Ariyasom Villa

Officiel kategori

Solfaktors kategori

9,4
Fabelagtigt
730 anmeldelser

I en sidegade midt i den travle Sukhumvit-bydel i Bangkok ligger et lille palæ fra 1940’erne, der i 2008 blev nænsomt renoveret til et charmerende boutique-hotel. Ariyasom Villa er familiedrevet og har været i familiens hænder, siden huset blev opført af de nuværende ejeres bedsteforældre. Bo på dette unikke city-hideaway, og mærk historiens vingesus midt i den moderne storby. 

Hvis du gerne vil kunne gå til nogle af Bangkoks bedste shopping-muligheder, fx Nana Square Shopping Mall og Sukhumvit Street Market, så bliver Ariyasom Villa din yndlingsoase! Dette city-hideaway ligger for enden af en sidegade til Sukhumvit Road, og én af Bangkoks største tilbageværende kanaler løber nærmest i baghaven. Du kan således gå eller sejle til mange af byens seværdigheder, hvis du da ikke foretrækker at tage en tuk-tuk eller Sky Train.

En lille bid af paradis

Når du er mæt af dagens oplevelser og gerne vil trække dig tilbage til dit gemmested midt i mylderet, så venter her bl.a. en hyggelig, lille gårdhave med swimmingpool og et par solsenge. Her kan du slappe af under træernes skygge, mens du lægger planer for i morgen. Vil du besøge det imponerende Grand Palace eller Wat Phra Kaew templet med den legendariske smaragd-Buddha? Vil du udforske de simple men ofte velsmagende gadekøkkener? Vil du slentre gennem et af markederne tæt på Ariyasom Villa? Eller vil du bruge en halv dag til afslappende selvforkælelse? 

Hotellets lille spa-center ”Som Sen Spa” er en lille bid af paradis for alle, der elsker massage. Her kan du slappe fuldstændigt af og nyde en række afstressende massagebehandlinger. Her arrangeres også ”silent meditation retreat”, og det siger nok lidt om den afslappede og rolige atmosfære. Luk øjnene, og nyd at blive forkælet. 

Det rigtige sted til din middag

Når aftenen falder på, og du skal vælge det rigtige sted til din middag, ligger der selvfølgelig mange restauranter i gåafstand fra Ariyasom Villa. Men jeg vil anbefale, at du også besøger hotellets hyggelige ”Na Aroon Restaurant”, der serverer lækre seafood- og vegetarretter fra det thailandske køkken. Restauranten er populær både blandt hotellets gæster og besøgende udefra, og hotellets ejer David kommer sandsynligvis rundt og hilser familiært på dig og de andre gæster. 

Tilbage på værelset kan du lade op i komfortable omgivelser. Både værelser og suiter er indrettet i varme farver med referencer til 1940’erne med teaktræ, thaisilke og klassisk brugskunst, og nogle af dem har balkon. Ariyasom Villa er et rigtig godt valg til dig, der rejser som par eller med venner, og som gerne vil kombinere Bangkoks imponerende historiske seværdigheder med byens mange shopping-muligheder. 

Derfor skal du vælge Ariyasom Villa

  • Fordi du gerne vil bo tæt på Bangkoks shopping
  • Hvis du gerne vil bo på et lille, hyggeligt boutique-hotel
  • Fordi du lægger vægt på personlig service 
  • Fordi atmosfære betyder mere end luksus for dig
  • Hvis du gerne vil bo komfortabelt men ikke vil betale luksuspriser 
  • Fordi du gerne vil bo på et hideaway med swimmingpool...
  • så du kan køle dig selv af efter en lang dag i byen

Godt at vide om Ariyasom Villa

Dette er et city-hideaway i en af Bangkoks travle kvarterer og tæt på kanalen. Du må derfor være indstillet på, at her kan være støj fra omgivelserne.

Ariyasom Villa består af den originale hovedbygning og to nyere tilbygninger.

Derfor skal du vælge Ariyasom Villa

  • Nærmeste lufthavn: 30 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Kort og afstande

  • Suvarnabhumi Airport (Bangkoks internationale lufthavn) – 28 km
  • Nærmeste Sky Train Station (Phloen Chit) – 1 km
  • Grand Palace & Wat Phra Kaeo templet – 9 km
  • Wat Intharawihan templet – 9 km
  • Jim Thompson House (museum) – 3,5 km
  • MBK Mall (shopping center) – 7 km
  • Lumpini Park – 2,5 km

Ariyasom Villa har 24 værelser beliggende dels i den oprindelige hovedbygning og i to tilbygninger. Alle værelser er komfortabelt indrettede i klassisk thai-stil og varme farver. Bemærk, at kun nogle værelser har balkon, og vi kan ikke garantere indkvartering i værelse med balkon. De typer, der kaldes studio og lejlighed, har ikke tekøkken, Alle værelser har bl.a.:

  • Aircondition
  • WIFI
  • TV, DVD-afspiller og telefon
  • Badekåbe og slippers
  • Hårtørrer
  • Minibar
  • Deponeringsboks

Dobbeltværelse
Almindeligt dobbeltværelse med dobbeltseng eller to enkeltsenge samt badeværelse med badekar. Nogle dobbeltværelser har balkon. Indkvartering i disse kan ikke garanteres. 

Dobbeltværelse (deluxe)
Lidt større dobbeltværelse end almindelige dobbeltværelser men med samme faciliteter. Nogle deluxe værelser har balkon. Indkvartering i disse kan ikke garanteres. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Ariyasom Villa. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

65 Sukhumvit Soi 1
10110 Bangkok

Koordinater

Latitude: 13.7477
Longitude: 100.5515

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere