Rejser til Ficarra

Siciliens nordøstlige hjørne, mellem Nebrodi-bjergene og det funklende middelhav, ligger Ficarra, som er en klassisk middelalderby med godt 1.500 indbyggere. Byens lille centrum byder på smalle gader, gamle bygninger og smukke kirker, som du kan opleve på din gåtur gennem centrum. Ficcara blev grundlagt af de arabere, som Sicilien tidligere var besat af. De kaldte byen for Al Fakhar (den ærefulde), og mange mener, at byens nutidige navn stammer derfra. Andre mener dog, at navnet stammer fra den imponerende mængde figentræer, der vokser i området.

Velkommen til Italien med Solfaktor. Vi er specialister i rejser til Ficarra og andre byer i området, hvor du bor på nøje udvalgte hoteller på din rejse.

Seværdigheder i Ficarra

De vigtigste monumenter i Ficarra er klostret Cento Archi, kirken Il santuario dell'Annunziata, som blev bygget i 1400-tallet og designet af Antonello Gagini, samt vagttårnet Fortezza Carceraria di Ficarra. Fortet blev bygget i 1500-tallet og har en fantastisk terrasse med en smuk udsigt over de Æoliske Øer. I dag er den antikke bygning vært for forskellige udstillinger og kulturevents.

I Ficarra er der også et bredt udvalg af museer, som bl.a. inkluderer Il Centro Lucio Piccolo di Calanovella, som har en samling dokumenter, billeder og genstande, som tilhørte den berømte, italienske poet, Lucio Piccolo, som boede i Ficarra frem til sin død. Gå heller ikke glip af et besøg på Stanza della seta - Museo Palazzo Milio, som er et lille museum, der viser historien bag Ficarras produktion og distribution af silke fra 1700-tallet samt det middelalderlige legetøjmuseum, som anses for at være det vigtigste, middelalderlige museum i Italien med over 200 gamle legetøjssager og genstande, der blev brugt af børn i middelalderen.

Et godt udgangspunkt for udflugter

Med sin beliggenhed mellem Nebrodi-bjergene og Middelhavet er Ficarra et perfekt udgangspunkt for udflugter i området. Her kan du dovne hele dagen lang på stranden (fx i Capo d'Orlando), eller være aktiv på gåture i de smukke omgivelser. Tag fx en vandretur til Grotta del Lauro, som ligger oven over landsbyen Alcara li Fusi. Så får du både motion og smukke udsigter med i købet!

Når du nu er så tæt på Nebrodi-bjergene og naturparken, Parco dei Nebrodi, ville det være en skam ikke at udnytte chancen for endnu flere oplevelser. Parco dei Nebrodi er Siciliens største, beskyttede naturområde og spænder over mere en 85.000 hektar. Her kan du altså tilbringe en hel ferie, og mulighederne for udendørs aktiviteter er mange. Parken er dog mere end blot smukke omgivelser og lange vandrestier. Her kan du nemlig også besøge smukke middelalderbyer, som fx Bronte (kendt for sine pistacienødder) og San Fratello (kendt for sine heste). Test dine klatreevner i forskellige forlystelsesparker og få afprøvet dine smagsløg ved at følge madruten, Le Strade dei Sapori, som fører dig forbi gårde og producenter, hvor du kan smage på de lokale delikatesser. Hvad mere kan hjertet begære?

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Ficarra