal man rejse til Santa Susanna?

Højsæsonen her er mellem juni og august.  Så er her varmt, og her er mange besøgende. Forår og efterår er gode tidspunkter at udforske kysten langs Costa Brava, hvis du vil undgå den mest intensive sommervarme og de største menneskemængder. I disse perioder kan du også få store naturoplevelser i Catalonien. Vinteren er lavsæson i Santa Susanna med køligere temperaturer, men du kan være heldig at opleve nogle flotte solskinsdage i rolige omgivelser i denne periode. Typisk ligger temperatuen om dagen mellem 12-15 grader i vinterperioden.

Mad, drikke og natteliv i Santa Susanna

Den spanske madkultur er både spændende og raffineret, og du kan se frem til lækre gastronomiske oplevelser på din ferie her i regionen. Her er både restauranter, der serverer traditionelle retter som tapas med lokale oste, skinker og oliven, men naturligvis også steder som serverer pizza, burgers og pasta.

Byen har flere restauranter, der tilbyder frisk fisk og skaldyr lavet med lokale råvarer og ingredienser fra regionen omkring Catalonien. Husk at smage på catalansk slik og de lækre lokale vine!

Santa Susanna har et livligt natteliv, som tiltrækker mange turister, især i sommermånederne. Her er et godt udvalg af barer, pubber og natklubber, der inviterer til fest til langt ud på natten.

Fly til og hoteller i Santa Susanna

Det er nemt at rejse til Santa Susanna. Den største lufthavn i Catalonien er Barcelona El Prat Airport (BCN), og der er direkte fly fra København hver dag, hele året. Fra Aalborg og Billund kan du også rejse hver dag, men med flyskifte undervejs. Regn med at flyrejsen tag 3 timer direkte. Det er nemt at rejse med tog fra Barcelona lufthavn til Santa Susanna. Du tager et regionaltog til stationen Barcelona Sants og derefter skifter du til det tog, der tager dig direkte til Santa Susanna. Det kører langs den smukke kyst ved Costa Brava, en fin togrejse. Du kan også tage en bus til centrum af Barcelona og skifte til en bus til Santa Susanna, men denne måde er mere langsom. Mange vælger at leje en bil på deres ferie i Spanien for at kunne være mere fleksibel og for at kunne udforske andre dele af regionen.

Santa Susanna byder på gode overnatningsmuligheder. Her finder du både private pensioner, store all inclusive-hoteller og charmerende boutique-hoteller. Du kan vælge, om du vil booke fly og hotel separat eller booke en pakkerejse med fly, hotel og eventuelt billeje inkluderet. Uanset hvad du ønsker, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde den bedste løsning til din ferie til Santa Susanna og Spanien!

 

 

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Hoteller i Santa Susanna

Populære hoteller i Santa Susanna

Spanien, Catalonien, Santa Susanna
8,0
Meget godt
266 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 33 km
  • Nærmeste strand: ca. 1.5 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Catalonien, Santa Susanna
8,5
Meget godt
533 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 34 km
  • Nærmeste strand: ca. 1.5 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Catalonien, Santa Susanna
  • Nærmeste lufthavn: 33 km
  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Pool (evt. sæsonåben)

Hvad siger gæsterne i Santa Susanna?

8,3
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 23 anmeldelser