Solfaktor official logo
Velkommen til Gran Canaria

Fly + Hotel

Kun hotel

Yderligere søgemuligheder

Rejser til Gran Canaria – den store sydenfavorit

Gran Canaria på De Kanariske Øer er danskernes mest populære ferieø til en solferie sydpå. Her kan du nyde sol og varme året rundt, og du finder feriesteder, der passer til enhver smag. Skønne hoteller med all inclusive og mange faciliteter, lavvandede sandstrande, et stort udvalg af aktiviteter, hyggelige byer og et pulserende natteliv – det er blot noget af det, du kan glæde dig til på din rejse til Gran Canaria.

Bestil billige pakkerejser til Gran Canaria med Solfaktor! Nedenfor ser du vores lavpriskalender for Gran Canaria. Hvis du klikker direkte på måneden, får du tilbud på konkrete datoer.

Gran Canaria er den tredje største af De Kanariske Øer og ligger i Atlanterhavet ud for Afrikas nordvestkyst. Der bor over 870.000 fastboende på øen, men hvert år rejser millioner af turister hertil, og Gran Canaria er den mest populære af øerne. Hovedstaden er Las Palmas, som ligger helt mod nord på øen. Da Gran Canaria er en del af De Kanariske Øer, hører øen også til Spanien.

Gran Canaria er en favorit blandt danskere, der søger sol, varme og en klassisk ferie sydpå. Det behagelige, solrige klima året rundt, den overkommelige rejseafstand og den lille tidsforskel gør, at mange vender tilbage til Gran Canaria år efter år. Øen byder på et væld af rejsemål og passer både til familier, par, venner og ældre. Hos Solfaktor kan du finde de bedste sydenrejser til Gran Canaria samt til øerne Tenerife, Lanzarote og Fuerteventura.

Vi hjælper dig altid med råd og tips om de forskellige feriesteder på Gran Canaria.

Hvornår er det bedst at rejse til Gran Canaria?

På rejser til Gran Canaria – den store sydenfavorit – kan du nyde sol og varme hele året. Vejrmæssigt er der ingen lavsæson, men den mest populære tid at rejse hertil er fra november til april. Mange vælger at tilbringe sin juleferie, nytår eller vinterferie under sydens sol på denne tid af året. Til gengæld er priserne da på deres højeste, så du kan spare en del ved at rejse til Gran Canaria om sommeren eller i en efterårsferie i stedet. Klimaet er meget behageligt året rundt – det bliver hverken for varmt om sommeren eller særlig koldt om vinteren.

Temperaturen ligger mellem 26°C og 28°C om sommeren og mellem 22°C og 24°C om vinteren – perfekt til en ferie sydpå året rundt.

Hvilken side af Gran Canaria er varmest?

Den sydlige del af Gran Canaria er den mest solrige, og her finder du de bedste sandstrande samt et stort udvalg af vandaktiviteter. De fleste vælger at bo på den sydlige del af øen, hvor klimaet er varmere og mere solrigt. Den nordlige del er en smule mere udsat for regn.

Hvilken af De Kanariske Øer er varmest i februar?

Gran Canaria har gennemsnitligt det varmeste vejr i februar med temperaturer omkring 22°C. Øen regnes ofte som det mest solsikre rejsemål på De Kanariske Øer om vinteren.

Det stabile klima, som Gran Canaria er kendt for, finder du dog over hele øgruppen. Der kan være små forskelle i vindforholdene – for eksempel på Fuerteventura, hvor vinden gør øen perfekt til surfing og kitesurfing. Den nordlige del af Tenerife kan have en smule mere regn, mens Lanzarote generelt byder på meget stabile vejrforhold året rundt.

Strandliv på Gran Canaria

Gran Canaria har 80 langstrakte sandstrande, der indbyder til afslappende dage i solen. Her finder du både store, børnevenlige strande og mere afsides, rolige strande. Ønsker du en ferie med strandliv tæt på en storby, er den bedste bystrand Playa de las Canteras, som ligger i hovedstaden Las Palmas. Her er der en lang strandpromenade og masser af aktiviteter og strandliv. Stranden i Playa Amadores, som deler navn med ferieområdet, ligger ved foden af majestætiske bjerge og byder på en afslappet atmosfære. Mange mener, at dette er den smukkeste strand på Gran Canaria.

Billede af stranden Playa de Amadores, som er en af de mest populære og elskede strande på Gran Canaria

Stranden Playa de Amadores, som er en af de mest populære og elskede strande på Gran Canaria.

Gran Canarias vulkanske landskab har skabt flere strande med mørk lavasand – men pas på fødderne, for lavasandet bliver meget varmt, når solen står højt. Andre populære feriesteder er Puerto Rico og San Agustin, hvor du finder mange flotte resorts og børnevenlige strande. En hyggelig og rolig atmosfære finder du blandt andet i Puerto de Mogan og Playa Taurito.

Billede af en anden smuk strand – Anfi del Mar, som ligger midt mellem Puerto Rico og Arguineguín.

En anden smuk strand er Anfi del Mar, som ligger midt mellem Puerto Rico og Arguineguín.

Aktiv ferie på Gran Canaria

Der er gode muligheder for en aktiv ferie på en rejse til Gran Canaria. Uanset om du vil udforske øen i lejebil, til fods eller på cykel. Gran Canaria består af 32 beskyttede naturområder, som indbyder til fantastiske oplevelser for både børn og voksne. Ligesom de øvrige Kanariske Øer er Gran Canaria af vulkansk oprindelse. Caldera de Bandama er krateret efter det seneste udbrud for omkring 2000 år siden, og det er en populær seværdighed, hvis du har lejebil.

På din rejse til Gran Canaria kan du tage på kamelsafari eller jeeptur i de store, ørkenlignende sandklitter, Dunas de Maspalomas, som ligger på sydkysten ved Maspalomas og Playa del Ingles. Det er også populært at snorkle og dykke på Gran Canaria – især ud for Puerto de Mogán, hvor du blandt andet kan se barracudaer. Du kan desuden tage på delfinsafari eller bådtur fra havnen i Puerto de Mogán eller Puerto Rico for at fange sejlfisk.

Et besøg til den nordvestlige kystby Agaete er en oplevelse i sig selv. Her har kunstnere omdannet mange af de hvidkalkede huse til gallerier. Ønsker du historie og kulturliv på Gran Canaria, bør du tage en gåtur gennem Las Palmas’ hyggelige små gader.

Billedet viser bjerge på Gran Canaria

Du kan også opleve en helt fantastisk bjergnatur på Gran Canaria

Hoteller, transport og fly til Gran Canaria

Det er lige så nemt at flyve til Gran Canaria som til Spanien. Fra Københavns Lufthavn kan du rejse direkte til Gran Canaria hele året. Fra Billund går der direktefly til Gran Canaria en gang om ugen. Flyvetiden er ca. 5 timer og 30 minutter fra Københavns Lufthavn. Den eneste lufthavn på Gran Canaria ligger på øens østkyst, cirka 19 kilometer syd for hovedstaden Las Palmas. Når du rejser til Gran Canaria, skal du stille uret en time tilbage.

Solfaktor har solgt rejser til Gran Canaria og De Kanariske Øer helt siden 1999. Vi tilbyder de bedste hoteller og ferieboliger og gør det nemt for dig at finde det, der passer bedst til din ferie. Vælg mellem store resorts med all inclusive, mindre hoteller, boutiquehoteller, lejligheder, bungalows eller forskellige typer ferieboliger. Du kan selv vælge, om du vil bestille fly og hotel separat, eller om du vil bestille en pakkerejse med fly, hotel og eventuelt transport eller lejebil inkluderet. De fleste hoteller ligger på Gran Canarias sydkyst – i kendte ferieområder som Maspalomas, Playa del Inglés og Puerto Rico. Med valgfri rejselængde står du frit til at vælge det, der passer bedst til din ferie sydpå til Gran Canaria med pakkerejser.

Der er et godt netværk af busruter på Gran Canaria, hvilket gør det nemt at rejse rundt på øen. Mange af de største seværdigheder og de bedste strande kan nås med offentlig transport eller taxi. De fleste feriebyer ligger relativt tæt på hinanden, men prisniveauet varierer en smule fra sted til sted. For eksempel er det generelt dyrere i Puerto de Mogán end i Puerto Rico. Ønsker du at udforske charmerende landsbyer og skjulte perler på egen hånd, anbefales det at leje en bil.

Uanset hvad dine præferencer er, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde det bedste alternativ til din rejse til Gran Canaria – den store sydenfavorit, De Kanariske Øer og Spanien!

Billedet viser sandklitterne ved Maspalomas

De fredede sandklitter, Dunas de Maspalomas, på Gran Canaria.

Ofte stillede spørgsmål

Her kan du finde svar på de mest stillede spørgsmål om Gran Canaria

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Gran Canaria som rejsemål

Kortvisning