Solfaktor official logo
Udsigt over byen Matera i Basilicata-regionen i det sydlige Italien, kendt for sine huler og kirker.

Fly + Hotel

Kun hotel

Yderligere søgemuligheder

Rejser til Basilicata

Basilicata, der grænser op mod regionerne Campania mod vest, Apulien mod nord og øst og Calabrien mod syd, er en af de mest oversete regioner i Italien og er ofte blevet kaldt for "én af Italiens bedst bevarede hemmeligheder". 

Regionen emmer af historie, afsondrede, mystiske bjerglandsbyer, rige gastronomiske traditioner og et af de mest varierede landskaber i Italien. Der er således stor forskel på at opholde sig ved den Joniske kyst eller den vestlige kyststrækning, som er klipperig. Den nordlige del af Basilicata er af vulkansk oprindelse og jorden her er mere frugtbar og området er rigt på fæstninger og slotte fra middelalderen. Basilicata egner sig derfor i lige grad til en badeferie med familien, en aktiv naturferie, en kulturel og historisk Italiens-rejse, en romantisk parferie eller en rejse ind i det syditalienske køkken!

Velkommen til Italien med Solfaktor, vi er specialister i rejser til regionen Basilicata.

Oplevelser og seværdigheder

Matera

Hvis du ikke vil gå glip af Basilicatas mest kendte sevædighed, bør du aflægge den labyrintiske og historiske by Matera - kendt for at lægge scene til Mel Gibsons film "The Passion of the Christ" - et besøg. Byen huser nogle af verdens ældste og bedst bevarede bosættelser og i den prehistoriske bydel "i Sassi" vil du sikkert føle dig hensat til en fjern tidsalder. Kvarteret, som siden 1993 har figureret på UNESCO’s prestigefyldte liste over bevaringsværdig kulturarv, husede indtil 1950’erne tusindvis af mennesker i grotter og bygninger, der var muret ind i tufsten. Beboelserne er forhistoriske og har været beboet af forskellige folkeslag, munke og bønder gennem tiderne, hvorfor du finder eksempler på forskellige stilarter.

Pollino naturreservat

Basilicata byder på mange forskellige naturoplevelser og en af de største er nationalparken Pollino (Il Parco Naturale del Pollino), som ligger mellem det sydlige Basilicata og det nordlige Calabrien og som er klassificeret som værende Italiens største naturpark. Parken munder både ud til Det Joniske og Det Tyrrenske Hav og byder på et enestående naturområde med utrolige klippeformationer og bjerge med Serra Dolcedorme-bjerget som det højeste med sine 2.267 meter.

Melfi-slottet

Melfi-slottet er et af de vigtigste middelalderlige slotte i det sydlige Italien med en forhistorie, der går helt tilbage til den normanniske epoke i området. Slottet blev bygget i slutningen af det 11. århundrede af normanerne på et strategisk sted, der havde til hensigt at tjene som en port mellem de to naboregioner Campanien og Apulien. Slottets beliggenhed var afgørende for normannernes evne til at forsvare sig mod angreb udefra og som tilflugtssted for normanniske allierede. Med tanke på, at normannerne oprindeligt - inden de fra deres nye land i Normandiet i Frankrig erobrede store dele af Syditalien (og nu blandt op med den lokale franske befolkning) - stammede fra Danmark og andre nordiske lande er slottet særligt interessant for os nordboere, der kan følge vores forfædres eventyrlige færd i den sydlige del af Europa.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Basilicata som rejsemål

Kortvisning