Buckingham Place

Officiel kategori

Solfaktors kategori

10,0
Fabelagtigt
137 anmeldelser

Britiske Nick Buckingham faldt for Sri Lanka under hans første besøg i landet i 1998. Da han nogle år senere bosatte sig fast i Sri Lanka, forelskede han sig i et smukt stykke land ved havet i udkanten af Tangalle på Sri Lankas sydkyst. Her byggede han sit lille drømmehotel, Buckingham Place, der i dag er et unikt og hyggeligt hideaway med en attraktiv beliggenhed, god mad, imødekommende service og dejlig atmosfære. 

Det lille boutique-hotel, Buckingham Place, ligger på en frodig grund omringet af grønne træer og slanke kokospalmer. Her er kun få meter ned til sandstranden, der breder sig til begge sider. Stranden er smuk og ofte øde, og det er skønt at solbade her eller gå en tur sidst på dagen, mens solen går ned over Det Indiske Ocean. Havet er ret ”råt” lige her, og det anbefales ikke at bade, men hvis du holder af at bade i havet, kan du nemt tage en tuk-tuk til en badestrand i nærheden. 

En karismatisk ejer med stor passion

Den karismatiske og sympatiske ejer, Nick, driver Buckingham Place med stor passion, og her er en god og afslappet atmosfære. Hotellets kun 16 værelser og suiter ligger i lave bygninger mellem små haver. Her er god plads til, at du kan finde dit eget spot i skyggen et sted. Trænger du til en dukkert, så er her hele 2 swimmingpools. Den ene er en såkaldt ”infinity” pool, der ligger tæt på stranden og med udsigt over havet, og den anden er mindre og ligger lidt tilbagetrukket. Der er mest ro ved den lille pool. Buckingham Place har en tydelig voksen profil og frarådes til børnefamilier. Her er en aldersgrænse på 6 år, men også familier med større børn vil sandsynligvis få en bedre ferie et andet sted, da hotellet er målrettet voksne i forhold til faciliteter og atmosfære.

Velkommen til én af mine favoritter

Opholdet på Buckingham Place er med morgenmad, og den serveres i hotellets hyggelige restaurant, ”Oceanfront”, der ligger ved poolen – her er også en lille lounge på første sal i åbent plan, hvor du har en fin udsigt over havet. Når sulten melder sig i løbet af dagen eller om aftenen, kan du bestille forskellige, srilankanske retter til både frokost og aftensmaden, og da køkkenchefen prioriterer friske råvarer, ændres menuen praktisk taget dagligt. Restauranten får virkelig gode anmeldelser af tidligere gæster. Her er atmosfæren også hyggelig, og Nick kommer ofte forbi og hilser på gæsterne. Velkommen til Buckingham Place, og velkommen til én af mine favoritter på Sri Lanka!

Derfor skal du vælge Buckingham Place

  • Fordi du gerne vil bo på et lille hideaway ved stranden
  • Her får du en imødekommende og personlig service
  • Her er to swimmingpools, hvor du kan få en afkølende dukkert
  • Hvis du gerne vil bo på et hotel med en voksen profil
  • Her er en god restaurant med velsmagende, srilankanske retter

Godt at vide om Buckingham Place

Hotellet har en aldersgrænse på 6 år. Her er en tydelig voksen profil, og jeg anbefaler udelukkende hotellet til voksne. 
Havet er meget råt ud for hotellet, og badning frarådes for det meste. Du kan dog nemt tage en tuk-tuk til nærmeste badestrand, og personalet på hotellet rådgiver gerne om dette. 

Derfor skal du vælge Buckingham Place

  • Nærmeste lufthavn: 220 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Kort og afstande

  • Kandy (bjerg-by) – ca. 298 km 
  • Yala National Park – ca. 104 km 
  • Dambulla Cave-templet (Golden Buddha) – ca. 331 km 
  • Sigiriya Rock – ca. 349 km 
  • The-plantager i Nurweya Eliya – ca. 191 km 
  • Adam’s Peak (bjerg) – ca. 173 km 
  • Galle Fort – ca. 94 km 
  • Bandaranaike lufthavn – ca. 228 km 

Buckingham Place har 16 pænt indrettede værelser og suiter, der alle er forskellige i størrelse og indretning. Alle værelsestyper har balkon/terrasse samt faciliteter som aircondition, Wi-Fi, TV, deponeringsboks, minikøleskab og hårtørrer.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Buckingham Place. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Strand under 1½ km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Wellawathugoda Road
82200 Tangalle

Koordinater

Latitude: 6.0474
Longitude: 80.8537

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere