Fly + Hotel
Kun hotel
Rejser til Estland
Estland er det nordligste af de baltiske lande. Her finder du lange strande ud til Østersøen med klassiske badebyer, en hovedstad fyldt med spændende historie og måske bedst af alt, et rejsemål som endnu ikke er præget af masseturisme. De billige priser er en ekstra bonus.
Helt ukendt blandt rejsende er Estland dog ikke. Blot omkring halvanden times flyvning fra Købehavn eller et par timers sejlands fra Helsinki ligger for eksempel Estlands smukke hovedstad Tallin, som tiltrækker mange besøgende. Den har en af de bedst bevarede, middelalderlige bykerner i Nordeuropa. Her kan du sagtens bruge en forlænget weekend på at udforske de maleriske brostensbelagte gader, der er omgivet af en ringmur.
Tætte nordiske forbindelser
Estland genvandt ligesom sine naboer sin selvstændighed, da Sovjetunionen gik i opløsning i 1991. Det var dog ikke første gang, at esterne havde været underlagt andre magter. Allerede i middelalderen kom tyskere, svenskere og danskere hertil på korstog for at omvende de hedenske estere og sikre sig herredømmet over området. I de efterfølgende århundreder havde Danmark, Tyskland, Sverige og Rusland på skift magten over dele af det, der i dag udgør Estland.
Har du lidt sprogøre, vil du bemærke, at det estiske sprog lyder anderledes end noget andet sprog i Europa. Med dets melodiske lyd og lange vokaler har det noget eventyrligt over sig. Det er beslægtet med finsk og ungarsk.
Det var først i 1995, at estisk officielt blev til landets eneste officielle sprog. Engelsk har efter selvstændigheden afløst russisk som det primære fremmedsprog. Det er derfor ikke svært at begå sig som besøgende. I dag taler esterne således som regel mindst to sprog, blandt de unge oftest estisk og engelsk, men ofte også et minoritetssprog. Der er et stort russisk mindretal i Estland.
Middelalderstemning i Tallinn
Fra lufthavnen tager blot 15 minutter med sporvogn, før du befinder dig i centrum af hovedstaden Tallinn. Her har du de fleste seværdigheder og restauranter inden for gåafstand.
Hovedattraktionen, som de fleste rejser til Tallinn for at opleve, er den velbevarede, middelalderlige bykerne. Engang var den hjem for rige købmænd og er med sine kirketårne og brostensbelagte gader utrolig stemningsfuld. Det er dog ikke et friluftsmuseum, men en levende by med hyggelige hjørnecaféer og skjulte gårdhaver, hvor du kan slå dig ned for at nyde en drink eller live musik.
Det pulserende kulturliv kan du også opleve i bydele som Kalamaja, Noblessner og Kopli, hvor gamle, rustikke industribygninger nu huser specialbryggerier, designershops, barer og spændende restauranter. De senere år er Estland og ikke mindst Tallinn for alvor blevet kendt blandt rejsende for de kulinariske oplevelser. Maden du kan få her på nye fremadskuende restauranter, er ofte er på højde med det bedste det nye nordiske køkken kan byde på. Blot til en brøkdel af den prisen, du normalt skal betale i Skandinavien.
Unikke ø-samfund
Noget af det som kulturelt og geografisk adskiller Estland fra de andre baltiske lande, er de mange ø-samfund. Estland har således udover fastlandet også over 2.000 øer, hvoraf mange ligger blot en kort færgetur fra vestkysten.
Har du tid til det på din rejse til Estland, kan det anbefales at besøge øer som Saaremaa, Hiiumaa, Kihnu, Ruhnu eller Vormsi. Her finder du idyllisk natur, som indbyder til vandre- og cykelture på udkig efter gamle kirker, smuldrende fæstninger efterladt af korsriddere og sovjetisk militær. Ude på øerne kan du også slappe af i kurbade, på en uspoleret strand eller en god restaurant, hvor fisk og skaldyr naturligvis ofte er på menuen.
I dag har mange estiske øer deres egne unikke kystkulturer. Det skyldes blandt andet, at øer tidligere primært var befolket af estiske svenskere. Mange af øerne blev ganske vist forladt under Anden Verdenskrig, men omkring 20 af dem er stadig fast beboet. Her viderefører man stolt gamle traditioner.
Estland for naturelskere
Rejser du uden for hovedstaden, vil du opdage, at Estland også har masser af rig natur. Over 50 procent af landet er dækket af skov, mens omkring 20 procent er vådområder, søer, moser og vandløb. Næsten en fjerdedel af hele landet har status af beskyttet natur, hvilket inkluderer fem enestående nationalparker.
Estland er lidt større end Danmark, men selvom der de senere år har været en svag befolkningsvækst, har landet kun 1,3 millioner indbyggere. Heraf bor omkring 450.000 i Tallinn. Det giver god plads til den vilde natur, hvor der er plads til at dyrelivet kan udfolde sig uhindret på en måde, vi ikke længere kan opleve herhjemme. I de dybe skove lever blandt meget andet ulve, bjørne og losser.
Som et af de tyndest befolkede lande i Europa er Estland et perfekt rejsemål for dig, som vil kombinere kulturoplevelserne i de hyggelige byer med den fred og ro, som man stadig kan opleve i den vidtstrakte uforstyrrede natur.
Bedste rejsetidspunkt
Højsæson er de varme sommermåneder. Du kan dog sagtens rejse til Estland året rundt. Sommeren er ligesom herhjemme forholdsvis kort. Helt frem til maj kan det godt kan være køligt. Om sommeren er det behageligt mildt med temperaturer der typisk ligger omkring 20 grader.
Efteråret sætter for alvor inde i oktober. Vinteren takket være beliggenheden ved havet mildt, men dog koldere end herhjemme. I januar og februar, der er de koldeste måneder, er det som regel dagsfrost.
Bestil din rejse til Estland her
Estland bliver kaldt for Østersøens perle og har trods sin beskedne størrelse meget at byde på som rejsemål. Ikke mindst på grund af den korte afstand fra Danmark og et prisniveau, som stadig er meget fordelagtigt sammenlignet med andre europæiske destinationer.
Find billige rejser med fly og hotel i søgemaskinen her på Solfaktor. Bestiller du hos os, er du selvfølgelig dækket af såvel pakkerejseloven samt rejsegarantien.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Vi har personligt udvalgt alle hoteller
Estland som rejsemål
Billeder fra Estland