Rejser til Sydafrika

I det fantastiske farverige land Sydafrika kan man få oplevelser man vil huske resten af livet. Uanset om man vælger at bo i hovedstaden Cape Town eller den solrige by Durban vil man opleve gæstfrihed og smittende livsglæde. Her i landet kan man komme på safari i nationalparker eller rejse omkring i de vinproducerende regioner. En oplagt mulighed for at komme omkring er at rejse med tog, som giver mulighed for at nyde den smukke natur.

Farverige Sydafrika giver dig minder for livet

I Sydafrika bør man tage sig tid til at opleve landets hovedstad Cape Town og nok afsætte mellem tre og fem dage. En oplagt aktivitet men man er i landet er at besøge en af de mange nationalparker, blandt andet kan man tage på safari i Krugerparken.

Sydafrika er også kendt for sin vinproduktion og man kan tage på rundrejse i vinområderne og beundre den smukke natur om dagen og nyde god vin om aftenen.

For at komme omkring i Sydafrika kan man vælge at rejse med tog enten med Rovos Rail eller Blue Train. Landet har en flot bjergkæde med navnet Drakensberg, som man bør se. Og sidst men ikke mindst bør man tage sig tid til at nyde nogle afslappede dage i den solfyldte by Durban.

Sydafrika er et stort land på størrelse med Frankrig og Spanien tilsammen. Heldigvis er infrastrukturen god med hyppige indenrigsflyforbindelser og gode hovedveje. Sydafrika har så mange attraktioner i form af både fantastisk natur og en enestående kulturel variation, at det kan være svært at bestemme sig for hvad man skal se på sin rejse.

Hvordan bestiller jeg en billig rejse til Sydafrika

Sydafrika er et af flere nye rejsemål du snart kan rejse til med Solfaktor. Tilmeld dig nyhedsbrevet eller følg med på de sociale medier og vær blandt de første til at få besked når vi åbner op for rejser til Sydafrika.

 

Inspiration og fakta

Store naturoplevelser 

Sydafrika er på mange måder et usædvanligt land. Få steder kan man opleve så store variationer i landskab og natur inden for ét lands grænser. Her kan man blandt meget andet opleve det øde Karoo ørkenagtige alndskab, løver, elefanter, pingviner, de høje Drakensbergbjerge, flotte strande og charmerende byer langs kysten.

En regnbuenation

Sydafrika betegner sig selv om en 'Regnbuenation' pga. landets mange forskellige befolkningsgrupper. Der er 11 officielle sprog, men selvom kun 8% af befolkningen har engelsk som modersmål kan en stor del forstå og tale engelsk som andetsprog. Andre store sproggrupper udgøres af Afrikaan, som især tales af den hvide befolkning, Zulu og Xhosa.

Siden apartheidregimets opløsning har man i Sydafrika ændret mange engelske og afrikaan sted- og bynavne, således har man omdøbt hovedstaden Pretoria til Tshwane. Men mange steder bruges begge navne stadig.

Kulturoplevelser 

En safari står øverst på ønskelisten for mange turister, men en rejse til Sydafrika er ikke komplet uden også at opleve nogle af de landets kulturelle højdepunkter. Oplev f.eks. nattelivet på Long Street i Cape Town, vinsmagning i Stellenbosch, fiskerestauranterne langs Garden Route eller Robben Island, hvor Nelson Madela sad fængslet.

”En verden i ét land,” kaldes Afrikas sydligste del, og det er ikke uden grund. Sydafrika rejser byder virkelig på et væld af unikke oplevelser.

Sydafrikas højdepunkter:

  • Taffelbjerget og Cape town
  • Vinsmagning af nogle af de fineste vine
  • Safari og vilde naturoplevelser
  • Daseliv på stranden


The Big Five

Trækker safarieventyret i dig, så har du på rejser til Sydafrika god mulighed for at opleve de berømte Big Five: elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard samt talrige andre arter på et par dages safaritur i jeep. Hvis du vil udfordre dig selv ekstra så tag på en vandretur ved Kruger Nationalpark og kom virkelig tæt på de vilde dyr, men husk en erfaren og bevæbnet guide. Det er en fuldstændigt enestående at opleve de stolte vilde dyr i deres naturlige miljø. Noget, du aldrig glemmer.

Festklædte pingviner og palmer

Det er ikke kun i bushen, du kan komme på safari. Også havet rummer fantastiske naturoplevelser. Tag på hvalsafari og lad dig fascinere af de kæmpe hvalers pisken med halen, sælernes barnlige leg og pingvinernes klodsede gang på land, men yndefuldhed i vandet. Fordøj alle oplevelserne i det varme sand på stranden under palmernes svalende skygge og med en kokosnøddedrink i hånden.

Kontrastfyldt storbyliv

Cape town er i sig selv en oplevelse. Her er et hav af restauranter, museer og aktiviteter. Skyskraberne glimter mod himlen og vidner om udvikling og moderne tider. Her bor verdens rigeste og fattigste side om side. Og kontrasterne er store, når du det ene øjeblik ser luksusvillaer gemt bag pigtrådshegn og det næste faldefærdige skurer banket sammen af pap og blik. Taffelbjerget slår en fantastisk krans omkring det hele, og udsigten fra toppen er vidunderlig. Her har du overblik over hele Cape town. Robben Island ligger som en grå tallerken ude i havet. Og om aftenen skåler forelskede par i solnegagen på Taffelbjergets tinde. Rejser til Sydafrika sætter livet i perspektiv på flere måder.

Nyd de perlende dråber

Som vinelsker går du ikke forgæves på rejser til Sydafrika. Med sine stejle bjerge og bølgende bakker byder landet på nogle af de fineste vinoplevelser. Tag på vinsmagningstur op i bjergene og nyd det smukke landskab med perlende dråber i glasset. Og med et par flasker i kufferten hjem kan du tage lidt af Sydafrikas særlige stemning helt hjem i sofaen.

Hvis du gerne vil nå det hele på den halve tid, er rejser til Sydafrika oplagte. Landet er et kontrasternes land med stor forskel på rig og fattig, men også ufattelig rig på kulturhistorie, unikke naturoplevelser og med plads til både daseliv og aktiv ferie. En ting er helt sikkert: Du kommer ikke til at kede dig på en rejse til Sydafrika.

Kruger nationalpark

Dette er kronjuvelen af Sydafrikas nationalparker, og blandt Afrikas bedste. Parken er på næsten 2 millioner hektar, og har et imponerende antal dyre- og plantearter, som både kan opleves på guidede safariture eller på egen hånd i bil. I Kruger nationalpark kan man med lidt held få set 'The Big Five': vandbøffel, elefant, leopard, løve and næsehorn. Læs mere om Kruger nationalpark på parkens egen hjemmeside.

Addo elefant nationalpark

Oprindeligt blev parken oprettet for at beskytte de sidste elefanter i området, og har i dag 450 elefanter plus 'The Big Five'. Derudover inkludere nationalparken det nærliggende hav med hvaler og hajer. Læs mere om Addo elefant nationalpark på parkens egen hjemmeside.

Garden Route

En af Sydafrikas mest populære destinationer er strækningen langs kysten fra Cape Town østpå til Storms River. Ruten har fået sit navn efter den store variation i planteliv og de mange laguner og søer man møder på sin vej langs kysten. Området har et af de mildeste klimaer i verden, som til tider kan være fugtigt pga. vindene fra det indiske ocean. Langs Garden Route findes flere naturparker med gode vandrestier, og i havet kan man opleve hvaler og sæler.

Drakensberg

Den højeste bjergkæde i det sydlige Afrika, Drakensberg, byder på fantastiske landskaber med høje bjerge og dybe vandfald. Flere steder kan man tage på vandreture i flere dage og overnatte undervejs i hytter. Fra Drakensberg er det også oplagt at tage på tur ind i det lille kongedømme Lesotho.

Turistinformation

På Sydafrikas turistbureaus officielle hjemmeside er der omfattende beskrivelser af landets forskellige regioner, og seværdigheder. Turistbureauet har også en god sektion med praktiske tips til din rejse. Selvom man kan se meget af Sydafrika på et par ugers ferie, rummer landet så mange seværdigheder og attraktioner, at det kan være en fordel at koncentrere sig om en mindre del af landet.

Hoteller i Sydafrika

Populære hoteller i Sydafrika

Sydafrika, Midrand
  • Afstand til centrum: ca. 18.8 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Sydafrika, Cape Town
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Sydafrika, Stellenbosch
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant