Rejser til Napoli

Denne charmerende by i det sydlige Italien byder på en unik atmosfære. Napoli er kendt for sine historiske seværdigheder, kulturelle attraktioner og velsmagende madoplevelser. Book en billig rejse til Napoli med Solfaktor!

Napoli som rejsemål

Napoli er en storby i det sydvestlige Italien. Byen ligger ved Napolibugten (Golfo di Napoli) og vest for vulkanen Vesuv i regionen Campania. Det er Italiens tredjestørste by med lige under en million indbyggere. Napoli er en attraktiv feriedestination med mange majestætiske monumenter, museer og arkæologiske steder, som tiltrækker rejsende fra hele verden.

Attraktioner og aktiviteter i Napoli

Napoli er en by med masser af historie og kultur, aktivitetsmuligheder og spændende udflugtsmål. I hjertet af byen ligger det flotte kongeslot, Castel dell'Ovo, hvorfra du har en fantastisk udsigt over Napolibugten. I nærheden ligger Palazzo Reale, et overdådigt kongeligt palads med smukke haver, der indbyder til at slentre i de smukke omgivelser. Napoli er berømt for sine imponerende kirker, bl.a. Napolis katedral, som huser det hellige San Gennaro-kapel.

Det historiske kvarter Spaccanapoli er charmerende at udforske med mange smalle gader, kirker og lokale butikker, der giver dig en autentisk smag af det napolitanske liv. Dette kvarter i Napoli er også på UNESCO's verdensarvsliste. Stemningen er lidt som i "Lady og Vagabonden".

Det er værd at besøge det nationale arkæologiske museum i Napoli, hvor du finder en stor samling af romerske skatte og genstande fra Pompeji og Herculaneum - de to romerske byer, som mere eller mindre blev slettet fra landkortet da Vesuv gik i udbrud i år 79 e.kr.

 Kun en halv times kørsel fra Napoli kan man du også besøge Pompejis ruiner, som giver mulighed for at opleve en velbevaret romersk by, der blev begravet under vulkanudbruddet.

Napoli betragtes som en af de mest romantiske byer i Italien, og gennem årene har tusindvis af nygifte og par fået taget billeder i det gamle havneområde. Napoli er også et godt udgangspunkt for at udforske Italiens spændende sydvestkyst. Du kan tage en båd til skønne øer i Napolibugten - som Capri og Ischia, eller tage til Amalfikysten og eventyrlige byer som Sorrento og Positano.

Hvornår skal man rejse til Napoli?

Du kan som sådan rejse til Napoli hele året. Højsæsonen er om sommeren, og her kan det være meget varmt, ofte over 30 grader. Hvis du vil undgå den varmeste periode og de største mængder af turister, er forår og efterår gode tidspunkter at rejse hertil på. I disse perioder har du generelt milde temperaturer -  perfekt for sightseeing og udendørs aktiviteter. Om vinteren er Napoli meget mere stille, og en typisk dag i januar kan du regne med dagstemperaturer omkring de 10 grader - og der kan sagtens falde noget regn. Andre dage om vinteren er det tørt og solrigt I denne periode kan du få gode tilbud på flybilletter og hoteller, og du kan opleve byen, når den er som mest afslappet. En skøn storbyferie i fred og ro.

Mad, drikke og natteliv og i Napoli

Mad og drikke er noget, man tager alvorligt i Italien. Man diskuterer hvordan en ret skal laves, hvor meget hvidløg der skal i, hvilken vin som egentlig passer bedst til risotto - og denne kærlighed til mad og drikke er faktisk en stor del af Napolis identitet. Napolitansk mad er præget af autentiske og traditionelle retter, og Napoli er også kendt som pizzaens hjemby. Her kan du smage ægte napolitansk pizza med tynd skorpe og friske, velsmagende ingredienser. 

Ud over pizza er Napoli kendt for en række andre lokale specialiteter. Du kan smage frisk fisk og skaldyr på mange restauranter og nyde lækre friturestegte lækkerier som fritto misto (tyndt panerede og friturestegte stykker af f.eks fisk eller grøntsager) eller hvorfor ikke prøve en arancini? Det lyder som en appelsin, men det er en friturestegt riskugle fyldt med f.eks fisk, kylling eller kød.. Du kan også nyde søde sager som sfogliatella (en lille kage lavet af croissantlignede dej og med forskelligt fyld) og babà (en lille, supersød friturestegt kage med honning eller syrup - og gerne med rom tilsat). Begge to er en del af den napolitanske bagetradition og ofte nydes på caféer med en espresso eller cappuccino

Napoli har et godt natteliv. Her kan du også opleve mange spændende teaterforestillinger, koncerter og her er mange livlige barer og natklubber, hvor de lokale fester natten lang. Du finder masser af piazzaer (pladser) med hyggelige barer og caféer med en typisk italiensk atmosfære i Napoli .

Fly til og hoteller i Napoli

Fra tid til anden er der direkte fly til Napoli fra Billund eller København, men det er kun i højsæsonen. Oftest skal du skifte fly undervejs. Et tips er at finde en billig flybillet til Rom, og så tager du bare toget til Napoli fra Rom Termini  - turen tager ikke mere end en time. Men hvis du lander i Napoli, er den mest bekvemme måde at komme til centrum på med taxa, og turen tager normalt kun omkring 15-20 minutter hvis der ikke er kø. En billigere løsning er at tage lufthavnsbussen, som hedder Alibus. Busstoppestedet ligger lige uden for ankomsthallen, og du kan nå byens centrum på mindre end 30 minutter. Hvis du vil have mere frihed til at udforske området omkring Napoli i dit eget tempo, kan du leje en bil.

I Napoli finder du et bredt udvalg af hoteller og ferielejligheder for enhver smag. Du finder hyggelige gæstehuse, boutiquehoteller, større all-inclusive hoteller og femstjernede hoteller. Du vælger selv, om du vil booke fly og hotel separat eller booke en pakkerejse med fly, hotel og evt. billeje inkluderet. Uanset hvad du ønsker, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde den bedste løsning til din ferie til Napoli og Italien!

 

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Napoli

Populære hoteller i Napoli

Italien, Campania, Napoli
8,7
Meget godt
259 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 7 km
  • Nærmeste strand: ca. 2.8 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Campania, Napoli
8,8
Meget godt
1102 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 17 km
  • Afstand til centrum: ca. 6 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Campania, Napoli
8,8
Meget godt
854 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 7 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering