W South Beach

Officiel kategori

Solfaktors kategori

9,2
Fabelagtigt
1239 anmeldelser

Vælger du Hotel W South Beach, bor du lige ned til de smukke, langstrakte sandstrande oppe i den nordlige del af South Beach. Til trods for, at hotellet kun ligger et stenkast fra stranden, har hotellet også et poolområde bestående af to opvarmede pools, solsenge og parasoller; alt sammen med udsigt ud over havet! Hotel W South Beach er et oplagt valg for dig, som længes efter sol- og badeferie. Et hotel ud over det sædvanlige, skræddersyet til dig, som vil have lidt ekstra.

Foruden den skønne placering ved havet og det tilhørende poolområde tilbyder hotellet sine gæster luksus og velvære i spa-området Bliss SPA. Her kan du under opholdet bestille massage eller andre behandlinger, såsom manicure og pedicure. Her finder du også et motionsrum med et stort udvalg af forskellige træningsmaskiner samt boldbanerne SWISH and SWING, som du finder oppe på taget. Tænk sig at nyde et spil tennis eller basket på så "højt niveau" med en skøn udsigt ud over Atlanterhavet! Du kan endda bestille privatundervisning i tennis, og udstyr, såsom ketsjer og bolde, udlånes på stedet. Dertil har hotellet sin egen bar, restaurant og frisørsalon.

Overvejer du nogle andre aktiviteter, kan du prøve de forskellige typer vandsport, fx Waverunner, båd- og kajaksejlads, surfing, bananbåde og boogie boards. Selv til lands findes der et hav af sjove aktiviteter at give sig i kast med, såsom cykling, rulleskøjter og brætspil. Hos Hotel W South Beach hersker serviceprincippet "whatever/whenever"så hotellets personale vil altid stå klar til at imødekomme dine behov og forespørgsler. 

Også når det kommer til mad og drikke, kan Hotel W South Beach tilbyde mere end det gennemsnitlige hotel. Er du sulten efter asiatisk mad, kan du besøge restauranten Mr Chow, hvor den legendariske kok Michael Chow serverer autentiske retter fra Asien. Er du mere i humør til fisk, skaldyr og østers, er det oplagt at besøge The Dutch of W South Beach, som har flere klassiske og traditionelle retter på menuen. Hotellet har også en lille bar ved poolområdet, som serverer drinks, lette måltider og snacks i tidsrummet mellem kl. 09.00-12.00.

Uanset om du vil have en drink før eller efter middagen, har hotelbaren åben, da Hotel W South Beach også har en natklub med DJ "Living Room". Her kan du nyde musikken, den gode stemning og den varme atmosfære i bløde sofaarrangementer. "Living Room" har åbent alle dage mellem kl. 14.00-02.00. Er du i humør til en drink i mere rolige omgivelser, da kan cocktailbaren Grove anbefales, som henter inspiration fra Nimes i Sydfrankrig. Og er du på udkig efter noget helt andet, så er der heldigvis mange andre, nærliggende og centrale muligheder for spise og drikke i området.



 

Derfor skal du vælge W South Beach

  • Nærmeste lufthavn: 17 km
  • Nærmeste strand: ca. 100 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Godt at vide

Ved ankomsten til hotellet skal der betales et depositum enten med kontanter eller kreditkort. Du skal være fyldt 21 år for selv at kunne checke ind på hotellet. Du betaler turistskat samt et resortfee på hotellet, hvor bl.a. Wi-Fi og strandstole er inkluderet.

Der findes vaskeri på hotellet, og barneseng kan lejes på forespørgsel.

Bliss SPA holder åbent i tidsrummet mellem kl. 09.00-21.00.

Personlig træning kan bestilles.

Hvis du har en udlejningsbil, er der en offentlig parkeringsplads i nærheden af hotellet, som kan benyttes mod et gebyr.

Entré til natklubben Living Room betales på stedet.

Morgenmad kan købes på stedet, hvis det ønskes.

The Dutch har vekslende åbningstider i hverdagene.

Den nordligere del af South Beach er mere rolig end den sydlige del. 

Kort og afstande

  • Nærmeste strand: ca. 100 m
  • Miami Beach Botanical Garden: ca. 1.2 km
  • Farverige og stemningsfulde Española Way: ca. 1.6 km
  • Gå en tur langs stranden på Miami Beach Boardwalk: ca. 2 km
  • Livlige og sjove Lummus Park Beach: ca. 2.1 km
  • Nyd stemningen på Lincoln Road: ca. 2 km
  • Afstand til centrum: ca. 0 m
  • Familietid i Flamingo Park: ca. 2.2 km
  • Legendariske Ocean Drive: ca. 2.4 km
  • Art Deco Historic District: ca. 2.1 km
  • Fantastiske South Beach: ca. 2.2 km
  • Nyd den afslappede stemning i South Pointe Park: ca. 3.7 km
  • Det jødiske museum i Florida: ca. 3 km
  • Farverige og cool Wynwood Walls: ca. 11 km
  • Miami Zoo: ca. 47 km
  • Miami Lufthavn: ca. 17 km (20m)
  • Fort Lauderdale Lufthavn: ca. 49 km (50m)

Der findes 353 værelser på hotellet, heraf 134 suiter, som er fra 2009 og fordelt på 20 etager. De forskellige værelseskategorier består af samme høje standard og stilfulde indretning, selvom størrelse og udsigt kan variere. Alternativt kan du vælge en bungalow med balkon og terrasse. Hotellets bungalows er desuden udstyret med aircondition, Wi-Fi, satellit-tv, minibar, sikkerhedsboks, strygejern og -bræt samt badeværelse med badekar, hårtørrer, badekåbe og tøfler. Dertil findes der dockingsstationer til DVD/CD og IPod. Alle hotelværelser har et lille tekøkken udstyret med bl.a. mikrobølgeovn og elkedel.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på W South Beach. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • Strand under 1½ km væk
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Motionsrum
  • Hotelbar
  • 2 el. flere soveværelser
  • Mulighed for privat pool
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

2201 Collins Avenue
33139 Miami

Koordinater

Latitude: 25.7974
Longitude: -80.1275

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere