Rejser til Alanya
Alanya er Tyrkiets feriehovedstad nummer et, og her er noget for alle rejsende, fra børnefamilien som vil bo på et flot resorthotel, til det voksne par som vil nyde livet lige ned til en af de gode strande - og ikke mindst er her noget for dem, som vil gå i byen hver aften. Alanya har det hele.
Alanyas centrum er nogenlunde koncentreret til området mellem Kleopatrastranden og Banana Beach. Men byen vokser, både i området op mod Taurusbjergene, men også vest og øst for bymidten. Der ligger masser af strande langs hele kysten, også inde i selve byen. Centrum domineres af en stor odde, hvor en middelalderborg fra 1200-tallet troner. Syd for odden ligger havnen, som nu er omdannet til en kæmpe forlystelsespark for voksne med barer, restauranter og store diskoteker. I centrum finder du alle muligheder for shopping, med alt fra mærkevarer til kopivarer, guld, tæpper, sko, tøj, lædervarer og en masse andet.
I Alanya finder du alt fra små tyrkiske fast food-steder til gourmetrestauranter, og der er ikke langt til næste bar eller isbar. Du kan få i princip hvad som helst, fra spaghetti til sushi og burgere, men naturligvis er det det tyrkiske køkken, der dominerer det gastronomiske udvalg. En populær udflugt, er at tage en taxa op til floden Dimcay, hvor du finder mange hyggelige restauranter, nogle af dem med borde placeret på terrasser ude i vandet. Turen tager ca. en halv time fra Alanya.
I Alanya findes flere forskellige tyrkiske bade (Hamam), drypstenshulen Damlatas, et skibsværft fra 1200-tallet og en svævebane fra Kleopatrastranden op til toppen af borgbjerget, men så er der heller ikke så mange flere ting at opdage i byen. Dette er en ferieby, som mest har fokus på sol, strand, forlystelser og shopping. Hvis du vil tage bussen til f.eks Side eller Antalya, ligger busterminalen (Otogar) i starten af byens nordlige side.
Hvem vil kunne lide Alanya?
Alanya tilbyder alt, hvad man kan ønsker sig af shopping, spisemuligheder, fine strande og udbygget infrastruktur. Børnefamilierne booker nok et hotel med pool eller ned til stranden, og hvis man vil have fred og ro, skal man ikke bestille et hotel tæt på havnen eller en af hovedgaderne - her er liv og summen døgnet rundt. Der ligger fine resorthoteller både vest og øst for centrum, men også flotte boutiquehoteller.
Hvornår skal man rejse til Alanya?
Sæsonen starter i april, og allerede i maj kan her være 25 grader varmt. Sommeren kan være virkelig varm, med temperaturer i skyggen op mod de 35 grader, og luften er forholdsvis fugtig. Efteråret er et godt tidspunkt at rejse hertil - det er stadig varmt i vandet, og selv i november er her ofte over 20 grader.
Rejser til Tyrkiet
Læs mere om Tyrkiet og find inspiration til din næste rejse her
Hoteller i Alanya
Populære hoteller i Alanya
- Nærmeste lufthavn: 43 km
- Nærmeste strand: ca. 150 m
- Pool (evt. sæsonåben)
- Nærmeste lufthavn: 40 km
- Afstand til centrum: ca. 500 m
- Pool (evt. sæsonåben)
- Nærmeste lufthavn: 38 km
- Nærmeste strand: ca. 250 m
- Pool (evt. sæsonåben)