Solfaktor official logo
Udsigt over den gamle bydel i Tallinn i Estland

Fly + Hotel

Kun hotel

Budget

2 voksne

Yderligere søgemuligheder

Rejser til charmerende Tallinn

Tallinn er hovedstaden i Estland og landets største havneby. Byen ligger ved Østersøen syd for Helsinki på den anden side af Den Finske Bugt. Man kan nemt tage en færge mellem de to byer, og turen tager ca. 2 timer.

Tallinn er en charmerende by, der kombinerer middelalderhistorie med moderne charme. Her kan du opleve den hyggelige gamle bydel med charmerende, smalle brostensbelagte gader, middelalderhuse, tårne og hyggelige stræder. Samtidig byder Tallinn på et moderne byliv med et bredt udvalg af restauranter og gode shoppingmuligheder.

Bestil en billig pakkerejse til Tallinn og rejs trygt med Solfaktor!

På billedet ses farverige huse i byen Tallinn med Alexander Nevskij-katedralen i baggrunden.

Tallinn med det kendte vartegn Alexander Nevskij-katedralen

Om Tallinn – middelaldercharme og kultur ved Østersøen

Tallinn er en af de bedst bevarede middelalderbyer i Nordeuropa. Byens historiske centrum, Vanalinn (den gamle bydel), er optaget på UNESCOs verdensarvsliste og er kendt for sine brostensbelagte gader, farverige købmandshuse, middelaldertårne og imponerende kirker som Alexander Nevskij-katedralen. Den gamle bydel ligger højt hævet over havnen og giver en helt særlig stemning, hvor historie og udsigt over Østersøen går hånd i hånd.

Byen har en hyggelig og levende atmosfære, hvor historiske omgivelser møder moderne caféer, restauranter og kultur. Samtidig ligger Tallinn tæt på både skov, kyst og små badeområder, hvilket gør byen til et oplagt udgangspunkt for at kombinere storbyferie med naturoplevelser ved Østersøen, perfekt til en sommerferie.

Attraktioner og seværdigheder i Tallinn

Tallinn har et hav af oplevelsesmuligheder fyldt med historie, kultur og natur:

  • For danske besøgende har Tallinn en særlig betydning. Den danske erobring i 1219 markerer både byens grundlæggelse og er knyttet til historien om det danske flag, Dannebrog. Du kan besøge Den Danske Konges Have og Helligåndskirken, hvor Tallinns byvåben minder om Dannebrog.
  • Den gamle bydel Vanalinn er på UNESCOs verdensarvsliste og har mange bygninger fra hansatiden.
  • I Kadriorg-parken ligger Kadriorg Kunstmuseum, som Peter den Store i sin tid lod opføre til sin kone som et slot, og i samme park ligger også den estiske præsidents officielle residens.
  • Alexander Nevskij-katedralen på Toompea med sine smukke løgkupler er også et besøg værd.
  • For kulturelle indslag kan du besøge nogle af Tallinns mange museer. På søfartsmuseet, som ligger i gamle vandflyverhangarer, kan du se ubåden “Lembit” og isbryderen “Suur Tõll”.
  • Hvis du vil have en smuk udsigt, kan du gå en tur op på Toompea-højen og op i det høje klokketårn ved katedralen. Eller tag til Pirita-distriktet og det 314 meter høje tv-tårn, der byder på en imponerende 360-graders panoramaudsigt fra toppen samt en restaurant.
  • Efter en dag med sightseeing kan du slappe af på byens torv Raekoja Plats, som er kendt for alle sine restauranter, caféer og det historiske rådhusapotek fra 1422 – et perfekt sted til en forfriskning.
  • Hvis du har brug for en pause fra sightseeing i byen, er der flere gode strande inden for kort afstand: Pirita ligger ca. syv km mod øst, og Kakumäe-stranden ligger på den modsatte side af byen og er børnevenlig med lavt, klart vand.
Aftenlys over den gamle bydel i Tallinn

Aftenlys over den gamle bydel i Tallinn

Mad og natteliv i Tallinn

Den lokale madkultur står stærkt i den gamle bydel, hvor du finder mange gode spisesteder, der serverer traditionelle retter. Det traditionelle estiske køkken er præget af indflydelse fra det svenske, tyske, danske og russiske køkken, med kartofler og svinekød som hovedingredienser. Udover den lokale madkultur har Tallinn også et godt udvalg af internationale restauranter med alt fra pizza til sushi.

Nattelivet i Tallinn er livligt med mange natklubber, der holder åbent til de tidlige morgentimer. Den gamle bydel har dog generelt en mere afslappet atmosfære med små pubber og vinbarer. I områderne omkring Viru-portene og den gamle bymur samt i det hippe, gamle industriområde Telliskivi finder du flere trendy natklubber.

Hvornår er det bedst at rejse til Tallinn?

Tallinn kan besøges året rundt, men de fleste foretrækker perioden fra maj til september, når vejret er mildt, dagene lange, og byens caféer, parker og udendørsserveringer er fulde af liv. Juli og august er højsæson med mange besøgende i den gamle bydel. Foråret og det tidlige efterår byder på behagelige temperaturer og en mere rolig stemning, mens vinteren kan være særligt stemningsfuld – især i december, når julemarkedet på Rådhuspladsen tiltrækker mange gæster.

Julemarked og juleshopping i Tallinn

Få steder i Europa finder du en bedre stemning til juleshopping end i Tallinns gamle bydel. Estlands hovedstad kan prale af en nærmest magisk julestemning med brostensbelagte gader, smukke juledekorationer og fantastisk arkitektur, der danner rammen om det hele. Tallinns mest berømte julemarked finder du på Raekoja (Rådhuspladsen). Her finder du et bredt udvalg af lokale produkter og tusindvis af julelys. Hvis julegaverne skal være af den mere moderne slags, findes der også stormagasiner og shoppingcentre her.

Billedet viser et hyggeligt julemarked i Tallinn. Her er der masser af julelys, boder, mennesker og et stort juletræ i midten.

Oplev ægte julestemning på et julemarked i Tallinn

Fly og hotel i Tallinn

Det er nemt at rejse fra Danmark til Tallinn. Du kan flyve direkte fra Københavns Lufthavn til Tallinn Lufthavn (TLL), og flyveturen tager ca. 1 time og 40 minutter. Lufthavnen ligger kun 4 km fra Tallinn centrum, og der kører busser, sporvogne og taxaer direkte fra lufthavnen ind til byens centrum.

Hos os kan du vælge, om du ønsker at bestille hotel separat, eller bestille en pakkerejse med fly, hotel og eventuelt lejebil inkluderet. 

Uanset hvad dine præferencer er, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde det bedste alternativ til din ferie til Tallinn i Estland.

Læs mere om:

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i Tallinn

Med et ophold ved Rixwell Viru Square Hotel Tallinn har du en base i hjertet af Tallinn, kun få skridt fra Viru Gate og Hellemann-tårnet. Dette hotel ligger 2,8 km fra Tallinn Havn og 0,1 km fra Mesterens Gård.

Park Inn by Radisson Meriton Conference & Spa Hotel Tallinn ligger i centrum af Tallinn, kun 10 minutters gang fra Alexander Nevsky-katedralen og Skt. Maria Domkirke. Dette hotel med 4 stjerner ligger 1,8 km fra Skt. Olav-kirken og 1,9 km fra Skt. Nikolaj-kirken.

Med et ophold ved Meriton Old Town Garden Hotel har du en base i hjertet af Tallinn, kun 15 minutters gang fra Tallinn Havn og De Sorte Hoveders Broderskabs Hus. Dette hotel ligger 0,1 km fra House of the Brotherhood of Blackheads og 0,1 km fra Det Estiske Museum for Sundhed og Pleje.

Radisson Blu Hotel Olumpia har en central beliggenhed i Tallinn, kun 6 minutters gang fra Solaris-centeret og 12 minutters gang fra Estlands Nationale Opera. Dette hotel med 4 stjerner ligger 1,9 km fra Rådhuspladsen og 2,2 km fra Kohtuotsa Udsigtsplatform.

Rating bubble
8,2

Meget godt

St. Olav Hotel har til huse i en historisk gammel bygning beliggende i den gamle bydel i Tallinn. Foruden den gode beliggenhed har hotellet restaurant og en gårdhave.

Rating bubble
9,1

Fremragende

Bo tæt på Tallinns charmerende gamle bydel på ibis Styles Tallinn. Her bor du på et moderne designhotel med restaurant og bar, med byens historiske seværdigheder, hyggelige stræder og gode restauranter i bekvem gåafstand.

Klik for at se kortet