The Surin Phuket
Officiel kategori
Solfaktors kategori
Beskrivelse
Hvis din ferie på Phuket skal afholdes i luksuriøse omgivelser i den smukke, eksotiske natur ved én af Phukets bedste sandstrande, så vil jeg anbefale The Surin Phuket. Her er 103 værelser, suiter og villaer, der ligger i grønne omgivelser i den rolige, nordlige del af den gyldne, finkornede Surin Beach. De grønklædte bjergskråninger ligger bag hotellet, og foran breder det blå Andaman-hav sig. Lige her kan du nyde en rigtig drømmeferie ved stranden på én af Phukets bedste adresser. Det bliver en ferie, som det bliver svært at tage hjem fra igen.
The Surin Phuket er et af de bedst anmeldte hoteller på Phuket, og det forstår jeg godt. Her vil du opleve et højt serviceniveau og et meget imødekommende personale. Skal ferien bruges til at koble af fra hverdagen, og forventer du høj komfort, så er du kommet til rette sted. Her er et dejligt poolområde med swimmingpool, børnepool og solterrasse, hvor du kan slappe af og nyde solen og en kølig dukkert, hvis du da ikke foretrækker den finkornede sandstrand, Pansea Surin Beach, der ligger lige nedenfor hotellet i forlængelse af poolområdet.
Solhilsner under åben himmel
Når du gerne vil være aktiv på ferien, har hotellet både fitnessrum og tennisbane. Du har desuden mulighed for at tilmelde dig yogatimer tre gange om ugen og lave dine solhilsner under åben himmel på græsplænen ved stranden. Du kan også booke en privat yogainstruktør, der kan hjælpe dig med at få styr på teknikken. Holder du af massage, har The Surin Phuket eget spa-center, der tilbyder et stort udvalg af forskellige massage- og skønhedsbehandlinger, fx The Surin Signature Massage, hvor du starter med et behageligt fodbad med mælk og blomster (ja, den er god nok), efterfulgt af en traditionel thaimassage, der løsner dine muskelspændinger, og til sidst får du massage med varme sten, der har en beroligende effekt på kroppen.
Middag med havudsigt
Opholdet på The Surin Phuket er med morgenmad, og den serveres fra buffet i Lomtalay Restaurant. Hvis du gerne vil have flere af feriens måltider serveret på hotellet, kan du også bestille halvpension eller helpension hjemmefra. Frokost og aftensmad kan du enten nyde i Sunset Restaurant, der tilbyder internationale retter med fokus på Middelhavsområdet, eller i Beach Restaurant, der - som navnet antyder - ligger ved stranden med en skøn udsigt over havet. Her serveres primært retter fra det thailandske køkken og friskfanget fisk og skaldyr. Har du noget særligt at fejre, kan du bestille en særlig "candlelight dinner", hvor der dækkes op til en romantisk middag i private omgivelser på stranden. Her kan du vælge mellem en indbydende international eller thailandsk menu. Velbekomme!
Derfor skal du vælge The Surin Phuket
- Hvis du gerne vil bo på et eksklusivt resort med gode faciliteter
- Her bor du lige ned til én af Phukets bedste sandstrande
- Her kan du vælge flere værelser med havudsigt - og den er altså flot!
- Hotellet har flere gode restauranter, når du gerne vil spise "hjemme"
- Her er et dejligt spa-center, hvor du kan få afslappende massage og skønhedsbehandlinger
- Her kan du dyrke yoga flere gange om ugen
Godt at vide om The Suirin Phuket
Hotellet ligger på en kuperet og delvis stejl grund, og nogle af værelserne ligger et godt stykke oppe ad skrænten. Værelser og faciliteter er forbundet via trapper, og hotellet er ikke egnet til gangbesværede eller klapvogne. Hotellet ligger i et roligt område, og du må påregne at skulle køre efter oplevelser uden for hotellet. Børnefamilier er velkomne på The Surin Phuket, men her er ingen særlige børnefaciliteter ud over børnepoolen, og jeg anbefaler derfor primært hotellet til voksne, der gerne vil forkæle sig selv og hinanden på en afslappende luksusferie på Phuket.
Derfor skal du vælge The Surin Phuket
- Nærmeste lufthavn: 24 km
- Nærmeste strand: ca. 0 m
- Pool (evt. sæsonåben)
- Internetadgang/Wi-Fi
Kort og afstande
Kort og afstande
- Nærmeste strand (Pansea Surin Beach) - 50 m
- Phuket Lufthavn - 20,5 km
- Old Phuket Town - 24,5 km
- Phukets største Buddha-figur, Big Buddha - 38 km
- Den flotteste solnedgang på øen, Promthep Cape View Point - 42 km
- Det smukke tempel, Wat Chalong - 30,5 km
Værelser
Faciliteter
Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på The Surin Phuket. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.
- Pool (evt. sæsonåben)
- Mulighed for A/C
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
- Mulighed for hav-/søudsigt
- Mulighed for balkon/terrasse
- Børnepool el. afsnit
- Parkering (evt. mod gebyr)
- By under 3 km væk
- Strand under 1½ km væk
- SPA/wellness (oftest mod gebyr)
- Hotelbar
- 2 el. flere soveværelser
- Mulighed for privat pool
- Tæt på vandet (under 4 km væk)
- Motionsrum
Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ
Adresse
Pansea Beach
83110 Pansea - Phuket
Koordinater
Latitude: 7.9810
Longitude: 98.2781
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.