Fly + Hotel
Kun hotel
Rejser til Friuli-Venezia Giulia
I denne region i det nordøstligste hjørne af Italien venter der dig fascinerende landskabelige kontraster. I nord ved grænserne mod Østrig og Slovenien rækker Alpernes tinder således mod himlen, mens Adriaterhavets azurblå bølger i syd ruller ind mod lavvandede gyldne strande. Der er derfor masser af muligheder for at kombinere en aktiv ferie med vandring, mountain biking eller skiløb med afslapning ude ved kysten i Friuli Venezia Giulia.
Vil du ikke blot dase på stranden hele ferien, kan du også nemt fylde ferien med spændende kulturelle oplevelser i for eksempel regionshovedstaden Trieste, hvor du på det storslåede torv Piazza dell'Unità d'Italia stadig vil fornemme atmosfæren fra da byen i 1800-tallet var en del af det Habsburgske monarki og betydningsfuld som imperiets eneste havneby. Derudover kan du her og mange andre steder i Friuli Venezia Giulia udforske monumenter og andre seværdigheder med historiske rødder til romertiden og endnu længere tilbage. Det er også oplagt at tage på en dagsudflugt til byer i nærheden af regionen som f.eks. Venedig.
I tillæg til disse kulturelle oplevelser i regionens større byer som Trieste og universitetsbyen Udine, hvor der naturligvis også er rig mulighed for at botanisere i et væld af butikker eller udforske det lokale køkken på hyggelige restauranter, får du på en rejse til Friuli Venezia Giulia også en unik mulighed for at udforske utallige pittoresk landsbyer. Selv i sådanne små, rustikke byer støder du mage gange på overraskende storslået arkitektur, ligesom der ofte er mulighed for at opleve traditionelle festivaler, som tiltrækker folk fra nær og fjern.
Mere Om
Seværdigheder
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Vi har personligt udvalgt alle hoteller
Friuli-Venezia Giulia som rejsemål
Billeder fra Friuli-Venezia Giulia