Villa Hundira

Officiel kategori

Solfaktors kategori

9,3
Fabelagtigt
66 anmeldelser

På den smalle stribe land vest for Negombo Lagoon på Sri Lankas vestkyst ligger Villa Hundira. Dette lille, budgetvenlige hideaway er af middel standard og har kun 12 værelser og suiter. Her er også en lille swimmingpool og en god restaurant med lokale retter. Villa Hundira får fine anmeldelser for det imødekommende personale og den afslappede atmosfære. 

Hvis du gerne vil bo i rolige omgivelser med udsigt over den store lagune syd for Negombo, og hvis du ikke har noget imod at skulle køre for at komme ind til livlige Negombo eller til en god badestrand, så kan Villa Hundira være det rigtige valg for dig. Her får du en varm velkomst fra personalet, og de giver gerne tips til, hvad du kan opleve under ferien. 

Velsmagende srilankanske retter

Villa Hundiras swimmingpool indbyder til en afkølende dukkert, og her er også et par solsenge, hvor du kan solbade eller slappe af med en god bog. Hvis du bestiller opholdet med morgenmad, kan du få dagens første måltid serveret i skyggen på terrassen ved siden af poolen. Restauranten serverer også velsmagende srilankanske retter til frokost og aftensmad, og maden roses af tidligere gæster. 

Templer og markeder i Colombo

Villa Hundira ligger ca. 8 km syd for Negombo centrum. Her finder du et stort udvalg af restauranter, og da byen er særligt kendt for sine gode fiskerestauranter, vil jeg anbefale dig at prøve én af disse, hvis du holder af fisk. Her tilberedes dagens friske fangst med det lokale køkkens curries og krydderier. Den fine sandstrand ligger nord for centrum, og du har ca. 10 km hertil fra Villa Hundira. I gaderne bagved stranden finder du også et udvalg af gode restauranter. Det tager ca. en time at køre til hovedstaden, Colombo, der ligger ca. 30 km syd for hotellet, og her venter både templer, markeder og et livligt lokalliv. 

Jeg anbefaler Villa Hundira til både voksne og familier med børn, der gerne vil bo i rolige omgivelser til en rimelig pris, og som ikke har høje forventninger til standard og faciliteter. 

Derfor skal du vælge Villa Hundira

  • Fordi du gerne vil bo på et lille, budgetvenligt hideaway
  • Her får du en imødekommende og personlig service
  • Her er en lille swimmingpool, hvor du kan tage en afkølende dukkert
  • Her bor du ned til Negombo Lagoon
  • Her er en god restaurant med lokale retter

Godt at vide om Villa Hundira

Værelserne er enkelt indrettede, og her er ikke mange faciliteter. Hotellet er for dig, der lægger større vægt på atmosfære og service end på standard og faciliteter. 

Jeg anbefaler hotellet til både voksne og børnefamilier, men her er ikke egentlige børnefaciliteter. 

Derfor skal du vælge Villa Hundira

  • Nærmeste lufthavn: 25 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Kort og afstande

  • Kandy (bjerg-by) – ca. 111 km 
  • Yala National Park – ca. 309 km 
  • Dambulla Cave-templet (Golden Buddha) – ca. 137 km 
  • Sigiriya Rock – ca. 155 km 
  • The-plantager i Nurweya Eliya – ca. 174 km 
  • Adam’s Peak (bjerg) – ca. 154 km 
  • Galle Fort – ca. 156 km 
  • Bandaranaike lufthavn – ca. 18 km 

Villa Hundira har 12 enkelt indrettede værelser og suiter, heraf en enkelt med en lille privat ”plunge” pool (stor nok til en dukkert, men for lille til at svømme i). Alle værelsestyper har faciliteter som aircondition, Wi-Fi, TV, minikøleskab, te- og kaffefaciliteter, deponeringsboks og hårtørrer. Værelserne har ikke balkon/terrasse, mens enkelte af suiterne har balkon/terrasse. Indkvartering i disse kan ikke garanteres. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Villa Hundira. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Strand under 1½ km væk
  • Hotelbar
  • Mulighed for privat pool
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Thalahena
11504 Negombo

Koordinater

Latitude: 7.1588
Longitude: 79.8319

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere