Rejser til Francavilla di Sicilia

Den lille charmerende by Francavilla di Sicilia, der kun har omkring 3.900 indbyggere, ligger i Alcantaradalen på Etna-vulkanens nordlige skråninger på den nordøstlige del af Sicilien, kun ca. 35 kilometer fra Middelhavskysten og det kendte Taormina, ca. 80 kilometer fra byen Messina og kun ca. 70 kilometer fra Catania lufthavn. 

Fred og ro og uforglemmelige naturoplevelser

Byen byder de ideelle betingelser for en ferie med fred og ro, masser af afslapning i autentiske sicilianske omgivelser, lækker siciliansk gastronomi, et mildt klima det meste af året rundt, store kulturelle og historiske seværdigheder inden for overskuelig køre-afstand og uforglemmelige naturoplevelser, såsom de spektakulære kløfter Gole di Alcantara. 

Hvis du trænger til afveksling fra de afslappende stunder i byen er det ikke bare de større byer Messina og Catania med deres talrige markeder, indkøbsmuligheder, restauranter og store kulturelle og historiske seværdigheder, der ligger inden for en overskuelig køre-afstand, men også Siciliens mest kendte attraktion, vulkanen Etna, der kun ligger omkring 65 kilometer fra byen, og Taormina med dets berømte græske teater, der kun ligger omkring 35 kilometer fra byen.

Seværdigheder og oplevelser

Med sin beskedne størrelse er det naturligvis begrænset, hvor mange seværdigheder Francavilla di Sicilia i sig selv byder dog på et par anbefalelsesværdige steder at besøge, herunder især klosteret San Salvatore di Placa, som spiller en vigtig rolle i byens historie, og de karakteristiske, dybe kløfter Gole di Alcantara, som kun ligger omkring 13 kilometer fra byen.

Kløfterne, som er op til femogtyve meter dybe og fire til fem meter brede, består af gamle lava-strømme fra Etna-vulkanen, der igennem de sidste 8000 år er forstenet omkring floden Alcantara, som har givet navn til kløfterne. De fantastiske geologiske landskaber rummer også huler, småsøer og vandfald.

Udflugtsmuligheder 

Francavilla di Sicilia egner sig perfekt som et udgangspunkt for dagsudflugter til den østlige del af Sicilien. Tag f.eks. på en dagstur til byen Taormina og oplev det antikke græske teater, som er berømt i hele verden for dets spændende historie og dets spektakulære beliggenhed (med en fantastisk udsigt), og som i dag bruges til koncerter og forestillinger i sommerhalvåret.

Du kan også tage på en tur til storbyerne Messina og Catania, Siciliens henholdsvis tredjestørste og andenstørste by, og opleve store kulturelle og historiske seværdigheder, et væld af gode restauranter og butikker, farverige ugentlige markeder og siciliansk storby-leben, når det er bedst. Eller hvad med en tur til den højeste aktive vulkan i Europa, Etna?

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Francavilla di Sicilia