Solfaktor official logo
Både ligger til kaj i Peschiera del Garda ved Gardasøen i Italien

Fly + Hotel

Kun hotel

2 voksne

Yderligere søgemuligheder

Rejser til Peschiera del Garda

Peschiera del Garda er en stemningsfuld og historisk by længst mod syd ved den idylliske Gardasø i Italien. Med den historiske bymidte omgivet af kanaler, nærliggende vinområder og kort afstand til attraktioner som forlystelsesparken Gardaland er Peschiera del Garda et oplagt valg for både par, familier og livsnydere.

Bestil en billig pakkerejse til Peschiera del Garda, og rejs trygt med Solfaktor.

Livet ved søen, historie og småbycharme

Peschiera del Garda er en af de mest karakteristiske byer ved Gardasøen og er kendt for sin unikke beliggenhed omkring en historisk fæstning omgivet af vand. Den gamle bydel ligger på en ø i floden Mincio, hvor den løber ud af Gardasøen, og er forbundet med fastlandet via broer. Det giver Peschiera del Garda en helt særlig atmosfære med kanaler, volde og historiske bygninger.

Byen har rødder tilbage til romertiden og er i dag optaget på UNESCO's verdensarvsliste på grund af sine imponerende fæstningsværker. Samtidig byder den på en afslappet feriestemning med bilfrie gader, hyggelige promenader langs vandet og en god kombination af kultur, natur og badeferie.

Panoramautsigt over den gamle bydel på øen i Mincio-floden i Peschiera del Garda ved Gardasøen

Panoramautsigt over den gamle bydel på øen i Mincio-floden i Peschiera del Garda ved Gardasøen

Oplevelser i Peschiera del Garda

Det er nemt at fylde feriedagene i Peschiera del Garda, uanset om du vil udforske, slappe af eller være aktiv. Start med en slentretur gennem den gamle bydel og langs kanalen, eller tag en bådtur ud på Gardasøen til nærliggende byer som Sirmione, Lazise eller Bardolino.

Lej en cykel og følg den naturskønne Mincio-cykelsti, som går hele vejen til middelalderbyen Mantova gennem vinmarker, marker og små landsbyer. Du kan også bade i søen fra byens små strande eller badebroer, eller slappe af med en is og udsigt over vandet.

For børnefamilier er Italiens største temapark Gardaland kun få minutter væk. Derudover findes der badeland, dyrepark og gokartbaner i nærheden. Peschiera del Garda er også et perfekt udgangspunkt for dagsture til Verona eller vinområderne i Valpolicella.

Mad og udeliv i Peschiera del Garda

Madoplevelserne i Peschiera del Garda er en del af ferieoplevelsen. Her får du klassiske retter fra det norditalienske køkken, såsom frisk pasta, grillet fisk og skaldyr samt lokale specialiteter fra regionerne Veneto og Lombardiet. Prøv for eksempel bigoli con le sarde (tyk pasta med sardiner) eller en risotto med vin fra det nærliggende Lugana.

Restauranter og trattoriaer ligger langs vandet, i den gamle bydels gyder og på hyggelige piazzaer, ofte med udendørsservering og udsigt mod kanalen eller søen. Til maden passer det perfekt med et glas lokal hvidvin fra Lugana, eller en frisk Valpolicella Classico.

Aftenerne i Peschiera del Garda er rolige og hyggelige. Barerne holder åbent til sent, og du finder flere gelateriaer, tagterrasser og steder med livemusik.

Idylliske Peschiera del Garda med farverige huse og småbåde på kanalerne

Idylliske Peschiera del Garda med farverige huse og småbåde på kanalerne

Hvornår bør du rejse hertil?

Peschiera del Garda er en destination, du kan nyde store dele af året. Forår og efterår byder på behagelige temperaturer og færre turister, så her passer det fint til både cykel- og vandreture, og ikke mindst vinoplevelser.

Sommeren fra juni til september er højsæson med varme dage, gode badetemperaturer i søen og liv i gaderne.

Vinteren er roligere, men bliver stadig mere populær blandt rejsende, der vil opleve Gardasøen uden for meget trængsel.

Fly og hotel i Peschiera del Garda

Du kommer nemt fra Danmark til Peschiera del Garda ved Gardasøen i Italien. Der er direkte ruter fra Københavns Lufthavn (CPH) til enten Bergamo Lufthavn (BGY) i Bergamo lige øst for Milano, eller til Malpensa Lufthavn (MXP) lige vest for Milano hele året. Vil du flyve til Verona Lufthavn (VRN), som ligger tættest på Gardasøen, må du regne med en mellemlanding.

Verona lufthavn ligger ca. 25 kilometer fra Peschiera del Garda. Fra lufthavnen er det nemmeste at tage en taxa eller bus, hvilket kun tager en halv times tid at køre.

Billeje er et godt alternativ, hvis du ønsker mere fleksibilitet til at udforske Gardasøen og regionerne Trentino-Sydtyrol, Veneto og Lombardiet i eget tempo.

Hos os kan du vælge, om du kun ønsker at bestille hotel, eller en pakkerejse med fly, hotel og eventuelt billeje inkluderet.

Uanset hvad dine præferencer er, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde det bedste alternativ til din rejse til Peschiera del Garda i Italien!

Læs mere om:

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i Peschiera del Garda

Klik for at se kortet