Velkommen til
Cape Weligama
Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Weligama er en charmerende, lille by på Sri Lankas sydkyst, der ligger i en bugt med en fantastisk sandstrand. Det eksklusive Cape Weligama ligger i pittoreske omgivelser, ca. 3 km vest for byen. Dette hideaway har en fantastisk placering på et klippefremspring med en storslået udsigt over Det Indiske Ocean. Her er god plads omkring de kun 39 suiter og villaer, og hotellet er oplagt til en afslappende luksusferie for både voksne og børnefamilier.
Det er svært ikke at blive imponeret over Cape Weligama. Standarden er høj, servicen er virkelig god, og udsigten er fantastisk. Anmeldelserne fra tidligere gæster er da også helt i top. Prisniveauet er højt, men de mange tilfredse gæster vidner om, at det er prisen værd. De 39 eksklusive suiter og villaer ligger spredt på Cape Weligamas store, frodige grund, og jeg vil anbefale dig at gå efter én af villaerne med havudsigt.
En fantastisk udsigt over havet
Hvis du har lyst til en svømmetur, kan du glæde dig til Cape Weligamas indbydende, måneformede infinity-pool, der ligger yderst på grunden med en fantastisk udsigt over havet. Her er også en separat, lavvandet pool tæt på suiterne, der er oplagt til børn. Hotellet har et indbydende spa-center, hvor du kan forkæle dig selv med forskellige massagebehandlinger – eller du kan bestille en massør til din suite eller villa, hvis du gerne vil have massage ”hjemme”. Du har nem adgang til to sandstrande, når du bor på Cape Weligama. Veststranden er tilgængelig via trapper, og Øststranden ligger ved siden af sportscentret ca. 5 min. gang fra hotellet.
Her spiser du godt
Opholdet på Cape Weligama er med morgenmad, og du har flere indbydende restauranter at vælge imellem, hvis du også ønsker at spise frokost og aftensmad på hotellet. Du spiser godt på Cape Weligama, og hotellet har også et udmærket vinkort til at akkompagnere menuerne. Når du gerne vil ud og spise, finder du et godt udvalg af restauranter i Weligama centrum, hvor særligt fiskerestauranterne er værd at udforske. Byen var oprindeligt en fiskerlandsby, og fiskeri er stadig et vigtigt erhverv blandt de lokale – det er også her, du kan betragte de karakteristiske pælefiskere.
Derfor skal du vælge Cape Weligama
- Fordi du gerne vil bo med en storslået udsigt over Det Indiske Ocean
- Hvis du er på udkig efter et eksklusivt hideaway med et højt serviceniveau
- Her kan du bo i eksklusive suiter og villaer – nogle af dem med havudsigt
- Her er flere, gode restauranter
- Hvis du gerne vil bo tæt på stranden
Godt at vide om Cape Weligama
Hotellet ligger i et område uden meget liv, og du må derfor påregne at skulle køre efter oplevelser uden for hotellet.
Hotellet er 5-stjernet, hvilket afspejler sig i prisniveauet på hotellet, der er højere end andre steder i området.
Hotellets spa-center er under renovering i perioden fra 17. september til 16. november 2018, men hotellet tilbyder stadig massage i alternative lokaler – eller i din suite eller villa.
Læs mere om Cape Weligama
Officiel kategori
Solfaktors kategori
Priser og tilgængelighed
Vælg afrejsested og datoer for at se tilgængelighed og priser for dette hotel
Loading feed...
Værelser
Cape Weligama har 39 pænt indrettede og rummelige værelser, suiter og villaer i forskellige kategorier, bl.a. med og uden privat pool. Alle værelsestyper har balkon/terrasse og faciliteter som aircondition, loftsvifte, TV, telefon, deponeringsboks, minibar, te- og kaffefaciliteter samt badekåbe, slippers og hårtørrer. Nogle villaer ligger i ”klynger” med to eller tre villaer, der deler have og en lille, fælles swimmingpool.
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Cape Weligama. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Træningsrum
Spa / Wellness
Pool
Børnepool
Wi-Fi
Restaurant
Mulighed for hav- eller søudsigt
Hotelbar
Mulighed for privat pool
Tæt på by (under 3 km)
Tæt på stranden (under 1500 m)
Tæt på vandet (under 4 km)
Mulighed for A/C
Mulighed for balkon/terrasse
Køleskab/minibar
Safe
Elkedel (te og kaffe)
Hårtørrer
NB: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restaurant kan være sæsonlukket og kan indebære betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og Kanarieøerne). For Thailand er det næsten omvendt (højsæson er normalt fra oktober til april) - men der kan være forskelle fra rejsemål til rejsemål. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ
Adresse
Abhimanagama Road
Weligama
Koordinater
Breddegrad: 5.959761
Længdegrad: 80.409887
Kort og afstande
Galle Fort fra Kolonitiden ca. 26 km vis på kort
Hovedbyen Colombo ca. 147 km vis på kort
Yala National Park ca. 162 km vis på kort
The-plantager i Nurweya Eliya ca. 236 km vis på kort
Charmerende Kandy, byen i bjergene ca. 245 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Solfaktor vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Hoteller i nærheden