Rejser til Buenavista del Norte

Buenavista del Norte ligger, som navnet antyder, på den nordlige del af Tenerife med smuk udsigt over havet. Nærmere bestemt for foden af Macizo de Tenom, de stejle, grønne bjerge, som denne del af den spanske ferieø er kendt for. Det er da også især disse nærliggende bjerge, som gør Buenavista til et interessant rejsemål. Her er hverken lange sandstrande eller pulserende natklubber, men til gengæld enestående, uspoleret natur og masser af ro - ideelt til en afslappende ferie væk fra hverdagens stress.

Oplev det ægte Tenerife

I modsætning til den sydligste del af Tenerife, hvis landskaber er mere flade og tørre, ligger Buenavista således i et område, der er ideelt, hvis du holder af at tage på vandreture i ferien. Samtidig kan du i og omkring Buenavista glæde dig til at opleve autentisk spansk kultur, som ikke er spoleret af masseturisme. Det gælder for eksempel på det lokale marked, der benyttes flittigt af de lokale. Selvom den omkringliggende, flotte Parque Rural de Teno lokker med sin smukke natur og interessante udflugtsmål, bør du da også give dig god tid til at udforske selve Buenavista.

På en gåtur rundt i byens gamle gader skal du som minimum lægge vejen forbi Plaza de los Remedios, der er et af byens samlingssteder.  Der en smuk pavilion midt på pladsen, som ofte bruges i forbindelse med små koncerter. De karakterfulde bygninger fra det 16. og 17. århundrede, der inkluderer kirken Iglesia de Nuestra Señora de los Remedio, er er nænsomt  restaureret giver den gamle bymidte en særlig atmosfære. Man fornemmer tydligt på byggestilen, at de første indbyggere kom fra Andalusien.

Attraktioner og udflugtsmål

Havet er mere oprørt og lidt køligere her på nordkysten end sydpå, så det er som regel ikke her, man rejser til for blot at dase ved stranden. Der findes dog flere klippe- og grusstrande inden for rækkevidde af Buenavista, hvis du trænger til en dukkert. Selvom de tiltrækker en del liv om sommeren, er strandene dog ikke velegnede til rejsende med børn på grund af bølgerne og den til tider stærke strøm.

Der er heldigvis meget andet at se og opleve på en rejse til Buenavista del Norte i det naturskønne nordvestlige hjørne af Tenerife. Den omkring 10 km lange køretur vestpå ud til Punta de Teno, øens vestligeste punkt, kan for eksempel varmt anbefales. Der er flere gode steder at holde ind undervejs for at nyde den smukke udsigt ud over havet og de dramatiske lavaklipper.

Selvom Buenavista ligesom de andre byer i området ikke er særlig turistet sammenlignet med feriebyerne på den sydligste del af øen, er der dog et par restauranter i byen. Det tager desuden ikke mange minutter at køre til nabobyer som Garachico eller Los Silos, hvis du vil have mere at vælge mellem. Siden 2003 har Buenavista desuden haft sin egen 18-hullers golfbane. I kanten af denne, helt nede ved havet, ligger der også et offentligt svømmeanlæg, Piscina Municipal, som udover en pool har en sauna og et cafeteria. Gå eventuelt hertil oppe fra byen ad den flotte promenaden, der går helt ude langs kysten.

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Hoteller i Buenavista