Rejser til Alicante

Alicante er en fantastisk ferieby uanset om du rejser med familien, alene eller som par. På en ferie i Alicante får du nogle af Costa Blancas bedste hoteller og ikke mindst strande i absolut verdensklasse, med lækre faciliteter, restauranter i sandet og masser af aktiviteter på og ved vandet. Book din rejse til Alicante med Solfaktor i dag!

Alicante er et populært rejsemål og nok en af de mest kendte destinationer på Costa Blanca-kysten. Alicante er en god kombination af turiststed og storby, og derudover er det et godt udgangspunkt for at leje bil og komme lidt rundt i området på egen hånd. I Alicantes pæne småbådehavn er der mange gode restauranter og det livlige natteliv lokker de lidt yngre gæster året rundt. Fra Alicante lufthavn (ALC) til Alicante centrum er der ca. 20 km. og den korte afstand, kombineret med mange direkte flyforbindelser, gør bl.a. Alicante perfekt til en miniferie eller en forlænget weekend.

Alicante er en kendt og elsket by, som ligger i den sydlige Valencia-regionen ved Middelhavet. Byen og området er meget populært især på grund af den fantastiske beliggenhed ved de finkornede sandstrande og det milde klima som har en gennemsnitstemperatur på 18 grader over året. Her finder du shopping af højeste klasse, fine strande og mange hyggelige restauranter. Her er der ikke andet end gode anledninger til at prøve det spanske køkken med alle dets udsøgte specialiteter. Alicante har også mange cafeer og barer og et hyggelig udeliv, hvor man bør unde sig en kop kaffe eller en kølig drink i aftenens lune skumring.

Dette er et perfekt udgangspunkt for at leje en bil og rejse rundt i regionen på egen hånd. Både i selve byen Alicante med de brede alléer, og i resten af Valencia-regionen, er der mange seværdigheder, som man kan bruge halve eller hele dage på at opleve. På de lidt mere kølige dage er det fx. oplagt at spille golf på den flotte bane hos Alicante Golf, eller tage en bådtur fra Santa Pola til den lille ø Tabarca, som kan fremvise en spændende historie som bl.a. fængselsø.

>> Find tilbud på restpladser og afbudsrejser til Alicante her

En billig ferie i Alicante

En ferie i Alicante behøver dog ikke "kun" være en badeferie. Byen er nemlig ikke kun kendt for sine skønne strande, men også for sin flotte borg Castillo de Santa Bárbara, det charmerende centrum og den lange strandpromenade med de mange palmer og et væld af gode restauranter og tapasbarer. Oppe fra borgen, der stammer fra det 16. århundrede, har du en imponerende udsigt ned over byen, ud over middelhavet og ind mod bjergene i baglandet. Er du historisk interesseret, bør du også kigge indenfor i borgen, som huser Alicantes bymuseum. Det er bare ét af flere museer i Alicante, hvor du kan fordybe dig i byens og områdets historie. Det arkæologiske museum, som ligger lige nede for borgen, er for eksempel også spændende for lidt større børn.

Mens museerne kan være et godt sted at køle lidt ned i sommerheden, er den lange strandpromenade Explanada de España nær marinaen ideel til spadsereture i den behagelige varme, når dagen går på hæld. Her finder du restauranter og caféer liggende side om side med noget for enhver smag. Den nærmeste strand fra centrum, Playa del Postiguet, ligger i selve Alicante, og derudover kan du komme til de fleste af nærområdets mindre strande med bus eller sporvogn.

Traditionelt spiser man aftensmad sent i Spanien og på nogle af de mest traditionelle restauranter i Alicante, skal du da heller ikke regne med at kunne sætte dig til bords før kl. 21. De fleste spisesteder har dog tilpasset deres serveringer turisternes rytme. Takket være beliggenheden lige ved middelhavet finder du ofte fiskeretter på menú del día, typisk i form af en lækker paella, men udvalget er stort. Trænger du blot til et let måltid, kan det også anbefales at prøve de allestedsværende tapasbarer. Alternativt kan du lå vejen forbi Mercado Central og her købe lidt ind til en picnic, som kan indtages på en bænk nede ved stranden.

Alicante er en fantastisk ferieby uanset om du rejser med familien, alene eller som par. Den smukke by på Spaniens østkyst har således alt det, de fleste af os søger på en afslappende rejse til Spanien. Først og fremmest har du i Alicante nem adgang til de mange skønne badestrande på Costa Blanca. Lige i hjertet af byen kan du slå dig ned på Platja del Postiguet, hvor der er liv og leben både om dagen og aftenen. Men du kan for eksempel også hoppe på sporvognen og køre den korte tur ud til den lange Platja del San Juan, der med rette regnes for en af regionens bedste strande.



Hoteller i Alicante

Populære hoteller i Alicante

Spanien, Valencia-regionen, Alicante
8,3
Meget godt
1736 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 12 km
  • Nærmeste strand: ca. 600 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Spanien, Valencia-regionen, Alicante
8,9
Meget godt
1257 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 12 km
  • Nærmeste strand: ca. 225 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Valencia-regionen, Alicante
8,5
Meget godt
440 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 12 km
  • Nærmeste strand: ca. 200 m
  • Internetadgang/Wi-Fi

Sådan booker du rejser til Alicante med Solfaktor

Hos Solfaktor er vi eksperter i rejser til Spanien, og vi har været danskernes foretrukne partner siden 1999 med det bedste udvalg af hoteller, ferieboliger og lejligheder i dette overdådige ferieland. Tag med os på en billig rejse til Alicante - vi har udvalgt områdets bedste hoteller og ferieboliger til dig, så du kan koncentrere dig om at holde fri og slappe af. Indtast dine ferieønsker i søgemaskinen og find nemt en fleksibel ferie i Alicante, som passer til dig og dine planer.

Med Solfaktor får du fleksible rejser til Alicante med valgfri rejselængde og rejsedato. Vælg selv om du blot vil booke indkvarteringen, eller om du vil booke en pakkerejse med fly inkluderet, fra København, Aalborg, Aarhus, Billund eller Hamburg. Vores pakkerejser er omfattet af rejsegaranti og er en praktisk måde at planlægge ferien.

Mange udflugtsmål omkring Alicante

Du kan let få hele ferien i Alicante til at gå med blot at nyde strandlivet og de kulinariske oplevelser. Der er dog også talrige spændende udflugtsmål inden for rækkevidde, hvis der nogle dage skal ske noget andet. Omkring 25 km nord for byen kan du for eksempel besøge den spektakulære drypstensgrotte Cuevas de Canelobre, ligesom du med en lejebil også kan udforske talrige hyggelige bjerglandsbyer i baglandet såsom Guadalest. Sæt også gerne en dag af til at besøge Murcia, der har flere spændende seværdigheder, men på grund af sin beliggenhed på afstand af kysten ikke er meget turistet.

Alicante lufthavn er centrum for ankomst af gæster til hele Costa Blanca, så der er aldrig mangel på flyruter hertil. Folk valfarter fra hele Nordeuropa til Den Hvide Kyst året rundt, men der er naturligvis flest forbindelser til lufthavnen i Alicante om sommeren, hvor man er sikker på at kunne henlægge det meste af dagen til de kilometerlange sandstrande, mens solen står højt på himlen. Alicante byder både på ægte feriestemning og mere almindeligt byliv - og dertil et livligt natteliv, som selv i lavsæsonen har et godt beat.

Den gamle bydel, El Barrio, er præget af den flotte Castilo de Santa Barbara, som er en gammel fæstning med imponerende mure og ikke mindst en fantastisk udsigt ud over byen, Middelhavet og Costa Blanca med de hvide strande. Strandpromenaden Explanada de Espagna med de mange palmer er en slags centrum for strandturismen i byen, og her finder man blandt de mange restauranter en række meget indbydende fiskerestauranter, hvor råvarerne er helt friskfangede.

Er du på udkig efter noget mere roligt, kan du tage bussen til den lange strand Playa de San Juan, som er blevet kåret til Spaniens bedste strand, og det siger jo ikke så lidt! Selv om den er hele 7 km lang, kan her godt blive trangt i højsæsonen, så kom tidligt for at sikre dig en god plads.

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Hvad siger gæsterne i Alicante?

8,0
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 5 anmeldelser