Rejser til Italien
Italien har enormt meget at tilbyde, og i dette store land kan du nyde af sol og strand, storbyoplevelser, smuk natur, alpine oplevelser, arkitektur og masser af spændende historie. Og husk så lige det fantastiske, italienske køkken, den fine shopping og den gode vin. Book en billig rejse til Italien med Solfaktor i dag!
Italien er et stort land, nogenlunde syv gange større end Danmark, så det er en god idé at vælge hvilken del af landet du vil opleve og hvad ferien skal indeholde.
Til forskel fra Spanien i vest, og Kroatien og Grækenland i øst, er der faktisk ikke det helt store udvalg af charterrejser til Italien. Der findes dog charterafgange til Sicilien og Sardinien, og fra tid til anden enkelte charterrejser til den italienske Adriaterhavskyst, men så er der heller ikke mere at komme efter. Så hvis du vil til Italien, skal du oftest selv bygge din rejse ved at booke flybilletten, hotellet/hotellerne og meget gerne også en bil – hvis rejsen skal indeholde mere end italiensk storbyferie i f.eks Rom, Milano, Venedig, Firenze, Napoli eller Pisa.
Netop når vi snakker storbyferie er hovedstaden Rom en af danskernes store feriefavoritter. Foruden den helt særlige stemning som Rom har, ligger jo også her klassiske ferieoplevelser med mange seværdigheder som fx. Colosseum, Fontana di Trevi, Den Spanske Trappe og Vatikanet. Venedig skal man have besøgt en gang i livet, Pisas verdensberømte skæve torn er et hit hos de fleste, shoppingen i Milano er i verdensklasse og hvis du er til kunst og kultur, skal Firenze være på din bucketlist.
>> Find tilbud på afbudsrejser og restpladser til Italien her
Sol og smukke strande i kilometermål
Hvis det er sol og strand du vil have, er Sicilien og Sardinien to populære italienske feriemål med de mest fantastiske strande. De er Middelhavets henholdsvis største og næststørste øer, i øvrigt! Inde på fastlandet er der også en masse fine strande at komme efter. Syd for Napoli ligger f.eks Amalfikysten, med nogle af Italiens og måske hele Europas smukkeste kyststrækninger. Bo er par nætter i f.eks Positano eller Sorrento, tag en dagstur over til den smukke ø Capri og lev la dolce vita.
Toscana regnes for at være en af Italiens smukkeste regioner, med bølgende landskaber, pittoreske små byer – og masser af gode vine. Hvis du vil rejse til Toscana, starter du med at flyve til Firenze eller Bologna. Bologna er også en yderst charmerende by i smukke omgivelser, som hvert år besøges af mange danskere.
Hvem vil kunne lide Italien?
Italien tilbyder et kæmpe udvalg af oplevelser og feriemuligheder. Her er alt fra sol og strand til storbyferie og naturoplevelser. Det er en kæmpe fordel at leje bil, når man rejser til Italien, og du skal være klar til at kunne lidt mere selv, end i forhold til en chartertur til en græsk ø eller til et All Inclusive-hotel i Tyrkiet. Italien er ikke et udpræget billigt land at rejse i, men kvaliteten og ikke mindst charmen er ofte i top, og de gastronomiske oplevelser står i kø for dem, der sætter pris på god mad og vine i verdensklasse.
Hvornår skal man rejse til Italien?
Om vinteren er der masser af sne i de italienske alper og ofte helt ned til Torino eller Milano. Samtidigt kan der være over 10 grader og sol i Rom, og næsten forårsagtige tilstande på Sicilien. Hvis du skal besøge en af de italienske storbyer, så vent med at rejse frem til april-maj, så er du sikker på lidt lunere vinde. Sommeren kan være virkelig varm i Italiens sydlige dele, men også langs Adriaterhavskysten øst for Venedig. Det nordlige Italien med de højtliggende søer er virkelig en fornøjelse med et behageligt klima i de varme måneder.
Populære hoteller i Italien
- Nærmeste lufthavn: 45 km
- Pool (evt. sæsonåben)
- Internetadgang/Wi-Fi
- Nærmeste lufthavn: 103 km
- Afstand til centrum: ca. 0 m
- Pool (evt. sæsonåben)
- Nærmeste lufthavn: 76 km
- Pool (evt. sæsonåben)
- Internetadgang/Wi-Fi
Billige rejser til Italien med Solfaktor
Italien er et af de mest populære rejsemål og har en fast plads på listen over danskernes favoritrejsemål i Europa, og det er ikke så underligt. Her kan du bruge din ferie på at udforske historiske seværdigheder i pulserende storbyer, dase på skønne strande, opleve storslået natur og ikke mindst nyde herlighederne fra det berømte italienske køkken og de gode vine. Aktive vulkaner, lokale delikatesser, krystalklart vand og varme somre virker som en magnet på solhungrende danskere.
Klimaet, den særlige, rolige italienske livsstil og den mangfoldige italienske kultur med hundredvis af historiske monumenter er naturligvis også afgørende for, at rejsende fra hele verden vender tilbage hertil på ferie år efter år. Du vil således opdage, at uanset hvilken region eller by, du besøger i din ferie, har de hver deres egen historie og særlige traditioner. Det kommer for eksempel til udtryk i gastronomien, arkitekturen og folks levevis.
Italien er hjem for en række af verdens mest berømte og besøgte seværdigheder, men samtidig er en ferie i Italien rig på muligheder for at forlade turiststrømmen og tage på egne eventyr, hvor du finder mere personlige oplevelser, som efterfølgende vil stå mindst lige så stærkt i din erindring.
Er det unikke oplevelser og det ægte Italien du ønsker på din ferie, er vores hoteller og ferieboliger det perfekte valg. Husk at du får fleksibel rejselængde og valgfri rejsedato når du rejser til Italien med Solfaktor.
Hvordan vil du holde ferie i Italien?
Italien er et langstrakt land - der er mere end 1500 km fra Alperne til Sicilien. Klimaet spænder derfor lige fra de kølige bjerge i Norditalien til det varme Syditalien, hvor vinteren er et kortvarigt fænomen. Italien har været et fast rejsemål for de første turister fra romantikken, men også før det var landet velbesøgt af mange pilgrimme, der gik - eller red - fra norden til Rom – og ofte derfra til Brindisi i Apulien for endelig at afslutte deres rejse i Jerusalem.
I dag er det blevet lettere at rejse til Italien: kør-selv-folket tager ofte turen fra Danmark i ét stræk ved at køre gennem Tyskland om natten og nyde morgensolen efter Brennerpasset. Kører man i bil, kan man - med lidt held - nå fra Danmark helt til Toscanas smukke landskaber på ét døgn.
Det sidste årti er det blevet lettere (og meget billigere) at flyve til Italien. Der er ikke længere nogen region, som det er besværligt at komme frem til. De tider, hvor man kom hurtigere til et andet kontinent, end til vulkanøen Sicilien er – heldigvis – overstået. Både fra København og fra de mindre lufthavne i Jylland, er der om sommeren direkte flyruter til flere Italienske lufthavne, og langt det meste af landet kan nås med blot et enkelt stop i Tyskland eller Holland undervejs. Hos Solfaktor sælger vi ikke flybilletter, men vi hjælper dig gerne med tips til, hvordan du kommer bedst muligt frem og vores billige rejser til Italien er blandt andet populære fordi vi sætter hotel og fly sammen i en billig pakkerejse med rejsegaranti - til den bedste pris.
Italien for hele familien
Er I en børnefamilie, foregår rejsen til Italien helt sikkert på børnenes præmisser. I Italien er børnene velkomne overalt, og det gælder faktisk lige fra de fineste restauranter til de bedste teaterforestillinger. Skal ferien handle om at være sammen og have det hyggeligt, så anbefaler vi, at du overvejer enten et ophold på en agriturismo, altså et landsted med god plads for børnene og gode egnsprodukter (fx svin, grøntsager, kød, olivenolie, osv.) til de voksne, eller at holde ferie med sol og hvide sandstrande i fokus ved de over 7.450 km kyststrækning, som Italien byder på.
Er I flere generationer, som skal holde ferie sammen og dermed har behov for en bolig, hvor I selv er herre over svømmebassinets åbningstider eller tidspunktet for aftensmaden, så kan vi anbefale, at I lejer lejer en villa, hvilket faktisk ofte også er billigere end at vælge et tilsvarende antal lejligheder. På den måde får I også mulighed for selv at lave mad og hygge her sammen, når det passer jer.
Er børnene større, og foregår rejsen uden for de varme sommermåneder, så giver det god mening at se på en storbyferie i Italien, hvor shopping og kultur spænder lige fra store varehuse i periferien til gademarkeder i de antikke bykerner: et ophold i bl.a. Rom, Napoli, Venedig, Firenze eller Milano kan være lige fascinerende for både de store og for de små i familien. Spørg os gerne om råd til at finde det helt rigtige hotel eller feriehus, som passer til jeres behov.
Ferie for par
Hvis du rejser til Italien med din bedre halvdel, så har landet fantastisk meget at byde på. Faktisk næsten alt for meget, hvorfor det er en god idé at fokusere på enkelte områder, frem for at ville køre på kryds og tværs og tilbringe det mest af tiden på vejene eller i toget. Ønsket om at rejse til det autentiske Italien, hvor man har en fornemmelse af at være som en af de første besøgende bør opvejes med det behov, man har for at der tales engelsk og for moderne bekvemmeligheder.
Vi har sammensat nogle ferieforslag, som du kan lade dig inspirere af for at afgøre, hvorhen rejsen skal gå når I skal besøge italien. Tager I på ferie i Italien for at forkæle jer selv og er nøgleordene kærlighed og romantik, så har Romeo & Julies hjemland meget at tilbyde.
Ikke alene i form af lækre ferieboliger og uforglemmelige udsigter, men også for dem, der vil tilbringe deres aftener på gourmetopdagelse eller i operahuse. For ikke at tale om de efterhånden rigtig mange italienske hoteller, der har fanget tidens ånd og tilbyder veludstyrede wellness-centre og afslappede loungeområder.
>> Læs også om vores Adult Only-hoteller her
Italiens natur er perfekt for de aktive
Er du i stedet på udkig efter suveræne muligheder for at vandre, spille golf, cykle, stå på ski, rafte eller windsurfe, så har Italien en smuk natur, dramatisk geografi og et behageligt klima – eller rettere sagt flere klimaer – der gør enhver udendørs sportsaktivitet mulig. Nogle feriehuse og hoteller har endog specialiseret sig i at betjene rejsende, der besøger Støvlelandet alene med dette formål. Du finder under kategorien Aktiv ferie alle de muligheder, vi tilbyder for særlige rejseaktiviteter i den fantastiske natur.
Vi arrangerer ophold til såvel individuelle som grupper (hvad end der er tale om store familier, virksomheder eller grupper af venner), som ønsker at tage til Italien. Som gruppe kan man vælge at leje sig ind i en stor villa eller finde det hotel, der bedst matcher ens behov. Det er vores speciale at lytte til dine ønsker, dine krav og dit budget, og finde det rejsemål og de indlogeringsmuligheder, der passer bedst til dig og dine medrejsende.
Baggrund om Italien
Italien er i dag en republik, som har haft sin nuværende form siden årene efter 2. Verdenskrig, hvor de nuværende grænser blev lagt fast, og hvor den italienske konge forlod landet for at gå i eksil. Stort set siden da har Italien været etableret som en fast del af store, internationale organisationer som FN, EF/EU og NATO, ligesom man var en del af den lille gruppe industrilande, som etablerede samarbejdet G6 i 1975 (nu G8).
Det moderne Italien blev dog i store træk udformet allerede i 1861, hvor en række mindre stater (som i dag for størstedelens vedkommende stadig eksisterer som regioner), gik sammen om at etablere et kongedømme, som samlede de italiensktalende folk. På trods af, at størstedelen af de ydre grænser udgøres af en enorm kystlinje ud til Middelhavet, deler Italien også landegrænse med både Frankrig, Schweiz, Østrig og Slovenien, ligesom både Vatikanet og San Marino er selvstændige stater, som er fuldstændig omgivet af Italien.
Sådan er italienerne
Det italienske folk er sammensat af en utrolig mængde DNA fra mange lande og flere kontinenter. Den centrale placering i Europa, og den omskiftelige historie, har gjort Italien attraktiv for invaderende stammer og folk fra både Afrika, Centraleuropa, Mellemøsten og den Iberiske Halvø. Du vil derfor opleve mange forskellige ansigter, fra de lyse Norditalienere, til de mørke(re) Sicilianere.
Der er ca. 60 mio. indbyggere i Italien - og mange mio. etniske italienere er desuden bosat i lande over hele Verden, herunder særligt USA og Argentina, som har været mål for større migrationsbølger i forrige århundrede. Der tales naturligvis fortrinsvist italiensk, men også tysk i Sydtyrol, slovensk i Friuli, og en række lokale sprog på fx. Sardinien og Sicilien.
Hos Solfaktor finder du hotel, ferielejlighed, feriehus eller feriebolig i hele Italien. Du kan læse mere om de forskellige områder ved at bruge søgemaskinen i toppen af siden, eller ved at klikke på vores quick-links til populære destinationer.
Læs mere om hotellerne og feriehusene
I Italien foregår en stor del af dagen udenfor - også om vinteren - og det bærer kulturen præg af. Her gør man ikke så meget ud af indretning og design, for en stor del af livet opholder man sig alligevel udenfor, på den lokale piazza, i vandkanten eller på scooteren. Derfor skal man ikke forvente at et hotel eller et feriehus i Italien er topudstyret med det nyeste indenfor elektronik og komfort - italiensk indkvartering er som oftest spartansk og i hvert fald ikke overgjort. Til gengæld er der garanti for charme og autenticitet, uanset destination.
Kør selv eller lad os stå for rejsen hertil
For en dansker er det nemt at tage bilen til Italien, og fx. overnatte på et af de mange Bed & Breakfast, hvor du har friheden til at tilrettelægge din dag frit, men samtidig får serveret en solid morgenmad inden dagens oplevelser.
Hos Solfaktor kan du også booke en problemfri og billig rejse til Italien som inkluderer både fly og transfer til og fra lufthavnen, med mulighed for afrejse fra lufthavnen i København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg. Den smarte søgemaskine holder automatisk øje med alle de største portaler på nettet for at sikre dig de bedste priser på både flybilletter og hoteller.
Vi samler det hele for dig i en pakkerejse med rejsegaranti, så du får det bedste af begge verdener.
>> Har du overvejet en tur sydpå i efterårsferien? Læs mere her