Rejser til Palaia

Den antikke landsby Palaia ligger over Arno-dalen, 240 meter over havets overflade. Byen, der har omkring 5000 indbyggere, har holdt fast i sine traditioner, der kan spores helt tilbage til middelalderens bonde-samfund. Blandt byens historiske sevædigheder er slotsruinen beliggende på udkigspunktet La Rocca, som du når frem til via en vej, der snor sig gennem olivenlunde, vinmarker og cypresser. Fra ruinen og udsigtspunktet har du en smuk udsigt over landsbyens gamle centrum og det smukke omkringliggende landskab.

I centrum af byen er der gode hoteller, hyggelige caféer og indtagende restauranter. Palaia er en stille og typisk toscansk landsby, hvor du kan slappe af og genoplade batterierne. Du finder spændende udflugtsmål mindre end en times kørsel væk, hvad enten det er den populære vinregion Chianti eller de smukke, historiske byer Volterra, Pisa og San Gimignano. Når du vender tilbage fra en udflugt, kan du nyde den vidunderlige atmosfære i den lille landsby, langt væk fra trængsel og larm, med et godt glas rødvin og det lækre toscanske køkken.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Palaia