Rejser til Lefkas

Lefkas er en af de Ioniske øer ved Grænkenlands vestkyst, nord for Zakynthos og syd for Korfu. Der er broforbindelse til fastlandet, så det er nemt at rejse til Lefkas. Der er desuden færgeforbindelser til naboøerne. På trods af sin popularitet som rejsemål har Lefkas, der også kaldes for Lefkada, formået at bevare sin oprindelige charme med familiedrevne tavernaer og stemningsfulde bjerglandsbyer. Nede ved det turkisblå hav kan du slappe af på en af øens mange strande, der mest består af sand og småsten.

Den lange Porto Katsiki, der ligger spektakulært for foden af stejle, hvide kalkstensklipper, fremhæves for eksempel ofte blandt Grækenlands bedste strande. Det er dog bare én af mange flotte strande, der venter dig på en rejse til Lefkas. Det er ikke uden grund, at Lefkas oftes kaldes for "Det græske Caribien".

Strandene på østkysten er mere besøgte end dem på vestkysten. Ved de større strande ligger tavernaer inden for kort rækkevidde, og her er også et godt udbud af vandsportsaktiviteter. Rejser du til Lefkas, kan du således prøve kræfter med windsurfing, kitesurfing, dykning og næsten enhver anden strandrelateret aktivitet. Særligt Vasiliki, der ligger ved en bugt på sydøen, er et yndet rejsemål blandt surfere. Alternativt kan du chartre en båd og sejle en tur ud til de små øer omkring Lefkada, såsom den legendariske ø Skorpios.

Strande og meget mere

Lefkas har sit navn fra de hvide klipper, der dykker stejlt i havet ved øens sydlige spids. De skønne strande er uden tvivl det, de fleste rejser til Lefkas efter. Det er dog en relativ stor ø , hvor der er meget andet at se og gøre. Du kan blandt andet  glæde dig til at nyde stemningen i charmerende kystbyer som Nidri og Agios Nikitas. Den største by er Lefkada by, der ligger på øens nordspids. Her er der rig mulighed for at fordybe sig i øens kultur. I de smalle stræder gemmer sig hyggelige tavernaer. Mange er familieejede og serverer traditionelle retter med det bedste fra det græske køkken.

Vil du udforske Lefkas på egen hånd kan du leje en bil eller en scooter, men kan også let komme omkring med den lokale bus. Har du lyst til en tur til naboøerne, er der også bådture fra Lefkas. Fra lufthavnen Preveza, der ligger på fastlandet, skal du regne med at det tager omkring en time for at nå til Lefkas.

Rejser til Grækenland

Læs mere om Grækenland og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Grækenland her

Rejsemål i Lefkas

Populære hoteller i Lefkas

Grækenland, Lefkas, Lefkada City
9,5
Fabelagtigt
616 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 22 km
  • Nærmeste strand: ca. 2.6 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
Grækenland, Lefkas, Nidri
8,9
Meget godt
395 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 46 km
  • Nærmeste strand: ca. 10 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Grækenland, Lefkas, Nidri
7,6
Godt
166 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 40 km
  • Nærmeste strand: ca. 5.9 km
  • Internetadgang/Wi-Fi