Solfaktor official logo
Kirke i Lyon

Fly + Hotel

Kun hotel

Yderligere søgemuligheder

Rejser til Lyon

I det sydøstlige Frankrig ligger Lyon, en by hvor historie, kultur og gastronomi smelter sammen og skaber en pulserende og spændende storby. Byens gamle bydel står på UNESCOs verdensarvsliste, og er kendetegnet ved sin smukke og unikke arkitektur. Som hovedstad i distriktet Rhône og i regionen Rhône-Alpes er Lyon en af Frankrigs vigtigste storbyer – faktisk er storbyområdet med over 1,6 millioner indbyggere det næststørste i Frankrig.

Bestil en rejse med billige flybilletter og hotel til Lyon med Solfaktor!

Perfekt til en forlænget weekend

Lyon er først og fremmest et oplagt rejsemål for par og venner, der ønsker en storbyferie. Byens romantiske gamle kvarter, dens mange caféer og prisvindende restauranter gør den ideel til en weekendtur for to. Lyon er også velegnet til familier med større børn og teenagere, som kan få glæde af byens museer og de mange grønne parker. For solorejsende og studerende er byen et inspirerende sted at udforske, ikke mindst på grund af dens ungdommelige atmosfære og brede kulturudbud.

Lyon med sine mange huse med røde tegltage, grønne træer og Rhône-floden, der løber tværs gennem byen.

Rhône-floden løber gennem Lyon

Hvad du kan se og opleve i Lyon

Lyon er kendt for sine mange historiske bygninger, kunstmuseer og grønne områder. Samtidig regnes byen for at være Frankrigs gastronomiske hovedstad, og her bør man virkelig unde sig selv at besøge nogle af de berømte restauranter, som har sat Lyon på det kulinariske verdenskort.

En kulinarisk rejse

Lyon er Frankrigs gastronomiske hovedstad, og det er ikke uden grund. Byen er fødestedet for legendariske kokke som Paul Bocuse, der har drevet restauranter både i Lyon og omegn. Her finder du de traditionelle bouchons, små spisesteder hvor klassiske retter som quenelles de brochet (fiskeboller) og andouillette (en fransk pølse) serveres i autentiske omgivelser.

De lokale markeder, især Les Halles de Lyon, ofte omtalt som Paul Bocuses markeder, bugner af franske delikatesser, og de omkringliggende vinregioner Beaujolais og Côtes du Rhône producere vin i verdensklasse. Gastronomien er en integreret del af byens identitet og et absolut højdepunkt på enhver rejse til Lyon.

Amfiteatre og renæssancekvarterer

Lyon blev grundlagt som romersk bosættelse i år 43 f.Kr. under navnet Lugdunum og fungerede i århundreder som hovedstad for Gallien. Denne arv kan stadig opleves i de imponerende amfiteatre på Fourvière-bakken og på Musée Gallo-Romain. Den gamle bydel, Vieux Lyon, er et af Europas største renæssancekvarterer og står med rette på UNESCOs verdensarvsliste. Her bugter de smalle gader sig mellem farverige facader og skjulte traboules, som giver en fornemmelse af at træde tilbage i tiden. Byens status som centrum for handel og silkeproduktion i middelalderen og renæssancen har sat et tydeligt præg på arkitekturen, som stadig kan beundres i dag.

En rød kabelbane kører op mellem husene i Lyon.

De gamle kabelbaner eller Funiculaires kører mellem byen og Fourvière-bakken

Kunst og kultur

Lyon er rig på kultur og kunstneriske oplevelser. Musée des Beaux-Arts er blandt de største kunstmuseer i Frankrig og rummer værker af både Monet, Rubens og Picasso. Musik og teater er også en central del af byens identitet, og den årlige Fête des Lumières lysfestival forvandler hele Lyon til en levende lysudstilling.

En af Europas største universitetsbyer

Lyon er en vigtig uddannelsesby og hjemsted for over 150.000 studerende, hvilket gør den til en af Europas største universitetsbyer. De mange studerende bidrager til en ungdommelig og international atmosfære, der mærkes på caféerne, markederne og i byens livlige natteliv.

Hvornår er det bedst at rejse til Lyon?

Lyon kan besøges året rundt, men forår og efterår er de mest behagelige tidspunkter med mildt klima, perfekt til at gå på opdagelse i byens kvarterer. Sommeren byder på varme temperaturer og mange festivaler, mens vinter er tiden for hyggelige julemarkeder og den imponerende lysfestival i december. Byens beliggenhed gør det desuden muligt at kombinere en vinterrejse til Lyon med skiløb i Alperne, som ligger kun et par timer væk.

Gamle farverige bygninger ligger side om side i Lyon.

Besøg charmerende Lyon

Rejse og overnatning

Hos Solfaktor kan du bestille pakkerejser med fly og hotel til Lyon. Bestiller du en pakkerejse får du rejsegaranti og kan lægge til en lejebil, som står klar i lufthavnen. Du kan også tilføje transfer som tager dig direkte til hotellet.

Fly og transport

Lyon-Saint Exupéry Lufthavn (LYS) ligger ca. 25 km fra centrum og har forbindelser til Danmark. Flyvetiden er typisk omkring 2-2,5 timer fra Københavns lufthavn. Fra lufthavnen har du flere muligheder for at komme videre til Lyon:

  • Med tog: Rhônexpress forbinder lufthavnen med centrum på ca. 30 minutter.
  • Med leiebil: En fleksibel løsning, hvis du vil udforske vinområderne og Alperne.
  • Med transfer: Direkte transport til dit hotel – nemt og bekvemt.

Hoteller og overnatning

Vi tilbyder et nøje udvalg af hoteller i Lyon. Nedenfor finder du et kort med vores hoteller, så du nemt og bekvemt kan finde den rette indlogering for dig.

Hos Solfaktor får du altid billige rejser – bestil din næste ferie til Lyon og oplev kultur og gastronomi i hjertet af Frankrig!

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i Lyon

Klik for at se kortet