Rejser til Iseo

Den charmerende by mellem vin og vand

Iseo ligger smukt med vindistriktet Franciacorta til den ene side og Iseosøen til den anden. Tag en slentretur langs den smukke søpromenade, Lungolago Marconi, som bugner af forretninger med hjemmelavede specialiteter, tøjbutikker, caféer og spisesteder.

Byens historiske centrum udspringer omkring Piazza Garibaldi med et springvand og statue af den italienske helt af samme navn. Ønsker du mere handelsliv, så skal du bestemt overveje at aflægge byen et besøg på en tirsdag, hvor der er fødevaremarked - eller på en fredag, hvor der er et lidt større marked med både mad og tøj.

Seværdig seværdighed

En af byens største seværdigheder er kirken Sant'Andrea, der blev grundlagt i 600-tallet, men i dag står som den så ud i 1100-tallet. Kirken har bevaret sit romanske klokketårn og er smukt dekoreret med fresker og malerier, og et af malerierne forestiller Sankt Mikael, der med sit spyd skal til at gennembore dragen – dette er malet af den berømte maler Francesco Hayez. Fra havnen kan man gøre sig som vandgående turist og tage på udflugt til øen Montisola, der blandt andet er kendt for sine håndlavede fiskenet eller på rundfart i søen.

I juli kan man opleve Iseo Jazzfestival i byen.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Iseo