Solfaktor official logo
En lille fiskerbåd ligger i det krystalklare vand. I forgrunden ses palmer og anden grøn vækst, og i vandkanten er der flere lidt større sten.

Fly + Hotel

Kun hotel

Yderligere søgemuligheder

Rejser til Trou d'Eau Douce

Trou d’Eau Douce er en lille kystby på østsiden af Mauritius, omgivet af laguner, grønne bakker og krystalklart hav. Området er ikke præget af masseturisme, og er mere roligt end andre steder på Mauritius. Mange vælger at rejse hertil for at slappe af langs de smukke strande, og holde ferie i fredelige omgivelser.

En lille fiskerbåd ligger i det krystalklare vand. I forgrunden ses palmer og anden grøn vækst, og i vandkanten er der flere lidt større sten.

Trou d’Eau Douce er et ideelt sted for en afslappende ferie på Mauritius

Med vores rejser til Trou d’Eau Douce kan du nyde solrige dage på hvide sandstrande og lade roen sænke sig i en by, hvor det lokale liv stadig kan mærkes.

Lokale restauranter og stemning

Byen ligger ideelt ud til en lavvandet bugt, hvor det varme hav filtreres gennem lagunen og giver roligt vand, der indbyder til badning året rundt. Trou d’Eau Douce er samtidig et godt udgangspunkt for bådture til den billedskønne ø Île aux Cerfs, en lille tropeø med laguner og bløde sandstrande, som mange besøger for en dag med snorkling og afslapning.

I Trou d’Eau Douce ligger der små, enkle restauranter, hvor dagens fangst fra havet ofte ender direkte på tallerkenen. Byens liv samler sig omkring hovedgaden og havneområdet, hvor lokale fiskere, butikker og beboere færdes side om side. Her taler man kreolsk og fransk, og man mærker tydeligt arven fra begge kulturer – både i køkkenet, i arkitekturen og i den afslappede omgangsform.

Strande og oplevelser i nærområdet og på Mauritius

Trou d’Eau Douce egner sig godt til en afslappende strandferie. Strandene i og omkring byen er rolige og ideelle til badning, da lagunen beskytter mod større bølger. Mange steder er der mulighed for at gå langt ud i vandet og stadig have fødderne i sandet. Strandene har en naturlig karakter og du finder både palmer, små sten i vandkanten og områder med koralrev, hvilket gør snorkling selv tæt på land interessant. Hvis du ønsker større og mere ’postkort-agtige’ strande, er det nærliggende at tage en båd til Île aux Cerfs. Her er stranden bredere og ofte lidt mere travle, men stadig utroligt smukke. For dem, der gerne vil have stranden for sig selv, er morgen- og aftentimerne i Trou d’Eau Douce ofte de bedste.

Naturoplevelser på Mauritius

Der er meget at opleve på Mauritius. Øen er frodig og der er mange gode muligheder for at få ekstraordinære naturoplevelser. Fra Trou d’Eau Douce, kan du let tage på udflugter til kendte naturområder som:

  • Black River Gorges National Park der ligger cirka en times kørsel væk. I Nationalparken finder du vandrestier, udsigtspunkter og mulighed for at se sjældne dyrearter i øens største naturreservat.
  • Chamarel Seven Colored Earth Geopark der ligger cirka 1,5 times kørsel fra Trou d’Eau Douce. Her kan du opleve et unikt geologisk fænomen, hvor sandklitterne har forskellige nuancer af rød, brun, violet, grøn, blå, lilla og gul.
Farvestrålende og bølgende klitter i røde og lilla nuancer ved de Syv Farvede Jordarter i Chamarel på Mauritius, omgivet af grøn vegetation under en klar blå himmel.

De Syv Farvede Jordarter i Chamarel på Mauritius

Du kan også besøge Mauritius hovedstad Port Louis hvor du blandt andet kan besøge det lokale marked, der er både farverigt og livligt. Her er der gode muligheder for at købe lokale krydderier og håndværk. Du kan også besøge et af øens rom-destillerier og smage dig gennem øens stolte produktion og lære om sukkerrørshistorien.

Hvornår er det bedst at rejse til Mauritius?

Klimaet på Mauritius er tropisk og stabilt, men følger også årstidernes forskelle i temperatur og nedbør. Den bedste tid at rejse til Trou d’Eau Douce er typisk fra maj til oktober, hvor der er tørrest og mest solrigt. Temperaturerne ligger da omkring 24-28 °C, og luftfugtigheden er mere behagelig.

Sommermånederne på Mauritius (november til april) kan være varmere og mere fugtige, og her er der også risiko for kraftigere regnbyger og enkelte tropiske storme. Det betyder dog ikke, at rejser i denne periode er udelukket – mange dage er stadig solrige, og regn kommer ofte i korte, kraftige byger.

Hvad bør man vide før man rejser til Trou d’Eau Douce?

Rejser til Trou d’Eau Douce adskiller sig fra andre mere kendte områder på Mauritius. Stemningen er mere lokal, og søger du natteliv, shoppingcentre og internationale restauranter, er det ikke her, du finder det. Til gengæld får du nærhed til naturen, lokale oplevelser og fredelige dage ved havet.

Transport rundt på øen kan ske med taxa, privat bil eller organiserede udflugter. Der er enkelte busforbindelser, men de kører ikke nødvendigvis på faste tidspunkter. Man bør derfor planlægge transport i god tid, især hvis man ønsker at besøge andre dele af Mauritius.

Hvorfor vælge Trou d’Eau Douce?

Rejser til Trou d’Eau Douce er et godt valg for dig, der foretrækker en ferie i rolige omgivelser, tæt på havet og væk fra de mest travle turistområder. Byen egner sig især til par, voksne rejsende og familier, der ønsker afslapning, gode bademuligheder og adgang til lokale oplevelser.

Samtidig er byen et godt udgangspunkt for dagsture til populære udflugtsmål som Île aux Cerfs, og der er gode muligheder for at komme ud at sejle, snorkle eller blot nyde en dag på stranden. Trou d’Eau Douce er ikke det sted, man vælger for et stort udbud af restauranter og aktiviteter, Solfaktors rejser til Trou d’Eau Douce passer i stedet godt til dig der ønsker en ferie fyldt med sol og afslapning på Mauritius.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i Trou d'Eau Douce

Kortvisning